Politik og planer i Samsø Kommune

Samsø havde før Strukturreformen en løbende dialog med andre små øer som Ærø og Læsø. Da den politiske aftale om Strukturreformen efter nedsættelsen af Strukturkommissionen i 2002 begyndte at tage form, var der blandt de tre økommuner enighed om at undersøge, hvordan øerne kunne fortsætte som selvstændige. Der blev nedsat en arbejdsgruppe og lavet en bog, hvor flere forskellige forskere bidrog. Samtidig begyndte en dialog med daværende indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Det førte i april 2004 til et tilsagn om en undtagelsesparagraf for kommuner med mindre end 20.000 indbyggere. Paragraffen blev populært betegnet kattelemmen og kom til at omfatte Samsø og seks andre kommuner. Til gengæld for fortsat selvstændighed skulle kommunerne samarbejde med andre kommuner på en række områder.

Samsø har således forpligtende samarbejder med Aarhus på teknikområdet, med Horsens på misbrugsområdet, inden for pædagogisk og psykologisk rådgivning med Skanderborg, og når det gælder indkøbsfællesskab med Odder, Horsens og Hedensted Kommuner.

Efter kommunalvalget i 2013 fik Samsø sin første socialdemokratiske borgmester, da den hollandskfødte Marcel Meijer afløste Jørn C. Nissen (K). Marcel Meijer fortsatte på posten efter valget i 2017 og blev dansk statsborger i 2020. Tidligere havde øen haft venstreborgmestre. Den seneste var Carsten Bruun, der kom fra et job som personalechef ved Samsø Kommune, da han efter valget i 2001 blev borgmester med virkning fra d. 1. januar 2002. Han fastholdt posten også efter valget i 2005.

Kommunalvalget i november 2021 på Samsø gav et rødt flertal og det så det på valgnatten ud til, at Marcel Meijer kunne fortsætte på borgmesterposten med støtte fra SF. Men SF forsøgte imidlertid at konstituere sig med de borgerlige partier udenom Socialdemokratiet, så Ulla Holm (SF) kunne blive borgmester. Det fik Marcel Meijer og Socialdemokratiet til at pege på Søren Wiese (V) som borgmester med den begrundelse, at tilliden til Ulla Holm var væk.

Men Socialdemokratiet og SF fik talt ud og SF pegede i sidste ende alligevel på en genudpegning af Marcel Meijer som borgmester. For Marcel Meijer og SF har bromodstanden særlig høj prioritet. Parterne har således været enige om, at konstitueringen mellem S og SF var den bedste forudsætning for største mulig modstand mod en Kattegatforbindelse med en bro via Samsø.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

Samsø har tidligere været kendt for borgerlister i kommunalbestyrelsen, men efter valgene i 2017 og 2021 er det udelukkende Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti og SF, der er repræsenteret.

Landspolitisk blev Socialdemokratiet ved folketingsvalget i 2019 størst på øen med 638 stemmer mod Venstre med 586 og som tredjestørst Enhedslisten med 230.

Færge har været et stort emne i mange valgkampe, senest debatten om en hurtigfærge fra Sælvig til Aarhus’ centrum. Den blev vedtaget og sat i drift i 2020.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

Udskrivningsprocenten i Samsø Kommune er 26 % mod landsgennemsnittet på 24,91 % (2018), mens udgiften pr. borger er 73.875 kr. mod et landsgennemsnit på 59.275 kr. Næsten halvdelen af befolkningen er over 60 år, men selv om udgifterne til ældre er lidt højere end gennemsnittet på landsplan, er det kommunens yngre borgere, der er de dyreste. Ikke mindst er det dyrt at drive skole på en ø. Det kostede i gennemsnit 108.893 kr. pr. folkeskoleelev i 2018 mod et landsgennemsnit på 67.701 kr.

*Økonomi- og Indenrigsministeriet – Noegletal.dk

Færgerne betyder meget på Samsø, og d. 1. oktober 2014 begyndte det kommunalt ejede Samsø Rederi sejladsen til Hou. Samme rederi skal drive personfærgen til det centrale Aarhus, der skal give de unge bedre uddannelsesmuligheder efter grundskolen.

Målt pr. indbygger bruger Samsø Kommune mere end dobbelt så meget på transport- og infrastruktur som kommunerne i gennemsnit.

I sin Vision 2020 fremhæver kommunalbestyrelsen målet om et stærkt og bæredygtigt øsamfund, hvor borgere og erhvervs- og foreningsliv løfter i flok sammen med kommunen.

Kommuneplan 2017 er den detaljerede beskrivelse af rammerne for kommunens udvikling og mange projekter de kommende år. Afsættet for planen er, at øen er inde i en positiv udvikling, som bl.a. hænger sammen med forbedret færgedrift og stor interesse omkring arbejdet med at gøre øen fossilfri. Centralt står erhvervs- og bosætningsstrategien, der bl.a. satser på at fremme turismen og fødevareproduktionen og videreudvikle bosætningsindsatsen »Flyt til Samsø«.

I 2007 blev Samsø samlet set selvforsynende med energi fra vind, sol og biomasse. Nok var der stadig en del oliefyr og benzin- og dieselbiler, men vindmøllerne producerede energi nok til, at en del kunne afsættes til fastlandet.

Vandløb, veje og kloakker i Samsø Kommune er ikke dimensioneret til de forventede fremtidige ændringer i klimaet med bl.a. højere vandstand i havet og flere skybrud.

Klimatilpasningsplanen fra 2017 fremhæver, at der ved en ekstrem stormflod er risiko for oversvømmelse af kystnære lavbundsområder ved Stavns og Lille Vorbjerg (flyvepladsen), ved Maden, Besser Rev, store områder ved Vesborg Fyr og områder ved Lushage og Mårup.

Flere af disse områder er også i særlig risiko ved skybrud.

Planen rummer tiltag, der reducerer konsekvenserne af vejrhændelserne og inddrager forsyningssektoren og beredskabet.

• Samsø Kommunes klima

Læs mere om samfund og erhverv i Samsø Kommune

Læs videre om

• Politik og religion 1850-1920
• Politik 1970-2007

Læs også om

• Samsø Kommunes befolkning og boliger
• Erhverv og arbejdsmarked i Samsø Kommune
• Uddannelse, sundhed og omsorg i Samsø Kommune

Se alle artikler om Politik og planer