Køges usædvanlig store købstadstorv fra 1200-tallet blev i 1996 renoveret af kommunen med brostensbelægning, diagonale bordurstensstriber, egetræer, belysning og pavilloner. Pavillonerne er tegnet af Marianne Ingvartsen. På pladsen står H.W. Bissens bronzestatue af Frederik 7. fra 1869. Hver onsdag og lørdag er der torvedag, hvor der bliver solgt blandt andet frugt, grønt, blomster, fisk, honning og brugskunst.
.

Der er adskillige bevarede og fredede bygninger i Køge med oprindelse i middelalderen og renæssancen, men bykernen rummer også mange bygninger fra de følgende århundreder. Karakteristisk for bykernen er forhuse med side- og baghuse med små gårde, men der findes også tidligere købmandsgårde med mange fag mod gaden.

I 1500- og 1600-tallet blev en række store gårde opført i Køge, og selv om mange af dem i årenes løb enten er blevet ombygget eller har fået tilbygninger, er det stadig muligt at se det for Køge karakteristiske bindingsværk med skråbånd, udkraget øverste stokværk, udskårne knægte (kaldet Køgeknægte), gennemstukne bjælkeender og styrterum. Kirkestræde 20 er formentlig Danmarks ældst bevarede og daterede bindingsværkshus fra 1527, en lejebod i tre fag og en etage. Huset har et stejlt heltag med munke- og nonneteglsten, og tavlene er muret med munkesten. I Kirkestræde 13 ligger Smedegården med dele fra både 1500- og 1600-tallet.

Et eksempel på Køges købmandsgårde fra 1600-tallet er Nørregade 4, der nu rummer Køge Museum, en del af Museum Sydøstdanmark, samt Køge Byhistoriske Arkiv. Bygningen er sytten fag lang og to stokværk høj af bindingsværk med knægtbygget stokværksfremspring mod gaden. I Nørregade 31 ligger et ti fag langt forhus i bindingsværk i to stokværk med udkraget øverste stokværk båret på udskårne knægte. Det blev opført mellem 1612 og 1615, og facaden er et eksempel på de arkitektoniske retningslinjer for bindingsværksbygninger i 1600-tallets Køge.

Bygningen Norske Løve, Niels Juelsgade 1, er opført mellem 1801 og 1811. Den grundmurede, toetagers bygning med pudsede og gulmalede mure er et typisk forhus fra den klassicistiske periode i begyndelsen af 1800-tallet, hvor husene var kendetegnet ved et enkelt udtryk med facadens glatte mur, refendfuget midterparti og gennemgående kordongesims.

Statslånshusene på Irisvej, Anemonevej og Erantisvej er et af de bedste eksempler på et lille kvarter med helhedspræg. I nyere tid er det værd at fremhæve Køge Nord Station af Cobe, der med sine 225 aluminiumsklædte meter svæver over banelegemerne og den ottesporede motorvej.

Arkitekturen i Herfølge er meget blandet, og man finder både ældre bygninger fra 1700-tallet og nyere fra 1900-tallet. Umiddelbart over for kirken ligger Scheels Hospital fra 1720’erne, der er fredet. I 1908 fik Herfølge en stationsbygning tegnet af DSB’s hovedarkitekt, Heinrich Wenck, der blev fredet i 1992 som et eksempel på en lille landstation, hvor et mere officielt udtryk er erstattet af landlig hygge og maleriske detaljer. I udkanten af Herfølge ligger boligbebyggelsen Tinggården, der siden har dannet skole for den tæt-lave bebyggelse. Tinggården stod færdig i 1978 og er tegnet af Tegnestuen Vandkunsten og den lokale arkitekt Karsten Vibild. Boligerne ligger sammenbyggede i længer, som varierer i længde og højde. Det arkitektoniske udtryk er domineret af en vandretliggende svensk-rødmalet bræddebeklædning og mindre bygningsdele i mursten.

Videre læsning

Læs mere om Køge

Læs også om

Læs videre om

Se alle artikler om By- og landskabsarkitektur