Det nordlige Kjellerup, 2019. Kortet viser Kjellerups ældre del omkring bycenteret, hvor hovedgaden Nørregade-Søndergade krydser Vestergade-Østergade. Dette område rummer detailhandel og nogen service. På Torvet med et lille grønt anlæg ligger det tidligere tinghus. Vest herfor ligger busholdepladsen og skolebygningen med kulturhuset Mosaikken fra 2005. Bygningen ved sydenden af Dæmningen er jernbanestationen, der var i drift 1912‑68. Helt i nord ses Tange Å og Hørup, hvis mølledam er tørlagt; møllehuset mellem Østergade og Kirkebakken er nu beboelse. Ågade løber herfra til Almtoftområdet syd for kortet. På begge sider af Brogade i øst ligger idrætsfaciliteter, og små afsnit af Krabbes Grønne Ring ses langs bækkene ved kortets øst- og vestkant.
.
Søndergade er en del af det vejforløb, der løber fra syd mod nordvest og deler Kjellerup i en vestlig og en østlig del. Vejen begynder som Silkeborgvej i syd, bliver til Søndergade gennem den centrale del af byen, før den bliver til Nørregade, efter den har passeret Vestergade-Østergade. Det er i dette område, at byens handels- og serviceaktiviteter er koncentreret.
.

Kjellerup har en befolkning på 5.090 og et areal på 3,8 km2. Byen ligger 15 km nordvest for Silkeborg og 18 km syd for Viborg. Det moderne Kjellerup opstod mellem to ældre bebyggelser, (Gammel) Kjellerup og Hørup, som nu er bydele i hhv. nordvest og nordøst. Mod syd er også Almtoft omsluttet af moderne bolig- og erhvervskvarterer. Kjellerup ligger på et ret jævnt plateau, der fra ca. 70 m’s højde i syd falder svagt mod nord, hvor Tange Å passerer byen på vej til Gudenå. En rekreativ zone med natur- og kulturelementer, Krabbes Grønne Ring, omfatter foreløbig Sygehusbækken og Dalsgård Bæk, der løber i kløfter mod nord til Tange Å. Med tiden skal ringen sluttes syd for byen, som ellers omgives af ret monotone landbrugsflader.

Kjellerups oprindelige rolle som handelscenter for oplandet midt mellem to købstæder ændres i takt med svækkelsen af detailhandelen. Den rummer nogen industriproduktion, men især beboelse. Byen har længe haft en støt befolkningstilvækst, og nyere parcelhuskvarterer, hist og her isprængt række- og kædehuse, er udlagt især mod sydøst. Det største offentlige byggeri er hospitalet vest for bycenteret, der siden lukningen i 2010 er omdannet til bl.a. sundhedscenter og boliger. Der findes to store erhvervsområder: det vestlige med kundeorienterede virksomheder, fx salg af byggematerialer og kunstgødning, og det sydlige med bl.a. en filial af en stor møbelfabrik, der er fortsat efter en konkurs i 2018. En fremtidig vækst i erhverv eller boliger kan foregå i sydvest mellem landevejen og omfartsvejen, der løber vest om byen.

Kjellerup har ret god vejforbindelse med Aarhus via Silkeborgmotorvejen, der krydser landevejen 11 km mod sydøst.

Betydning af bynavnet Kjellerup

Den ældst kendte kilde til navnet Kjellerup er fra *1425, hvor formen Kiellerup optræder. I senere belæg findes former som Kelderop (1443), Kieldrop (1509) og Kielderup (1688). Navnet er sandsynligvis sammensat af substantivet kilde og substantivet torp, der betyder »udflytterbebyggelse«. Navnet sigter således til en udflytterbebyggelse ved en eller flere kilder. Den oprindelige navnebærer er det nuværende Gammel Kjellerup, som ligger vest for stationsbyens centrum.

Mere om bynavne i kommunen

Videre læsning

Læs mere om byer i Silkeborg Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byer