Faktaboks

Inger Ravn
Født
13. oktober 1943, Virum
Virkested
Danmark

Biografi

Inger Ravn har gennem 80erne, i samarbejde med Agnete Muusfeldt og alene, udformet haveanlæg til både boligbebyggelser, skoler, institutioner m.m. R. viderefører tegnestuens intentioner om at skabe frodighed og artsrigdom som baggrund for ophold i anlæggene. Det ses i gårdhaven til Dehns Palæ, hvor mindre træer, stauder og løg på begrænset plads indgår i et smukt samspil. Også gårdhavens belægning er udsøgt, et belægningsmønster af sandstenskvadre lagt i bånd mellem felter af rødlige chaussésten. Ligeledes er anlægget ved LO-skolen, som R. har arbejdet med gennem adskillige år, videreudviklet i den oprindelige ånd.

Genealogi

Ravn, Inger Agnete, *1943, landskabsarkitekt. *13.10.1943 i Virum. Forældre: Cand.mag. Knud Volmer R. og eks.pharm. Grete Ellen Raunkjær. ~15.10.1966 i Søllerød med akademiing. Eiler Preben Sørensen Grube, *23.2.1943 i Kbh. Ægteskabet opl. 1979. Samliv fra 1977 med civiling. Esben Kirkegaard, *22.9.1932 på Fr.berg, søn af dir. Gunnar K. og Alice Kjeldgaard.

Uddannelse

Student Holte Gymn. 1963; havebrugskand. fra Den Kgl. Vet.- og Landbohøjsk., anlægslinien 1969.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

Eksterne links