Hulvej, Skeldal

Oversigtsfoto set fra N

Slots- og Kulturstyrelsen.

Licens: Begrænset anvendelse

Faktaboks

Kommune: Silkeborg Kommune
Fredningsstatus: Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer: 2409107
Sted- og lokalitetsnummer: 130305-221
Anlæg: Hulvej, Oldtid (dateret 250000 f.Kr. - 1066 e.Kr.)

I skovområderne øst for Bølling Sø kan man finde spor efter den gamle Hærvej, bronze- og jernalderens hovedfærdselsåre op gennem Jylland. De dybe hulveje ligger som vidnesbyrd om flere hundrede års rejser mellem nord og syd med områdets mange bronzealderhøje som pejlemærker. Hulvejene er opstået ved, at man i generation efter generation har brugt de samme spor, når man har rejst op gennem Jylland på gåben, med vogn eller med sit dyrehold. Med tiden har man slidt så dybe ’grøfter’ i landskabet, at man kan finde dem den dag i dag.

Original fredningstekst

Hulvej i den nordlige skrænt af Skeldal sydvest for Ellingehede Hus. Hulvej, der forløber over en ca.120 m lang strækning i NNV-SSØ, mellem top og fod af en sydvendt skovklædt skrænt, i skellet mellem matr. nr. 2-c Refshale By, Kragelund og matr. nr. 34-a, Kragelund By, Kragelund. Oldtidsvejen har form som en let snoet grøftelignende forsænkning ca. 1,1-1,8 m bred i bund og 3,5-6 m bred i top og op til 2 m dyb. Den er i brug som trampesti på Hærvejsvandrerruten.

Undersøgelseshistorie

2013: Diverse sagsbehandling - KulturstyrelsenBesigtigelse af hærvejsforløbet gennem Stokkjeldsdal i fredningsøjemed 7. februar 2013: Hulvejen ligger i ejerlavsskel og ejes for den østlige del af John Toft*, der bor i Ellingehede Hus, matr. nr. 34a Kragelund By, Kragelund. Den vestlige del ligger antagelig på matr. nr. 2c Refshale By, Kragelund. Lokaliteten benyttes som sti på vandreruten. Hulvejen (I Kulturstyrelsens journalsag kaldet H8) er forbundet med en hulvej (H7 på den nordfor liggende vejlokalitet fredn.nr. 2409:106) ved en af amtet anlagt indhegnet sti (Hærvejsvandreruten) i eller opad ejerlavsskellet. Det ser ud til at ruten fortsætter nordpå ad en sti vest og på en terrænafsats ovenfor H7. Hulvejen snor sig let i en længde på ca.120m mellem top - og fod af skrænt og har en dybde mellem under 0,5 m til mindst 2 m. Hulvejen ligger i bunden af en svagt udhulet bredere slugt, der kan have været benyttet til færdsel eller opstået ved færdsel før hulvejen opstod i bunden. Slugten som helhed er ikke taget med i registreringen til beskyttelsen grundet, at der ikke er tydeligt synlige spor. Bredden i top og bund af hulvejen, er målt til ca. 1,8 m i foden af skrænten, hvor hulvejen starter i syd, og næsten halvvejs op til ca. 1.5 m i bund og ca. 5 m i top, halvejs op (ca. 60 m fra bundpunkt) til ca.1,1 m i bund og 3,5 m i top (ca. 1,15 m dyb), og inden top af skrænten ca. 80 m fra bundpunktet til ca.1,1 m i bund og ca. 6 m i top (ca. 2 m dyb). Dvs. samlet set er hulvejen mellem mindre end en halv meter dyb i syd til mindst ca. 2 m dyb i nord, og mellem ca. 1,8 m (i syd) og ca.1,1 m bred i bund (i nord), samt mellem ca.2 m (i syd) til ca. 6 m bred i top (i nord). Toppunkt i N (jf. styrelsens journal H8TOP) er målt ved bevoksningens kant mod marken (5 m’s nøjagtighed). Bundpunkt i S (H8BUND) er målt i sydlig kant af stien, hvor denne drejer mod øst (6 m’s nøjagtighed).
2014: Fortidsminde af national betydning - KulturstyrelsenNy skiltning på lokaliteten i forbindelse med projekt Danmarks Oldtid i Landskabet.
2015: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum

Hulvej

Hulveje er forhistoriske og historiske vejforløb, hvor færdslens slid har dannet mere eller mindre markante fordybninger. Der kan både være tale om enkeltliggende hulveje eller systemer af eksempelvis parallelt liggende hulveje, hvor indbyggerne har skiftet mellem anvendelsen af de enkelte hulveje, alt efter hvor farbar den enkelte vej har været. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om