Faktaboks
- Kommune
- Lemvig Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 1903156
- Sted- og lokalitetsnummer
- 180704-446
- Anlæg
- Hulvej, Udateret (dateret 250000 f.Kr. - 2014 e.Kr.)
Hulvej, Gudumbro
den østligste tv, den midterste th
den østligste (pæl ved nordlige afslutning)
Den østligste
Original fredningstekst
Hulveje. Gudumbro. Hulvejssystem bestående af tre parallelle hulveje i en tobenet slugt i NNV-SSØ retning i skrånende terræn. Den let slyngede vej i slugtens NØ ben er ca. 360 m lang og ind til 10 m dyb. De to andre hulveje i slugtens SV ben løber i syd parallelt med hulvejen i NØ. Den østlige er ca.160 m lang og ca. 1 m dyb. Den vestlige er ca. 120 m lang og ca. 2 m dyb. Alle tre er 1-2 m brede i bunden. Vejsystemet afgrænses i NØ og NV af en tværgående markvej til Nygård, i NØ og SV af vejslugternes øvre kanter mod agrene og i S og SØ af matrikelgrænsen mod matr.nr. 2ak og 2an Gudumkloster Hgd., Gudum og sidstnævntes skels forlængelse mod NØ til slugtens øvre kant.
Undersøgelseshistorie
- 2014
- Registreringsprojekt/vejspor - KulturstyrelsenHulveje fra Nygård til Gudumstad. Antageligt middelalderligt vejforløb til vadestedet ved den nuværende Gudumbro.
- 2014
- Museal besigtigelse - Holstebro MuseumFantastisk flot hulvejssystem bestående af tre, parallelle forløb. Hulvejene er orienteret NV-SØ retning, er bevoksede og løber gennem en slugt i landskabet. Af samme årsag ligger det østligste vejspor, egentlig en sti, nogen steder omtrent 7 meter nede, omgivet af stejle skrænter. Hulvejens kanter er fælles med slugtens sider. De to vestligste hulvejsforløb er klassiske eksempler på hulveje. Mellem forløbene, som har skåret sig (20 cm - 130 cm) ned i det omgivende terræn er der opstået jordvolde. Det vestligste forløb er 130 m langt, det midterste 160 og det østligste ca. 380 meter langt. Den østligste hulvej er udvalgt som kløversti.
- 2014
- Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Holstebro Museum
- 2015
- Museal besigtigelse - KulturstyrelsenGudumbro, hulvejssystem i en tobenet slugt i NNV-SSØ retning i sydøstvendt skråning mellem Gudumbro og gården Nygård nordvest for. Arealet omfatter slugtens nordøstlige ben med en c. 360 m lang, let slynget hulvej, der er skåret 7-10 m ned i terrænet, og slugtens sydvestlige ben med to parallelle hulveje, der er henholdsvis 160 og 120 m (den vestligste) lange, skåret ned til henholdsvis 1 m og 2 m (den vestligste) og er 1-2 m brede i bunden. De tre vejspor løber parallelt de sidste c. 150 m mod SSØ og Gudumbro. Arealet afgrænses ved skovkanten i nordvest af en tværgående gård- og markvej, i nordøst af den nordøstlige vejslugts øvre kant, i sydøst af matrikelgrænsen til spejderhytten og i sydvest af den sydvestlige vejslugts øvre kant. En-to kortere sidespor, ca. xx m langt forløbende i NNØ - SSØ retning mellem den nordøstlige hulvej og agern, skal besigtiges for vurdering. Den nordøstlige hulvej fortsætter 30-35 m mod SSØ langs spejdermatriklens nordøstlige grænse, hvor sporets side er fjernet ved opfyld til parkeringsareal. Den vestligste hulvej har opfyld af grenaffald mod nord og den vestligste og midterste hulvej er afskårne ved opfyld til bålplads nord for spejderhytten.
Hulvej
Hulveje er forhistoriske og historiske vejforløb, hvor færdslens slid har dannet mere eller mindre markante fordybninger. Der kan både være tale om enkeltliggende hulveje eller systemer af eksempelvis parallelt liggende hulveje, hvor indbyggerne har skiftet mellem anvendelsen af de enkelte hulveje, alt efter hvor farbar den enkelte vej har været. Læs videre her.
Udateret
I visse tilfælde er det ikke umiddelbart muligt at datere et fortidsminde uden at foretage en nærmere undersøgelse. Da beskyttede fortidsminder er fredede – også for arkæologer – er det ikke altid muligt at datere anlægget, før der foretages en videnskabelig undersøgelse. I de tilfælde, hvor fortidsmindets præcise alder er ukendt, eller der er tvivl om dateringen, anvendes betegnelsen udateret. Læs videre her.
