Fakta

Malerierne er placeret i kor og hovedskib. Malerierne er dateret til 1100-1460 (1375-1475 Gotik og 1080-1175 Romansk). Malerierne er malet af Vigerstedværkstedet (o. 1450-1460) og et ukendt værksted.

Kalkmalerierne

Dommedag med himmelborgen og helvedesgabet.
.
Bønnen i Getsemane have og Tilfangetagelsen.
.

Kalkmalerierne i Bringstrup Kirke forestiller scener fra det nye og gamle testamente, Kristi lidelse, død og opstandelse, dagligliv og Dommedag. Malerierne viser Johannes Døber (Kristi forløber), Kristus/Jesus (Guds søn), Maria (Jesu moder), Peter (Apostel), Salomon (Jødisk konge, prophet), Gud (Vor Herre), Jakob den Ældre (Apostel), Johannes (Apostel), Judas Iskariot (Apostel), Malkus (Tjener), Simon af Kyrene (Kristi korsbæring), indskrifter, fabelvæsener og fantasivæsener, våbenskjolde, engle, djævle og vrængefigurer og masker. Derudover indeholder kalkmalerierne topornamenter, strøornamenter, rankeslyngornamenter og planteornamentik borter. De ornamentale detaljer viser motiverne blomst (naturalistisk og stilistisk), frugt og bær, krabbeblad, ranke og blad og stjerne.

Kalkmalerierne er meget bevaringsværdige. Den samlede kulturhistoriske vurdering "Meget bevaringsværdig" gælder for kalkmalerierne i kirkerum. Den samlede kulturhistoriske vurdering for kalkmalerierne over hvælv er "Bevaringsværdig". Kun få udsmykninger udført af Vigerstedværkstedet er bevaret og kalkmalerierne i Bringstrup giver vigtige supplerende oplysninger om værkstedets motivvalg, maleteknik og ikonografi. Fragmenterne af en romansk udsmykning over hvælv fortæller, at kirken inden hvælvslagning og ombygning var udsmykket, i det mindste på skibets vægge, da fragmenterne er bevaret på vestvæggen.

Kalkmalerierne er vurderet som behandlingskrævende. Den samlede tilstandsvurdering "Behandlingskrævende" gælder for kalkmalerierne over hvælv. Den samlede tilstandsvurdering for kalkmalerierne i kirkerum er "Tilstanden tilfredsstillende". Korhvælvets kalkmalerier er yderst velbevarede. Der forekommer enkelte ubetydelige revnedannelser . Tilsyneladende er der en større grad af tilsmudsning i vestkappens nordre flig sammenholdt med udmalingen i øvrigt. Stearinlys er anbragt i stolestader samt langs vægge. Der skal gøres opmærksom på, at tilsodning fra brug af levende lys på længere sigt kan være skadeligt for kalkmaleriers bevaring. (Tilstand maj 2007). Over hvælv er få bevarede fragmenter af romansk maleri på det oprindelige skibs vestvæg. Malepudsen er løs og bør sikres. (Tilstand april 2012). Det frarådes generelt at færdes i hvælvlommer af hensyn til maleriernes bevaring. Under arbejder på kirkeloft over hvælv bør udvises stor forsigtighed.

Kirken

Bringstrup Kirke fremstår som et langhus, af hvilket den midterste del udgøres af langmurene fra et romansk skib i frådsten, som er overhvælvet senest o. 1400-50. Omkring 1500 er mod vest opført en tilbygning i munkesten og med samtidigt hvælv. Som afløser for det romanske kor og apsis er i senmiddelalderen opført et langhuskor med et sakristi mod nord, der også var tårnunderdel for et tårn nedbrudt i 1816. Koret er hovedsageligt i genbrugte frådsten, mens sakristiet er i munkesten iblandet en del fråd- og kampesten, begge har samtidige hvælv. Mod syd våbenhus fra o. 1500 i munkesten. Øst for koret er et tårn fra 1818 i røde mursten.

Videre læsning

Læs også om

Se alle artikler om

Eksterne links