Nordby Bakker

Udsigten fra Ballebjerg nydes.
.
Fra kysten neden for Nordby Bakkers stejle klint er en flok turister på vej op gennem kløften Balleskår til Ballebjerg, som med sine 64 m er Samsøs højeste punkt.
.
I slutningen af 1900-tallet slog forfatteren Thorkild Bjørnvig sig ned i Nordby Bakker. Her er han fotograferet i 1997 foran sit stråtækte hus i Nordby Bakker, hvor han fra 1973 boede sammen med sin kone, EU-politikeren Birgit Bjørnvig.
.

Nordby Bakker er et stort randmorænelandskab på det nordlige Samsø, der strækker sig langs kysten fra Mårup Havn i sydvest til Issehoved i nord og Kragemose i nordøst. De to bakkerygge, som tilsammen danner bakkepartiet, blev skabt under sidste istid af hhv. Nordøstisen og Bælthavisen og i dag fremstår det som et storslået, kløftfuret bakkeland. På strækningen langs nordøens vestkyst kulminerer bakkelandet i Samsøs højeste punkt, Ballebjerg, 64 m.o.h. Samsøs karakteristiske overdrev som kanter det meste af øen, når deres største udbredelse i Nordby Bakker.

Landskabet er tæt forbundet med Nordby, hvis bønder udnyttede det bakkede landskab til græsning. Med udflytningen blev der etableret levende hegn, og dele af jorderne blev tilplantet, men overordnet set bevarede det åbne landskab sit særpræg, og i dag fremstår Nordby Bakker som et stort, sammenhængende overdrev med spredte krat.

På overdrevene er der fundet ca. 200 forskellige plantearter, heriblandt hulkravet kodriver, håret viol og gul evighedsblomst samt mere sjældne arter som bakkegøgelilje, seglblad, hjorterod og liden sneglebælg. De mange blomsterplanter tiltrækker dagsommerfugle som rødplettet blåfugl, okkergul pletvinge, markperlemorsommerfugl og sortåret hvidvinge samt forskellige vilde bier som guldbuksebien, der blev genfundet i Nordby Bakker i 2018 efter ikke at have været set i Danmark siden 1937. Dertil kommer et stort antal insekter og andre smådyr, som er knyttet til efterladenskaberne fra overdrevenes græssere. På de varme sandflader kan man i sommerhalvåret se markfirbenene sole sig, mens man på lune forårsnætter kan høre den grønbrogede tudses fløjtende kvækken fra bakkernes små vandhuller.

Nordby Bakker blev fredet ad flere omgange mellem 1936 og 1980, så det fredede areal i dag udgør 480 ha. Derudover er Nordby Bakker udpeget som habitatområde. Naturstyrelsen ejer ca. 280 ha af bakkerne, mens resten af området er privatejet. For at bevare de lysåbne overdrev græsses området af kvæg og får.

»Et mylder af blomster er strøet over disse fattige bakker«, skriver Achton Friis om Nordby Bakker i De Danskes Øer fra 1926‑28. Nordby Bakker har formentlig været græssede, siden Nordby opstod som en fortelandsby i vikingetiden, og den lange græsningskontinuitet forklarer, hvorfor det kuperede landskab også i dag dækkes af mangfoldige, blomsterrige overdrev. Overdrevene trues dog af tilgroning, og for at bevare den særlige naturtype har Naturstyrelsen og lodsejerne opretholdt græsningen med kvæg og får.

.

Kokasseliv

Visse biller er tæt knyttet til kokasserne uden dog at ernære sig af dem. Det gælder bl.a. den sjældne humlerovbille, som om foråret og efteråret kan ses jage fluer og biller på kokassernes skorpede overflade. Da humlerovbillen allerede er på færde fra midten af april, er den afhængig af, at køerne kommer tidligt på græs. Samtidig kræver den god varme, hvilket den bl.a. finder på Nordby Bakkers sandede, soleksponerede overdrev.

.

Samsøs store overdrev opretholdes ved græsning af bl.a. kvæg, som kvitterer med en righoldig produktion af kokasser. Selv om kvæg er drøvtyggere og derfor effektive til at trække næring ud af deres ofte svært fordøjelige føde, er der stadig rigelig næring tilbage i kokasserne til at brødføde et stort antal insekter og andre smådyr.

Blandt de første insekter, som indfinder sig på en frisk kokasse, er fluer som alm. gødningsflue og gulvinget flue, hvis larver lever af og i gødningen. Fluerne får snart selskab af møgkærer, som er små biller, der hurtigt borer sig ned i kokassen og derved laver tydelige huller i overfladen.

Når skorpen på kokassen begynder at størkne, dukker møgbillerne op. I kokasserne kan man bl.a. møde stor møgbille, rødhalet møgbille og lakrød møgbille. Også lille møgbille og matsort møgbille ses af og til i kokasserne, selv om de foretrækker fåregødning. Ved siden af de små møgbiller virker stor møggraver og månetorbist på op til hhv. 13 og 23 mm nærmest gigantiske. Begge billearter hører i dag til sjældenhederne, og månetorbist, som blev genfundet på Samsø i 2009, har sit formentlig eneste danske levested i Nordby Bakker.

De mange insekter spiller en stor rolle i nedbrydningen af kokasserne. I en undersøgelse kunne man således påvise, at der efter 35 dage var 60 % tilbage af en kokasse uden insekter, mens en kokasse med insekter var skrumpet ind til 20 %. Da en ko i gennemsnit producerer ca. 12 kokasser a omkring et kilogram i døgnet, kræver det ikke megen hovedregning at erkende værdien af et sundt, insektrigt kokasseliv på overdrevene.

Videre læsning

Læs mere om Det åbne land i Samsø Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Det åbne land