Samsøs mange bevarede bindingsværksgårde er altovervejende firlængede. Nogle stuelænger er med tiden blevet udvidet med op til flere korshuse. Brugen af mønning af halm til at holde stråtaget øverst samt farveholdningen med hvidkalkede tavler og tjæret tømmer viser slægtskab med den østjyske byggeskik. Til gengæld viser de bundne stråtage inspiration fra Sjælland. Ved gårde tæt på øens kyster kunne også bruges tang til mønningen.
Særligt er også gavlene på øens større gårde, hvor en række udskårne knægte står på de lodrette tømmerstykker og bærer den ofte svagt fremspringende bræddebeklædte gavltrekant. Toppen af gavlen prydes til tider af en stang med en vejrhane. Som i de fleste andre dele af landet afløste grundmur bindingsværk efter ca. 1850.
Små teglværker, der især fremstillede gule sten, dukkede op på øen efter ca. 1850 og satte deres præg på gårdbygningerne. Tegl og skifer overtog stråtagene, ligesom det nye materiale cement blev taget i brug.
