Demonstration mod lukningen af Samsø Sygehus i 2002. Af . Begrænset anvendelse

Politik og planer i Samsø Kommune

Artikelstart

I forbindelse med Strukturreformen fra 2007 beholdt Samsø Kommune sin selvstændighed. Det kunne lade sig gøre ved hjælp af den såkaldte kattelem, der muliggjorde, at små økommuner ikke behøvede at blive lagt ind under andre kommuner, hvis de i stedet valgte at indgå i et forpligtende samarbejde med andre.

Kommunens politiske landskab

Samsø havde før Strukturreformen en løbende dialog med andre små øer som Ærø og Læsø. Da den politiske aftale om Strukturreformen efter nedsættelsen af Strukturkommissionen i 2002 begyndte at tage form, var der blandt de tre økommuner enighed om at undersøge, hvordan øerne kunne fortsætte som selvstændige. Der blev nedsat en arbejdsgruppe og lavet en bog, hvor flere forskellige forskere bidrog. Samtidig begyndte en dialog med daværende indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Det førte i april 2004 til et tilsagn om en undtagelsesparagraf for kommuner med mindre end 20.000 indbyggere. Paragraffen blev populært betegnet kattelemmen og kom til at omfatte Samsø og seks andre kommuner. Til gengæld for fortsat selvstændighed skulle kommunerne samarbejde med andre kommuner på en række områder.

Samsø har således forpligtende samarbejder med Aarhus på teknikområdet, med Horsens på misbrugsområdet, inden for pædagogisk og psykologisk rådgivning med Skanderborg, og når det gælder indkøbsfællesskab med Odder, Horsens og Hedensted Kommuner.

Efter kommunalvalget i 2013 fik Samsø sin første socialdemokratiske borgmester, da den hollandskfødte Marcel Meijer afløste Jørn C. Nissen (K). Marcel Meijer fortsatte på posten efter valget i 2017 og blev dansk statsborger i 2020. Tidligere havde øen haft venstreborgmestre. Den seneste var Carsten Bruun, der kom fra et job som personalechef ved Samsø Kommune, da han efter valget i 2001 blev borgmester med virkning fra d. 1. januar 2002. Han fastholdt posten også efter valget i 2005.

Mandatfordeling og stemmeprocent ved kommunalvalg i Samsø Kommune i 2005, 2009, 2013 og 2017*
2005 2009 2013 2017
A. Socialdemokratiet 2 1 3 5
B. Radikale Venstre 2 - - -
C. Det Konservative Folkeparti 2 2 2 2
F. Socialistisk Folkeparti 0 2 1 1
I. Liberal Alliance - - 0 -
O. Dansk Folkeparti - - 0 0
V. Venstre 4 5 4 3
Ø. Enhedslisten - - - -
Å. Alternativet - - - -
M. Fælleslisten Samsø - 1 1 0
L. Samsø Listen 1 0 - -
I alt 11 11 11 11
Kvinder 3 4 4 4
Mænd 8 7 7 7
Stemmeprocent 78,3 % 79,1 % 82,3 % 81,5 %

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

Samsø har været kendt for borgerlister i kommunalbestyrelsen, men efter valget i 2017 er det udelukkende Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti og SF, der er repræsenteret.

Landspolitisk blev Socialdemokratiet ved folketingsvalget i 2019 størst på øen med 638 stemmer mod Venstre med 586 og som tredjestørst Enhedslisten med 230.

Lokalt er det færgefarten, der har været det vigtigste emne i de sidste tre valgkampe, senest debatten om, hvorvidt man skulle have en hurtigfærge fra Sælvig til Aarhus’ centrum. Den er nu vedtaget og indgår i første række i sejlplanen fra juni til oktober 2020.

Folketingsvalg 2007, 2011, 2015 og 2019 i Samsø Kommune (stemmer i procent)*
2007 2011 2015 2019
A. Socialdemokratiet 25,0 % 23,0 % 28,0 % 26,1 %
B. Radikale Venstre 4,8 % 7,6 % 2,3 % 5,1 %
C. Det Konservative Folkeparti 8,3 % 5,3 % 4,4 % 7,0 %
D. Nye Borgerlige - - - 1,4 %
E. Klaus Riskær Pedersen - - - 0,8 %
F. Socialistisk Folkeparti 14,5 % 14,0 % 4,7 % 8,8 %
I. Liberal Alliance - 3,0 % 5,1 % 2,1 %
K. Kristendemokraterne 0,5 % 0,2 % 0,3 % 1,9 %
O. Dansk Folkeparti 12,1 % 10,0 % 18,1 % 8,0 %
P. Stram Kurs - - - 1,2 %
V. Venstre 29,2 % 27,9 % 21,5 % 24,0 %
Y. Ny Alliance 2,7 % - - -
Ø. Enhedslisten 2,9 % 9,0 % 8,2 % 9,4 %
Å. Alternativet - - 7,5 % 4,0 %
Stemmeprocent 85,4 % 87,4 % 85,1 % 85,2 %

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

Kommunal service og beskatning

Der er flere faste daglige forbindelser til Samsø fra Hou i Jylland og Kalundborg på Sjælland. Her ses færgen Prinsesse Isabella, der ejes af Samsø Rederi, og som sejler mellem Sælvig og Hou.

.

Udskrivningsprocenten i Samsø Kommune er 26 % mod landsgennemsnittet på 24,91 % (2018), mens udgiften pr. borger er 73.875 kr. mod et landsgennemsnit på 59.275 kr. Næsten halvdelen af befolkningen er over 60 år, men selv om udgifterne til ældre er lidt højere end gennemsnittet på landsplan, er det kommunens yngre borgere, der er de dyreste. Ikke mindst er det dyrt at drive skole på en ø. Det kostede i gennemsnit 108.893 kr. pr. folkeskoleelev i 2018 mod et landsgennemsnit på 67.701 kr.

Serviceniveau og skatteudskrivning for Samsø Kommune i 2009 og 2018. Serviceindekset viser afvigelse fra landsgennemsnit og er korrigeret for aldersfordeling, sociale forhold m.m.*
2009 2018
Serviceniveau (DK = 1,00) 0,96 0,92
Udskrivningsprocent 26,0 % 26,0 %
Grundskyldpromille 30,75 ‰ 30,75 ‰

*Økonomi- og Indenrigsministeriet – Noegletal.dk

Færgerne betyder meget på Samsø, og d. 1. oktober 2014 begyndte det kommunalt ejede Samsø Rederi sejladsen til Hou. Samme rederi skal drive personfærgen til det centrale Aarhus, der skal give de unge bedre uddannelsesmuligheder efter grundskolen.

Målt pr. indbygger bruger Samsø Kommune mere end dobbelt så meget på transport- og infrastruktur som kommunerne i gennemsnit.

Kommunale fremtidsplaner og strategier

I sin Vision 2020 fremhæver kommunalbestyrelsen målet om et stærkt og bæredygtigt øsamfund, hvor borgere og erhvervs- og foreningsliv løfter i flok sammen med kommunen.

Kommuneplan 2017 er den detaljerede beskrivelse af rammerne for kommunens udvikling og mange projekter de kommende år. Afsættet for planen er, at øen er inde i en positiv udvikling, som bl.a. hænger sammen med forbedret færgedrift og stor interesse omkring arbejdet med at gøre øen fossilfri. Centralt står erhvervs- og bosætningsstrategien, der bl.a. satser på at fremme turismen og fødevareproduktionen og videreudvikle bosætningsindsatsen »Flyt til Samsø«.

Samsø – den CO2-neutrale ø

I 2007 blev Samsø samlet set selvforsynende med energi fra vind, sol og biomasse. Nok var der stadig en del oliefyr og benzin- og dieselbiler, men vindmøllerne producerede energi nok til, at en del kunne afsættes til fastlandet.

Mod et fossilfrit samfund

De ti vindmøller fra 2003 på stenrevet Paludans Flak syd for Samsø er opstillet på 8-15 m’s vanddybde med en indbyrdes afstand af 300 m. Afstanden fra nærmeste mølle til kysten er 3,5 km. Møllerne blev i 2018 købt af firmaet Wind Estate A/S, der arbejder på at udvide vindmølleparken med flere og større møller placeret mod øst.

.

Som resten af Danmark var Samsø op gennem 1900-tallet afhængig af fossile brændsler. Olie og kul blev sejlet til øen til gavn for opvarmning, produktion og transport. Strømmen fra Jylland kom fra store kraftværker, der primært benyttede kul som brændsel.

Skiftet mod et fossilfrit samfund begyndte i 1997. Miljø- og energiminister Svend Auken (S) vendte i december 1997 hjem fra klimatopmødet COP3 i Kyoto, hvor lande verden over havde forpligtiget sig til at begrænse udledningen af CO2. Få dage efter udskrev han en konkurrence, hvor kommuner og øer kunne byde ind med projekter, der skulle vise, at de kunne blive CO2‑fri. Samsø vandt og blev udpeget som Vedvarende Energi-ø, men den støtte, øen skulle bruge til omstillingen, måtte skaffes gennem eksisterende støtteordninger.

På Samsø lavede man beregninger, der viste, at omstillingen ville koste op mod 600 mio. kr., der skulle fordeles på kun lidt over 4.000 indbyggere, og der var en udbredt skepsis blandt øens borgere.

I 1998 bevilgede Energistyrelsen Samsø midler til i første omgang en halvtidsstilling. Samsingen Søren Hermansen blev ansat og blev en vigtig drivkraft i at få øens borgere til at engagere sig i den grønne omstilling. Kommunen havde også rådgivende ingeniør i vedvarende energi Aage Johnsen Nielsen på opgaven.

De to nøglepersoner fokuserede på at formidle gode finansielle løsninger på private investeringer i grøn energi og på at skabe opbakning gennem en stribe folkemøder.

Der blev bygget fire fjernvarmeværker på øen, hvoraf tre blev fyret med halm og et med flis suppleret med solfangere. På land blev der opsat vindmøller med en kapacitet på 11 MW, og i havet på Paludans Flak syd for øen blev der i 2003 etableret en mindre havvindmøllepark på 23 MW. Opbakningen til disse fællesanlæg skete i høj grad på baggrund af stigninger i oliepriserne, som betød, at et skifte til fjernvarmeværker og eldrevne varmepumper var privatøkonomisk fornuftigt. Mange investerede også i egne solceller, da støtteordninger fra 2010 gjorde det økonomisk fordelagtigt.

Energiakademiet

Energiakademiet blevet oprettet i 2007 og havde i 2020 ca. ti ansatte. Dets arbejde med at formidle øens erfaringer i ind- og udland støttes foreløbig frem til 2024 med en bevilling på Finansloven. Hvert år kommer der ca. 5.000 besøgende (herunder mange embedsfolk og politikere), som får rundvisninger og foredrag i øens omstilling. Samtidig rejser Søren Hermansen rundt og fortæller, hvordan et afgrænset område kan blive CO2-neutralt. Flere af øens smede og elektrikere m.fl. har haft gavn af omstillingen og er gået aktivt ind i løsningen af flere energiopgaver.

Klimatilpasning

Vandløb, veje og kloakker i Samsø Kommune er ikke dimensioneret til de forventede fremtidige ændringer i klimaet med bl.a. højere vandstand i havet og flere skybrud.

Klimatilpasningsplanen fra 2017 fremhæver, at der ved en ekstrem stormflod er risiko for oversvømmelse af kystnære lavbundsområder ved Stavns og Lille Vorbjerg (flyvepladsen), ved Maden, Besser Rev, store områder ved Vesborg Fyr og områder ved Lushage og Mårup.

Flere af disse områder er også i særlig risiko ved skybrud.

Planen rummer tiltag, der reducerer konsekvenserne af vejrhændelserne og inddrager forsyningssektoren og beredskabet.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Samsø Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Politik og planer