Geologisk tidslinje for Samsø Kommune.

.

Kort over de overfladenære jordarter i Samsø Kommune. Den nordlige og sydlige del af Samsø består af højtliggende områder, der er dækket af moræne- og smeltevandsaflejringer fra sidste istid. En stor del af øens sydlige del er dækket af extramarginale aflejringer, der er smeltevandsaflejringer fra sidste istid, som ikke har været overskredet af isen. Mellem de to højtliggende områder og langs næsten hele kysten findes aflejringer fra Littorinahavet. At aflejringerne i dag ligger på land, skyldes, at landet har hævet sig efter at have været presset ned af de enorme ismasser under sidste istid.

.

Samsø består af en nordlig og en sydlig del, som begge er formet af isen under sidste istid, men med hver sit landskabelige særpræg. Nordsamsø domineres af det kløftfurede bakkeland Nordby Bakker, der strækker sig langs hele nordøens vestkyst og kulminerer i kommunens højeste punkt, Ballebjerg, 64 m.o.h. Herfra falder terrænet jævnt ned mod Nordby Bugt. Det sydlige Samsø præges derimod af et stort antal lave, parallelle bakkerygge med bakken Dyret 50 m.o.h. syd for Onsbjerg som det højeste punkt. Bakkerne fortsætter nordpå ud gennem Stavns Fjord, hvor de danner kernen i fjordens talrige øer og holme. På Littorinahavets (Stenalderhavets) tid bestod Samsø af to øer, der siden er forbundet ved det brede drag, Nordby Hede, som er opbygget af buede strandvolde. Sydøst for Nordby Hede ligger Stavns Fjord, der i øst beskyttes mod havet af det 5 km lange Besser Rev og mod nord af et system af strandvolde ved Langør.

Landskabets dannelse

Fra kysten neden for Nordby Bakkers stejle klint er en flok turister på vej op gennem kløften Balleskår til Ballebjerg, som med sine 64 m er Samsøs højeste punkt. I stenalderen var havniveauet højere end i dag, og Samsø var delt i to øer. Ved Nordby Bakker åd bølgerne af klinterne, og det eroderede materiale blev aflejret i det flade område lige nord for den nuværende Stavns Fjord. Sammen med den relative landhævning forbandt det med tiden de to øer til den sammenhængende Samsø, man kender i dag.

.

Nordby Bakker er et særpræget randmorænestrøg, der i dag fremstår som et storslået, kløftfuret bakkeland på det nordlige Samsø. De to bakkerygge, som tilsammen danner bakkepartiet, blev skabt under sidste istid af hhv. Nordøstisen og Bælthavisen.

Bælthavisens randmorænebakker fortsætter på det sydlige Samsø som et antal lave, indbyrdes parallelle bakkerygge, der er opbygget af lagdelt grus. Via undersøiske rygge fra Vesborg Fyr og Lushage ved øens sydkyst står bakkerækkerne i forbindelse med tilsvarende bakker på Hindsholm på Nordøstfyn og aftegner således israndens let bueformede forløb. Centralt på den sydlige del af Samsø, mellem de parallelle bakker, kan man finde bakker med plan top. Disse fladbakker, som bl.a. kan ses vest for Brundby, er dannet af materiale, der blev aflejret i issøer i stilleliggende dødis.

Under istiden havde de enorme ismasser trykket jordskorpen ned, og da isen smeltede, begyndte landet at hæve sig. Det betød bl.a., at Samsøområdet blev landfast med resten af Danmark. Da resterne af de store iskapper i Skandinavien og Nordamerika smeltede, steg havniveauet dog igen, og Littorinahavet skyllede ind over de lavtliggende områder. Omkring en tredjedel af Samsøs nuværende areal blev overskyllet, og Samsøområdet blev opdelt i et antal større og mindre øer. På den tid eksisterede Nordby Hede ikke, og havet trængte ind i istidslandskabets lavninger, hvor det skabte vige og bugter nord for Onsbjerg, vest for Besser, sydvest for Ballen, sydøst for Ørby og øst for Vesborg.

Siden Littorinahavets tid er der sket en relativ landhævning på ca. 3 m. I takt med landhævningen har bølgernes og strømmenes erosion i istidslandskabet skabt klinter langs Samsøs vest- og østkyst. Materialet, som blev eroderet af kysterne, blev ført videre med bølger og strøm og aflejret som det marine forland af strandvolde, der kaldes Nordby Hede og i dag forbinder nordøen med sydøen. Strandvoldsdannelser har også medvirket til dannelsen af barriereøen Besser Rev og systemet af krumodder ved Havnehagen og ved Lilleøre. I dag ligger Stavns Fjord tilbage som en rest af Littorinahavets udstrakte ørige.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Samsø Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Landskaber