Kabbel Hovedgård
.

Kabbel Hovedgård ligger på Kabbelvej 55 i Lemvig Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Kabbel Hovedgård kendes tilbage til 1491 hvor gården var ejet af Oluf Rytter. Senere, omkring 1559 ejet af rigskansler Niels Kaas og op gennem tiden af flere magtfulde familier. I 1759 ejedes gården af Jens Wandborg, der blev adlet til de Stiernhjelm. Stiernhjelm blev den ejer af Kabbel, der blev husket i historien. Han bekostede det imposante barokke inventar i Nørlem Kirke og opførte det nu fredede Stiernhjelm hospital. Op gennem 1800- og 1900tallet skiftede Kabbel ofte ejere og jord frasolgtes, blandt andet i 1921 til udstykning af husmandsbrug.

I værket Danske Gårde – Illustreret statistisk og historisk håndbog for det danske Landbrug af J.C.B. la Cour (1906) beskrives Kabbel således: "Kabbel ligger på en bakke ud mod Limfjorden ved indsejlingen til Lemvig. Hovedbygningen, der er opført i grundmur med stråtag, er forsynet med en kvist til gårdsiden og har en 2-etages tilbygning, tækket med tagpap mod haven. Avlsbygningerne er hovedsagelig i grundmur med stråtage ... Besætningen betår af 90 køer, 90 stk. ungkvæg og kalve, 5 tyre, 16 heste samt 26 moderfår. Årligt sælges ca. 250 fedesvin. Det normale folkehold er 1 forvalter, 1 fodermester, 3 røgtere, 1 forkarl, 2 elever, 2 karle, 3 piger, 2 daglejere og i roer og høst 10.12 polakker". På dette tidspunkt er Kabbel et almindeligt landbrug med kreaturer og dyrkning af afgrøder.

Historikeren Esben Graugard har skrevet doktordisputats med titlen Nordjyske bønder som kreaturhandlere i Nordsørummet Disputatsen gør op med myten om et mørkt og uciviliseret Jylland, som i 1800-tallet udelukkende var beboet af jyske hedebønder uden forbindelse til verden ud over den nærmeste horisont. Tværtimod fandtes der også en åben kultur af handelsbønder og studehandlere, som kan sammenlignes med moderne internationale forretningsmænd. Det var folk, som handlede deres kvæg på markederne i Husum og Hamburg eller Newcastle og London og sendte deres sønner udenlands for at lære sprog, så de kunne videreføre deres familieejede handelsimperier. Kabbel Hovedgård nævner han som en af de største studegårde i Nordvestjylland. Fra omk. år 1800 indgik ejerskabet af gården i et familienetværk, der udgjorde det største studehandlerdynasti i Vestjylland. En af disse, Jens Stokholm, opførte den nuværende hovedbygning

Kabbels nuværende ejer erhvervede Kabbel i 1992 og har i sin ejertid udført betydelige arbejder på anlægget med henblik på bevaring og sikring af det samlede anlæg. Alle arbejder er udført med hjælp fra Erik Einar Holms Tegnestue.

Beskrivelse

Ankomsten til Kabbel sker via en grusvej fra vest. Lige før man kommer til gården svinger vejen 90 grader mod nord, hvor man via en portbygning med hvælvet loft kommer ind til det aksefaste gårdanlæg, hvor hovedbygningen ligger mod vest og det trelængede avlsgårdsanlæg ligger mod øst.

Hovedbygningen

Hovedbygningen består af en 17 fag lang længe, sammenbygget mod nord med en sidefløj. Midt på vestsiden er ca. 1880 opført en tårnlignende tilbygning i to etager. Denne tilbygning er opført som enkesæde. Ved sydgavlen er et murstykke med indgang til haven. Facaderne er opmuret i vestjyske håndstrøgne sten, røde blandet med sortbrændte. Muren har spor efter rødkalkning. Bygningen har hvidkalket gesims.

I en brandtaksationsprotokol fra 1819 nævnes at hovedbygningen er dels i bindingsværk dels i grundmur. Det må formodes at den nuværende bygning, som har gamle bjælkelofter, er det tidligere bindingsværkshus, der efterhånden er blevet omsat til grundmur.

Hovedfløjen indvendig

Hovedfløjen rummer i den sydlige del to store stuer, som er gennemgående i hele hu-sets dybde. Dernæst en stor hall med trappe til værelserne på 1. sal, også hallen er gennemgående. Ved siden af hallen ligger spisestuen, også gennemgående, med adgang til soveværelse i den tilbyggede tårnlignende fløj. I den nordlige del er køkken samt en række mindre rum.

Avlsbygningerne

Det store trelængede avlsanlæg tilskrives hos Weilbach arkitekten Fritz Uldall. Uldall må have udført arbejder på gården over en længere årrække, idet portbygningen menes at være fra 1879, medens længerne menes at være fra omk. År 1900. Weilbach skriver om Uldall at hans talrige istandsættelser af kirker og andre bygninger skete ud fra et romantisk syn og ikke ud fra dokumenterede undersøgelser.

Portbygningen har kamtakkede gavle og ribbehvælv. Op mod portbygningen er der mod øst og vest murede staldbygninger med tegltag. På den østlige del, som rummer hestestald, er den øverste del af muren i nyere murværk, som kan skyldes ombygning til trempelkonstruktion. Den østlige del har sprossevinduer og benyttes som gildesal.

Kabbel Hovedgård ligger ensomt midt i sit jordtilliggende på skrænten ned mod Lem Vig. Fra landevejen anes gården bag en gruppe høje træer og først fra haveanlægget ses den storslåede landskabelige placering med udsigt over Lem Vig.

Miljømæssig værdi

Kabbel Hovedgård er placeret højt over Lem Vigs flade vand med de udstrakte engområder, og har som sådan større miljømæssig værdi set fra vandet end fra landevejen, hvorfra den er nærmest usynlig.

Kulturhistorisk værdi

Kabbel Hovedgård er et vægtigt monument over en hidtil let overset historie om de selvbevidste jyske studehandlere. Gårdens placering over de udstrakte engområder, hvor studene kunne græsse i hele sommerperioden og med markerne bagved, hvor afgrøderne til vinterfodring groede, fortæller studehandelens historie. Samtidig fortæller det imposante anlæg om studehandelens storhedstid

Arkitektonisk værdi

Hovedbygningen på Kabbel er næppe tegnet af en arkitekt, men er opført af en bygmester. Tiden var romantisk og de romantiske strømninger har omk. 1820-30 også nået til Nordvestjylland. Hovedbygningens kamtakgavle og murblændinger tegner en romantisk tilbageskuen til middelalderen. Kabbel er arkitektonisk en markant repræsentant for de store gårde i Nordvestjylland. Dette gælder såvel hovedbygningen som avlsanlægget, hvor specielt den imposante portbygning markerer sig.

Videre læsning

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om

Eksterne links