Hvidovre var oprindelig en fortelandsby, dvs. med husene samlet om den åbne plads. I landsbyen lå den romanske Hvidovre Kirke, og i 1722 opførtes en rytterskole. I 1896 blev den gamle kirkesti mellem Vigerslev og Hvidovre etableret som vej med navnet Ny Hvidovrevej (ofte blot betegnet Hvidovrevej); i dag hedder vejen Landlystvej. Ydermere blev en bro bygget over Harrestrup Å, hvilket sikrede en mere moderne forbindelse mellem de to landsbyer.
Da den nuværende Hvidovrevej blev anlagt i 1937, forsvandt Hvidovregades betydning som hovedfærdselsåre, og landsbybebyggelsen mistede hermed sin karakter af centrum for Hvidovre. Landsbyens huse blev efterhånden erstattet af etageboliger, bl.a. Hvidovres første aldersrenteboliger, Sønderkærhave, der stod færdig i 1947. Blokbebyggelser i to og tre etager blev opført omkring og langs Hvidovrevej, der efterhånden fik et rigt forretningsliv.
I 1935 fik Hvidovre et trinbræt til motortog på strækningen København-Roskilde; først i 1953 åbnede en S-togsstation i byen. I 1952 påbegyndte man etableringen af et nyt Hvidovre Torv ved kirken og rytterskolen.
I 1978 åbnede Hvidovre Stationscenter, i dag Hvidovre C, med et ønske om at skabe optimale indkøbsbetingelser for togpendlerne. Efter år 2000 lukkede flere og flere butikker omkring Hvidovre Torv.