Hørdumbilledstenen er en billedsten fra 800-1200 i vikingetid eller tidlig middelalder. Den blev fundet i 1954 under restaurering af Hørdum Kirke. Stenen var omkring 1500 blevet anbragt med billedsiden opad som nederste trappesten op til kirkens gotiske trappehus, der i forbindelse med nedbrydningen af det gamle tårn blev tilmuret i 1817. Billedstenens motiv er en fremstilling af Thors fiskefangst. Hørdumbilledstenen, der er opbevaret i våbenhuset i kirken, består af gnejs og er ca. 125 cm høj, ca. 70 cm bred og ca. 40 cm dyb.

Videre læsning

Læs mere om Oldtiden i Thisted Kommune

Læs også om

Se alle artikler om

Eksterne links