Samsøs befolkning voksede frem til 1. Verdenskrig, hvorefter den stagnerede. Landbrugets animalske produktion voksede, og især svin blev udskibet fra øens havne. Flere landvindingsprojekter fandt sted med bl.a. tilplantning af hede og inddæmning.
Administrativ inddeling
I 1850 udgjorde det nuværende kommuneareal fire sognekommuner; de lå i Holbæk Amt. I 1868 blev Besser-Onsbjerg Sognekommune delt i Besser og Onsbjerg Sognekommuner.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Der skete en markant befolkningsvækst i perioden mellem 1850 og 1901, hvor befolkningen voksende fra 5.711 til 6.939 indbyggere. I det første årti af 1900-tallet var der stadig en beskeden befolkningsvækst, men under 1. Verdenskrig stagnerede befolkningstallet, og ved folketællingen i 1921 lå befolkningstallet på 7.283.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Bebyggelse og erhverv
Hjulmanden Jens Søren Lanther står foran sit hus i Onsbjerg sammen med sin hustru Karen og børnene Ulla og Ane Kirstine, fotograferet i år 1900. Op ad gavlen står en »væltepeter«, en cykel med et større forhjul end baghjul; den skal måske have nyt hjul. Lanther blev senere ringer og graver ved Onsbjerg Kirke.
Lokale jagter ligger for kaj i Ballen Havn i 1895, hvorfra mange af landbrugets varer blev udskibet. I anden halvdel af 1800-tallet var det i stigende grad købmænd, der stod for handelen, frem for bønderne, der ellers tidligere ofte havde haft egne skibe.
Samsø var i perioden fortrinsvis et landbrugssamfund, hvor bebyggelsen var samlet i landsbyer. Bønderne nød godt af det milde klima, og store dele af øen var opdyrket. I årene efter ca. 1880 skete der en drastisk forskydning i dansk landbrug i retning af større animalsk produktion, forårsaget af en vækst i den udenlandske efterspørgsel efter kød- og mejeriprodukter og et samtidigt fald i kornpriserne. Samsø fulgte mønsteret med anlæggelsen af andelsmejerier, fx Trolleborg i 1887, og stigende svineeksport, der gik fra 27 dyr i 1870 til 6.280 i år 1900. Behovet for en langt større slagterikapacitet end tidligere kunne på dette tidspunkt kun imødekommes på fastlandet. Omlægningen af landbruget var derfor en af de vigtigste årsager til anlæggelsen af havnen i Kolby Kås i årene 1884‑85. Også Mårup Havn, anlagt i 1850’erne, blev brugt en del i slutningen af 1800-tallet, hvorimod havnen i Langør mistede sin betydning i samme periode.
Der skete flere landvindinger i perioden. Den ca. 1.000 tønder land store Nordby Hede havde traditionelt været brugt til græsnings- og tørveskæringsområde for Nordby Sogns beboere, men i 1866 begyndte en tilplantning med bl.a. bjergfyr, som efterhånden kom til at omfatte lidt over halvdelen af heden. I anden halvdel af 1800-tallet foregik der også landvindinger flere steder på sydøen, med inddæmningen af Stavns Made på vestsiden af Stavns Fjord i 1870’erne som den vigtigste.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Politik og religion
Politisk stod Bondevennerne, senere Venstre, stærkt på Samsø i perioden. Indtil 1918 udgjorde Samsø og Kalundborg én valgkreds, men ved datidens rigsdagsvalg, hvor der som regel kun var to kandidater, støttede samsingerne og vælgerne i Kalundborg ofte hver deres kandidat.
Samsø blev fra 1840’erne berørt af forskellige former for religiøse vækkelser. På den nordlige del af øen blev Indre Mission med tiden dominerende, hvorimod den sydlige del udviklede sig til et overvejende grundtvigiansk område.
Mere om politik og religion i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Samsø Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Samsø Kommune
- Middelalderen i Samsø Kommune
- 1536-1850 i Samsø Kommune
- 1920-1970 i Samsø Kommune
- 1970-2007 i Samsø Kommune
Se alle artikler om 1850-1920
