Klosteret, Dommerkontor
.
Klosteret, Dommerkontor
.
Klosteret, Dommerkontor
.
Klosteret, Dommerkontor
.
Klosteret, Dommerkontor
.
Klosteret, Dommerkontor
.
Klosteret, Dommerkontor
.

Klosteret, Dommerkontor ligger på Klosterstien 12 i Mariagerfjord Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Mariager Kloster er grundlagt i 1446 på initiativ af biskoppen i Århus og den nordøstjyske adel. Klostret blev etableret som et datterkloster til Birgittinerklosteret i Maribo, men det voksede sig hurtigt stort og var ved middelalderens slutning Østjyllands største kloster. Birgittinerordenen blev grundlagt af den svenske adelsfrue Birgitta af Vadstena efter 1300-tallets midte, og den adskilte sig, i lighed med Helligåndsordenen, sig fra andre, ældre klosterordner ved at både optage nonner og munke, der levede i hvert sit klosterkompleks uden fysisk kontakt, men som anvendte en fælles kirke, hvor de befandt sig på hver sin etage.

Umiddelbart før reformationen hvilede Mariager Klosters drift og byggeriet af det store klosterkompleks på en af Danmarks største jordbesiddelser med over 600 gårde, herregårde, Læsø saltsyderi m.m. Efter reformationen overtog kongen alle klostrets jordbesiddelser. Birgittinerordenen var blandt de sidste af middelalderens klosterfællesskaber der blev opløst, og nonnerne fik lov at blive på Mariager Kloster indtil 1585, hvor den sidste abbedisse døde. Stedet ændrede dog markant karakter efter reformationen. På kongelig forordning overgik de gamle nonneklostre således fra 1545 til en funktion som forsørgelseshjem for kvinder, primært ugifte adelige jomfruer, under ledelse af kongeligt udnævnte forstandere. Mariager Kloster fungerede dog kun på den måde frem til 1621, hvorefter de gamle klosterbygninger hurtigt forfaldt under indtryk af krige, manglende vedligeholdelse og plyndringer af bygge-materialer. Christian IV måtte i 1633 forbyde kørsel med hestevogne og løstgående svin i kirken.

Ud over kirken er nordfløjen den eneste bevarede bygning fra det engang så store kloster. Nordfløjen hørte til munkeklosteret, og lå i adskillelsen til nonnernes klosterafsnit. Det østligste rum, der strækker sig over to hvælvinger har formodentligt været anvendt som munkenes spisesal. I den vestre ende af bygningen ses spor efter en gennemgående port, der kaldes Mørkeporten, og som tjente til varetrans-port mellem nonnernes og munkenes del af klostret. Efter reformationen blev nordfløjen brugt til opbevaring af fødevarer, bolig og folkestue af lensmændene.

Tårnet på sydfacaden menes at være opført i perioden 1549-83, hvor Jørgen Lykke var lensmand på klosteret.

I 1890-91 var nordfløjen som nævnt genstand for en gennemgribende renovering under ledelse af arkitekt H.C. Amberg. Store murpartier blev omsat, og det øverste stokværk er således i vid udstrækning genopført murværk. Derudover blev facaderne – på nær tårnets og enkelte murafsnit – skalmuret på ny, mens de valmede renæssancegavle blev ombygget til højt rejste gavlpartier med gotisk imiterende aftrapninger og blændingsdekorationer. Derudover tilføjede H. C. Amberg to spiralsnoede skorstene, der brød markant med den middelalderlige bygnings udtryk, og som senere er ændret. Underetagens oprindelige spidsbuevinduer blev dertil istandsat på sydfacaden, mens der på nordfacaden blev opført et nyt firkantet trappetårn.

Bygningen har fungeret som dommerkontor indtil 2006, og den husede derudover Fonden Til Bevarelse Af Gamle Bygninger i Mariager. I dag anvendes den gamle nordfløj til menighedshus og præstekontor. I løbet af 2011 gennemgår bygningen igen en gennemgribende renovering.

Beskrivelse

Den bevarede fløj af klostret (1450-1500, samt restaureret 1890-91 ved H.C. Amberg) ligger umiddelbart vest for kirken og tæt på søen.

Den to etager høje bygning står i grundmur af munkesten og dækkes af et rødt tegltag. Mod syd er tilbygget et ottekantet trappetårn i grundmur. Mod nord er tilbygget en lille indgangsbygning i en etage og en tilbygning i ro etager, der rejser sig i bygningens tagflade. I sydfacaden er der fire store spidsbuede vinduer i stuen og otte fladbuede vinduer på første sal, alle har fået deres nuværende form i 1890-91. I nordfacaden er et fladbuet vindue og et fladbuet dørparti i stuen og syv fladbuede vinduer på første sal fra 1890-91. Øst- og vestgavlene afsluttes af gotiske kamtakker fra 1890-91. Der er jernvinduer i sydfacadens stueetage, de øvrige vinduer er af træ, alle synes at være fra 1890-91. I det væsentlige har det ydre fået sin nuværende udformning ved restaureringen.

I det indre består stueetagen af fem rum med krydshvælv, murværket er fra senmiddelalderen. På første sal synes rumopdelingen og snedkerarbejderne (døre, rammer, vinduer mv.) at være etableret ved restaureringen i 1890-91. Inden for de seneste år er bl.a. en skillevæg mellem de to vestligste rum fjernet, så der er opstået et stort mødelokale. I loftetagen findes to ældre døre indtil de to vestligste rum, muligvis fra 1700-tallet og som antagelig er genanvendt ved restaureringen.

Miljømæssig værdi

Bygningen og kirken er de eneste bevarede bygninger fra klostret og udgør derfor en vigtig del af det samlede klostermiljø mellem kirken og søen. Udover Mariager er både Maribo og moderklostret i Vadstena anlagt ved søer.

Kulturhistorisk værdi

De middelalderlige dele af bygningen, murer og hvælv i stueetagen, er blandt de få bevarede bygninger/bygningsdele, der er bevaret fra middelalderen og er automatiske fredet efter Bygningsfredningslo-ven. Bygningsdelen fortæller om de relativt primitive boligforhold i middelalderen. Herudover har bygningens facader været genstand for en del ændringer, ikke mindst i forbindelse med en restaurering 1890-91. Nordfacadens vinduer er således en senere tilføjelse til en oprindeligt vinduesløs facade, der forhindrede indkig fra munkeklosteret til nonneklosteret. Sydfacaden fremstår i dag som den mest originale med bl.a. store spidsbuevinduer.

Restaureringen fra 1890-91 fortæller bl.a. om datidens opfattelse og fascination samt genanvendelse af bygningselementer fra middelalderen. Ombygningerne har derfor tillige kulturhistorisk værdi og vidner om en væsentligt side af den historicistiske arkitektur opfattelse, der prægede slutningen af 1800-tallet.

Bygningens stueplan er opdelt i 5 hvælvinger, der ligger lidt forskudte i to planer, hvilket kan tyde på, at bygningen er opført i to etaper, hvoraf den første formentligt fandt sted i perioden 1460-80.Nordfløjens østgavl var oprindeligt ydermur i klostrets først opførte østfløj, og stuevinduet midt i gavlen har oprindeligt fungeret som forbindelse mellem de to fløje.

Arkitektonisk værdi

Bygningens arkitektoniske værdier knytter sig især til to forhold, dels de middelalderlige bygningsdeles gotiske skønhed, dels bygningens ydres historicistiske fortolkning og rekonstruktion af den middelalderlige klosterbygning.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links