Ornamental udsmykning på ribber og bue.

.

Fakta

Malerierne er placeret i hovedskib, korsarm, sideskib og gallerietage. Malerierne er dateret til 1175-1536 (1175-1275 Senromansk og 1475-1550 Sengotik). Malerierne er malet af et ukendt værksted.

Kalkmalerierne

Maria med barnet.
.

Kalkmalerierne i Ribe Domkirke forestiller Andreas (Apostel), Bartholomæus (Apostel), Kristus/Jesus (Guds søn), Maria (Jesu moder), fabelvæsener og fantasivæsener og dyr. Derudover indeholder kalkmalerierne topornamenter, geometriske borter, imitationer, planteornamentik borter, andre borter, arkitektur og andre ornamenter. De ornamentale detaljer viser motiverne cirkel, firkant, rombe og trekant, bånd, ranke og blad, tovsnoninger, blomst (naturalistisk og stilistisk), palmette, cirkelslag og bueslag, frugt og bær, menneske, dyr og væsen.

Kalkmalerierne er særdeles bevaringsværdige. I kirken var oprindeligt kalkmalerier på hvælv og arkitekturdetaljer fra flere forskellige perioder. Ved istandsættelsen 1903-04 blev de ældste udsmykninger fra 1100- og 1200-tallet rekonstrueret af dekorationsmaler Carl Petersen på beskedne spor i henholdsvis sideskibene, hovedskibet samt korsarmene. Af udsmykningerne fra 1200-tallet er kun figuren øverst på nordre korsarms nordvæg bevaret i orginal tegning. De to tilbageværende oprindelige kalkmalerier på pillerne i hovedskibet er malet direkte på granitkvadrene i olieteknik, hvilket er særdeles usædvanligt i danske kalkmalerier. Deres motiv, udformning og placering vidner om, at de kan have fungeret som sidealterudsmykninger. Carl Henning Petersens udsmykning af apsis er fra 1982-87 og er derfor ikke medtaget i registreringen.

Kalkmalerierne er i en generelt set tilfredsstillende bevaringstilstand.

Kirken

Ornamentik på dværgsøjle.

.

Ribe Domkirke består af et tværskib med næsten direkte tilknyttet hesteskoformet apsis, et femskibet langhus og mod vest en forhal flankeret af to tårne. På nær det nordre tårn og de ydre sideskibe er anlægget romansk, og byggeriet er opført ca. 1150-1225. De romanske bygningsdele er opført på granitsokkel med murværk i kvadre af hovedsagelig vulkansk tuf, granit og gulbrun sandsten. Granit og sandsten er hovedsageligt benyttet til bygningsdele som hjørner og arkadepiller. Til mindre detaljer er anvendt mange forskellige stenarter, og i de yngste dele af kirken er der indvendigt anvendt munkesten sammen med tuffen. Bevarede oprindelige hvælv i tuf er apsidens halvkuppelhvælv, korsskæringens kuppel og tøndehvælvene i de indre sideskibe (på nær de tre vestligste i nordre sideskib, som er ribbehvælv fra efter 1283). I 1200-tallets midte erstattedes de oprindelige flade lofter med ottedelte hvælv i midtskibet og forhallen, et krydshvælv i nordre korsarm og et syvdelt hvælv i søndre korsarm. Hvælvene er i tuf på nær forhallens og skibets vestligste, der er i munkesten. I løbet af 1200-tallet blev de indre sideskibe forhøjet til to etager. I 1283 styrtede det nordre vesttårn ned og blev erstattet af det nuværende ”borgertårn”, der stod færdigt o. 1333. Tårnet er opført i munkesten med detaljer og sokkel i granit og sandsten og har samtidigt hvælv i tårnrummet, mens det flade tag med stenbalustraden stammer fra 1610. Det søndre vesttårn er nyopført ca. 1900-04 på grundlag af beskedne rester fra det romanske tårn, der blev nedrevet i 1790. I 1400-tallet blev kirken udbygget til et femskibet anlæg ved tilføjelse af ydre sideskibe. Sideskibene er opført i munkesten på granitsokkel og er udvendigt udformede som en række kapeller med selvstændige gavle. På kirkens nordside blev en række middelalderlige kapeller revet ned, da det ydre sideskib med samtidige ottedelte hvælv blev opført. På kirkens sydside blev to gotiske kapeller indlemmet i det ydre sideskib som henholdsvis det vestligste og østligste fag. Kapellet mod vest, der er fra slutningen af 1300-tallet eller begyndelsen af 1400-tallet, udgør et selvstændigt rum med samtidigt hvælv, mens kapellet (måske oprindeligt våbenhus) mod vest er fra 1300-tallet og har samtidigt ottedelt hvælv. Det øvrige ydre sideskib har samtidige hvælv med mellem fire og otte ribber. På kirkens sydside opførtes i anden del af 1300-tallet en overhvælvet trelænget processionsgang omkring en kirkegård. Et stykke af vestlængen er bevaret som en selvstændig bygning i munkesten på granitsokkel syd for kirken.

Videre læsning

Læs mere om kirker i Esbjerg Kommune

Læs også om

Se alle artikler om

Eksterne links