Hurupstenen er en runesten fra ca. 970-ca. 1020 i yngre vikingetid. Den blev fundet i 1910 i diget om Hurup Kirke og står i dag på kirkegården syd for kirken. Stenen, der er et brudstykke, er af granit og er 106 cm høj, 98 cm bred og 50-68 cm dyb.
Inskriptionen, der er skrevet på olddansk og med runer fra vikingetid, lyder: "Þōrmōðr r[æisþi] ... þess[i] æftiR ... [brō]ður/[fa]ður(?) sinn, gōðr ..."
Oversat lyder indskriften: "Thormod rejste(?) denne/disse (?sten) efter N.N, sin fader/broder, en god (?dreng/thegn)."
Danmarks Runeindskrifter har en anden læseordning af linjerne, men her er Erik Moltkes forslag fra 1976 fulgt. Pronominalformen þessi anvendes hyppigt i jyske indskrifter i akkusativ maskulinum singularis, men kan også være neutrum/femininum/maskulinum pluralis, dvs. kuml þessi, runaR þessi eller stæina þessi. Indplaceringen af sidstelinjens 'kuþr' volder kvaler. Det kan næppe være et personnavn/navneled, og som adjektiv i nominativ "god" kan det dårligt lægge sig til stenrejseren (s.k. omramning), hvis det har været efterfulgt af 'drængR' eller þegn', da stenrejsere aldrig omtales med disse personbetegnelser. Sandsynligheden taler derfor for, at 'góðr' lægger sig til den afdøde som fri apposition i nominativ i stedet for som ventet akkusativ. En helt tredje løsning kunne være, at smalsiden er en risterformel.
