Jens Bangs Stenhus ligger på Østerågade 9 i Aalborg Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Jens Bangs Stenhus er opført i renæssancen, hvor Aalborg var en blomstrende handelsby, der i kraft af ikke mindst sit privilegerede handelsopland i hele Limfjordslandet i en periode voksede til landets næststørste by. Positionen som Limfjordens dronning markeres stadig ved forekomsten af enkelte bevarede, store købmandsgårde, hvoraf ingen dog har en størrelse eller arkitektonisk bearbejdning på et niveau som Jens Bangs Stenhus.

Jens Bang var i starten af 1600-tallet en af Danmarks mest betydningsfulde købmænd – med en handelsradius der strakte sig over det øvrige Europa til det nordlige Afrika, og med opførelsen af sit stenhus i 1624 med en residens og handelsvirksomhed placeret i en bygning, der var af international standard og som skulle blive renæssancens mest prominente danske borgerhus. Jens Bangs Stenhus etablering til købmandsvirksomhed præger fortsat bygningen i dag, idet den siden midten af 1600-tallet har været anvendt af Svaneapoteket, navngivet af den første apoteker Friedenreich, der først lejede han sig ind i husets lokaler, men inden sin død havde købt hele huset. Huset er ikke siden Friedenreich blevet handlet, men er gået i arv. I 1973 stiftedes Apoteker S.C. Strøybergs Fond til Bevarelse af Jens Bangs Stenhus, som ejer huset i dag.

Jens Bangs Stenhus er opført i 1624. Stiludtrykket kan betegnes som nederlandsk renæssance, bl.a. ved brugen af mursten og vandrette bånd af lys sandsten og ikke mindst de alt 5 gavle, der alle er rigt udsmykkede med smalle sandstensbåndsslyngninger i store buer og volutter. Dertil kommer den uregelmæssige placering af vindueshuller, der uden nogen åbenlys funktionel årsag adskiller sig fra den regelrette italienske renæssances tilstræbelser mod symmetri.

Frontfacaden afspejler husets opførelse til forskellige funktioner. Første etage rummede boder, der havde indgang fra gaden, hvilket fremgår af fire rundbuede døre i stueetagen, der siden 1700-tallets start har været tilmurede. 2. og 3 etage indeholdt beboelsesrum, såsom stuer, sengekamre og køkken, og er derfor udstyret med vinduer med rigt udsmykkede sandstenspartier. Heraf henviser de meget store vinduer på 1.sal til denne etages repræsentative funktioner. Loftsrummene har været indrettet til lagerplads, hvilket kan aflæses i de små vinduer og luger.

Hvor den nuværende hovedindgangen findes i stueetagen, var den oprindeligt placeret i 1. sals højde, hvortil adgang foregik via et trappeforløb, formentligt udformet som en rondel. Den nuværende karnap er en senere tilføjelse, der første gang nævnes i 1673, og hvor den øvre del er formenligt identisk med den oprindelige, er den nedre del ombygget flere gange. Den nuværende kombination af karnap og trappe skyldes arkitekten Harald Lønborg, der ledede den store restaurering i starten af 1900-tallet (se nedenfor).

I starten af 1900-tallet var hele huset dækket af en grå maling. I 1903 prøvede man at afrense noget af murværket, og da en changerende rød-gullig sten kom til syne var det til ejerens skuffelse, der havde håbet på en klar rød sten. I dag fremstår stenhuset med blankt murværk, mens teglen på Jens Bangs tid givetvis har været rødkalkede og sandstensornamenterne har været hvidmalede. I starten af 1900-tallet gennemgik huset en omfattende restaurering under ledelse af arkitekt Harald Lønborg-Jensen. Grundvandsspejlet var da sunket, og for at erstatte den hidtidige træfundering etableredes nye fundamenter i 1916, blandt andet vha. 8 meter dybe betonbrønde i undergrunden. Dertil blev mange af sandstensornamenterne fornyet, og den rigt dekorerede sydgavl blev genskabt efter i mange år at have fremstået med halvvalm.

Indvendigt blev der bl.a. etableret en ny hovedtrappe, og i kælderen opsattes i 1918 hvælvede lofter og kraftige murede søjler med klare henvisninger til gotikken. Restaureringen afsluttedes i 1933.

Beskrivelse

Ved Østerågade i det indre Aalborg, ikke langt fra havnen, ligger Jens Bangs Stenhus.Stenhuset udgøres af en fireetagers bygning i røde flammerede munkesten med sandstensdekorationer, der står på en kampestenssat sokkel, og som afsluttes af et heltag med svungne gavle, der er belagt med røde vingetegl. På facaden er tre gavlkviste med svungne. Centralt på facaden er en trappe beklædt med sandsten, og i forbindelse hermed en ottekantet karnap med spåntag. Syd for trappen findes et indgangsparti med en sandstensportal og nord for trappen er en indgang til en restaurant. Vinduerne er opsprossede og af varierende type og format, størst på første sal, og aftagende i størrelse opefter. I gården findes et muret trappetårn.

I det indre fremstår bygningen overalt med en ældre planløsning, der dog er tilpasset bygningens ændrede brug fra kombineret pakhus og bolig, til i dag at rumme erhverv og boliger på alle etager. Overalt er mange ældre og oprindelige overflader og bygningsdele bevaret, hvoraf en del stammer fra en større restaurering i 1916-33. Side- og baghusene er dels af grundmur, dels af bindingsværkværk. rd.

I gården ses såvel blank mur, som pudsede og kalkede mure. Endvidere er stenhusets gårdside kalket rød, med undtagelse af trappetårnet. Tagbelægningerne på side- og baghusene består af tegl, tagpap, eternit og zink. Adgang til gården sker fra Adelgade via en portgennemkørsel med en kurvehanksbuet portal. Side- og baghusene rummer beboelse og erhverv, og i gården er adskillige porte og døre, kviste, altaner og kældernedgange, foruden et hævet plateau over stenhusets kælder, samt en forbindelsesgang med kobbertag fra ca. 1918. Sidehuset mod syd rummer desuden et overhvælvet kælderrum.

Miljømæssig værdi

Bygningens miljømæssige værdi er knyttet til husets placering langs Østerågade, hvor det indgår som det mest dominerende i en række af markante bygninger. Endvidere markerer det hjørnet ved Adelgade, hvor det med sin enorme størrelse overskygger det gamle rådhus, som ligger på det modstående hjørne. Endvidere findes miljømæssige værdi i det samlede anlæg med side- og baghuse, som tilsammen udgør en lukket karré med et gårdrum, der rummer mange perioder og stilmæssige udtryk.

Kulturhistorisk værdi

For Jens Bangs Stenhus er den kulturhistoriske værdi knyttet til bygningens imponerende størrelse og meget righoldige dekoration, der står som et monument over én mand og hans livsværk. Dertil er huset et vidnesbyrd om en meget høj grad af håndværksmæssig formåen, med en interessant blanding af stiltræk fra Sydeuropa, dog lettere påvirket af indtryk fra Tyskland og Holland. Dette ses blandt andet ved at facaden ikke er gennemført symmetrisk, som man ville forvente af en italiensk inspireret renæssance. Endvidere ses senere tiders stilopfattelser i den historicistiske restaurering i starten af 1900-tallet, som indførte en tung stil i mørkt træ, med tunge udskårne dekorationer. Denne stil ses i det murede trappetårn, og den hvælvede kælder. I gården ses et eksempel på, hvordan huset formodentlig har taget sig ud oprindeligt, idet de murede facadepartier her er rødkalkede. Endelig ses utallige eksempler på datidens håndværksmæssige metoder og oprindelige materialer, eksempelvis i det understrøgne tagværk og de smedede murankre.

I det indre er der kulturhistorisk værdi i de velbevarede og detaljerige interiører med massive plankegulve, panelvægge, fyldingsdøre med ældre beslåning og profilerede gerichter, kaminer og ovne samt loftstukkatur. Særligt bør det meget detaljerede pudsede kassetteloft i hjørnestuen på 3. sal fremhæves for sin værdi.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi er knyttet til stenhusets samlede udtryk med den imposante bygningskrop i fire etager med det stejle tag og med de markante, svungne gavle, fem i alt, der før som nu, udgør et uomgængeligt indslag i bybilledet. Dertil kommer den yderst righoldige og håndværksmæssigt forfinede dekoration. Det gælder ærligt samspillet mellem de murede flader og de delikate sandstensdekorationer, som skaber et elegant og oplevelsesrigt hus, hvor man til stadighed kan fortabe sig i de mange detaljer og mønstre.

Endvidere findes arkitektonisk værdi i den sparsomme, men effektfulde dekoration på sidehuset, der med varierende vinduesformer, en detaljeret portal til portgennemkørslen og pudsede bånd på facaden, aftrapper den høje grad af detaljer på hovedbygningen. Hernæst afslutter baghusene det samlede kompleks i et meget simpelt udtryk, som dog tilføjer andre værdier, ved særligt i gården, at have et meget eklektisk og sammenbygget udtryk.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links