Abels lam med flammer på ryggen.

.

Fakta

Malerierne er placeret i kor, hovedskib og sakristi. Malerierne er dateret til 1175-1520 (1175-1275 Senromansk og 1475-1550 Sengotik). Malerierne er malet af et ukendt værksted.

Kalkmalerierne

Indtoget i Jerusalem.
.

Kalkmalerierne i Vilslev Kirke forestiller scener fra det nye testamente, Kristi lidelse, død og opstandelse, Kain og Abels historie. Malerierne viser Abel (Fårehyrde), Gud (Vor Herre), Johannes (Apostel), Kristus/Jesus (Guds søn), indskrifter, dyr og engle. Derudover indeholder kalkmalerierne geometriske borter, planteornamentik borter, andre ornamenter og topornamenter. De ornamentale detaljer viser motiverne palmette, cirkelslag og bueslag, passerroset, sparre og krabbeblad.

Kalkmalerierne er meget bevaringsværdige. I kirken er bevaret to udsmykninger. Den ældste og mest betydningsfulde er de senromanske fragmenter på korets vestvæg, i korbuen og på triumfvæggen. I korbuen er en usædvanlig fremstilling af Abel. Triumfvæggens sammenstilling af scener fra Kristi lidelse og død er ualmindelige. Malerierne er af høj kunstnerisk kvalitet. I sakristiet er en kraftigt opmalet dekoration fra middelalderens slutning.

Kalkmalerierne er vurderet som mulig behandlingskrævende. Malerierne i kor, på korbue og på triumfvæg er tilsmudsede, og der er i triumfvæggen større revner, som bør kontrolleres. Endvidere bør det undersøges, om der er saltnedbrydning lokalt på triumfvæggen mod nord. Maleriet på korets vestvæg er tilsmudset. Der ses løbere, som har trukket spor i snavs, hvilket kan skyldes en utæthed ved inddækning mellem kor og skib. Maleriets overflade er forhugget og reparationer fremstår misfarvede. Der er placeret lyseholdere med levende lys på forreste stolerækkes frontpanel. Der skal gøres opmærksom på, at tilsodning fra levende lys på længere sigt kan være skadeligt for kalkmaleriers bevaring. Malerierne i sakristiet har mindre saltskader fortrinsvis på ribberne.

Kirken

Vilslev Kirke har romansk apsis, kor og skib opført o. 1175. Disse dele har granitsokkel, mens murene ud over et skifte af granitkvadre i skibets østligste og vestligste fag er helt i tuf. Apsis og kor er ombygget i anden del af 1200-tallet. Igennem triumfmuren er omkring 1620 brudt en opgang til prædikestolen. I 1884 er apsidens halvkuppelhvælv fornyet i små teglsten samtidig med en delvis skalmuring af indervæggen mod syd. Kor og skib har fladt loft. O. 1500 rejstes på korets nordside et tårn i munkesten på granitsokkel, hvis tårnrum med samtidigt hvælv fungerer som sakristi. Tårnet har trappehus mod øst og er stærkt skalmuret i nyere tid. Ligeledes o. 1500 opførtes våbenhuset på skibets nordside i munkesten.

Videre læsning

Læs mere om kirker i Esbjerg Kommune

Læs også om

Se alle artikler om

Eksterne links