Uidentificeret scene.

.

Fakta

Malerierne er placeret i hovedskib. Malerierne er dateret til 1300-1350 (1275-1375 Tidlig gotik). Malerierne er malet af et ukendt værksted.

Kalkmalerierne

Vægparti mellem 1. og 2. fag mod vest, uidentificeret scene.
.

Kalkmalerierne i Særslev Kirke forestiller scener fra det nye testamente, Jesu barndomshistorie, Kristus/Jesus (Guds søn), Maria (Jesu moder) og dyr. Derudover indeholder kalkmalerierne draperier, planteornamentik borter og andre borter. De ornamentale detaljer viser motiverne ranke og blad.

Kalkmalerierne er bevaringsværdige. Den samlede kulturhistoriske vurdering "Bevaringsværdig" gælder for både kalkmalerierne i kirkerum og kalkmalerierne over hvælv. Både nede i kirken og over hvælv er bevaret kalkmalerier fra samme værksted. De er begge steder så nedslidte i farvelaget, at det ikke har været mulig at identificere motiverne. Kalkmaleriernes placering understøtter formodningen om, at skibets hvælv først er opført i 1400-tallet.

Den samlede tilstandsvurdering "Tilstanden tilfredsstillende" gælder både for kalkmalerierne i kirkerum og kalkmalerierne over hvælv. Maleri på skibets nordvæg er generelt i en tilfredsstillende tilstand. (Tilstand marts 2012). Over hvælv er bevaret malerier på skibets nordvæg. I overfladen ses mekaniske skader, hvoraf mange er huggespor fra afdækning med hammer. Endvidere ses ridser efter afbørstning med stiv kost, og ud for første fag er der mindre områder med cementsvumning på overfladen. På vægfladen ses et enkelt overkalkningslag, medens der i vinduet er mindst tre kalklag på maleriet. (Tilstand marts 2012). Det frarådes generelt at færdes i hvælvlommer af hensyn til maleriernes bevaring. Under arbejde på kirkeloft over hvælv bør udvises stor forsigtighed

Kirken

Særslev Kirke er et langhus, hvis midterparti udgøres af den ældste kirkes skib bygget i 1100'erne af rå og kløvet kamp. Muligvis i 1400-tallet fik det oprindelige skib to krydshvælv. Før midten af 1300-tallet blev der vest herfor opført et tårn, også af rå og kløvet kamp, der allerede mod middelalderens slutning blev nedskåret og nu indgår som langhusets vestligste fag. Det nordre våbenhus, der er bygget af marksten med munkesten i de øvre skifter, er måske kirkens tidligste tilbygning, muligvis fra 1200- eller 1300-tallet. Tårnet vest for det tidligere tårn er formentlig fra o. 1500 og bygget af munkesten med genanvendt rå og kløvet kamp. Det har samtidigt krydshvælv. Krydshvælvet i det tidligere tårn kan også være bygget samtidigt. Våbenhuset mod syd er sandsynligvis senmiddelalderligt, opført af munkesten på kampestenssyl. Det nye langhuskor med samtidigt krydshvælv synes af være fra o. 1625. Kirken står helt hvidkalket.

Videre læsning

Læs også om

Se alle artikler om

Eksterne links