Samsø består af en nordlig og en sydlig del, som begge er formet af isen under sidste istid, men med hver sit landskabelige særpræg. Nordsamsø domineres af det kløftfurede bakkeland Nordby Bakker, der strækker sig langs hele nordøens vestkyst og kulminerer i kommunens højeste punkt, Ballebjerg, 64 m.o.h. Herfra falder terrænet jævnt ned mod Nordby Bugt. Det sydlige Samsø præges derimod af et stort antal lave, parallelle bakkerygge med bakken Dyret 50 m.o.h. syd for Onsbjerg som det højeste punkt. Bakkerne fortsætter nordpå ud gennem Stavns Fjord, hvor de danner kernen i fjordens talrige øer og holme. På Littorinahavets (Stenalderhavets) tid bestod Samsø af to øer, der siden er forbundet ved det brede drag, Nordby Hede, som er opbygget af buede strandvolde. Sydøst for Nordby Hede ligger Stavns Fjord, der i øst beskyttes mod havet af det 5 km lange Besser Rev og mod nord af et system af strandvolde ved Langør.
Samsø Kommunes landskaber
Landskabets dannelse
Nordby Bakker er et særpræget randmorænestrøg, der i dag fremstår som et storslået, kløftfuret bakkeland på det nordlige Samsø. De to bakkerygge, som tilsammen danner bakkepartiet, blev skabt under sidste istid af hhv. Nordøstisen og Bælthavisen.
Bælthavisens randmorænebakker fortsætter på det sydlige Samsø som et antal lave, indbyrdes parallelle bakkerygge, der er opbygget af lagdelt grus. Via undersøiske rygge fra Vesborg Fyr og Lushage ved øens sydkyst står bakkerækkerne i forbindelse med tilsvarende bakker på Hindsholm på Nordøstfyn og aftegner således israndens let bueformede forløb. Centralt på den sydlige del af Samsø, mellem de parallelle bakker, kan man finde bakker med plan top. Disse fladbakker, som bl.a. kan ses vest for Brundby, er dannet af materiale, der blev aflejret i issøer i stilleliggende dødis.
Under istiden havde de enorme ismasser trykket jordskorpen ned, og da isen smeltede, begyndte landet at hæve sig. Det betød bl.a., at Samsøområdet blev landfast med resten af Danmark. Da resterne af de store iskapper i Skandinavien og Nordamerika smeltede, steg havniveauet dog igen, og Littorinahavet skyllede ind over de lavtliggende områder. Omkring en tredjedel af Samsøs nuværende areal blev overskyllet, og Samsøområdet blev opdelt i et antal større og mindre øer. På den tid eksisterede Nordby Hede ikke, og havet trængte ind i istidslandskabets lavninger, hvor det skabte vige og bugter nord for Onsbjerg, vest for Besser, sydvest for Ballen, sydøst for Ørby og øst for Vesborg.
Siden Littorinahavets tid er der sket en relativ landhævning på ca. 3 m. I takt med landhævningen har bølgernes og strømmenes erosion i istidslandskabet skabt klinter langs Samsøs vest- og østkyst. Materialet, som blev eroderet af kysterne, blev ført videre med bølger og strøm og aflejret som det marine forland af strandvolde, der kaldes Nordby Hede og i dag forbinder nordøen med sydøen. Strandvoldsdannelser har også medvirket til dannelsen af barriereøen Besser Rev og systemet af krumodder ved Havnehagen og ved Lilleøre. I dag ligger Stavns Fjord tilbage som en rest af Littorinahavets udstrakte ørige.
Videre læsning
Læs mere om natur og landskab i Samsø Kommune
Læs også om
- Samsø Kommunes geologi
- Samsø Kommunes klima
- Kulturlandskabet i Samsø Kommune
- Skove i Samsø Kommune
- Det åbne land i Samsø Kommune
- Ferske vande i Samsø Kommune
- Kyster i Samsø Kommune
- Natur- og landskabsforvaltning i Samsø Kommune
Se alle artikler om Landskaber