Sprøjtehuset, Mariager

Sprøjtehuset blev opført i 1858 med klassicistisk tilsnit, to porte mod gaden og pigstensbelagte gulve.

Mariagers hestetrukne brandsprøjte og vandkar var frem til 1858 placeret i den sydlige ende af byens rådhus på Torvet. 1858 blev der imidlertid opført et hus kun til opbevaring af brandslukningsudstyr på hjørnet af Fuglsang, Havndalvej og Fuglsangsgade. Her blev brandslukningsudstyret opbevaret frem til sidst i 1930´erne, hvor det blev erstattet af en brandbil, som var parkeret i det gamle elværk i Vestergade. Det gamle brandslukningsudstyr opbevares i dag på Mariager Museum.

I 1947 flyttede kunstsmed Theodor Marinus Andersen ind i huset, som han omdøbte til Den Gamle Smedje.

I 1949 blev den østlige port erstattet af et vindue med blyindfattede ruder, sandsynligvis udformet af kunstsmed Theodor Marinus Andersen – ligesom bukkehornshængslerne på portens gangdør og skilteophænget på bygningens vestfacade.

I 1958 havde vognmand Daugård heste opstaldet i huset.

Herefter udlejedes huset til forskellige sommerudstillinger, og i 1990´erne var det indrettet til glaspusteri. Siden er huset anvendt til oplagring af bl.a. byens julepynt.

Sprøjtehuset ligger på Fuglsangsgade i Mariager. Bygningen ligger ud til en lille pladsdannelse og afslutter kikket op ad Fuglsangsgade fra torvet.

Sprøjtehuset er en næsten kvadratisk grundmuret bygning i et plan med rødkalkede facader og hvidkalket gesims. Taget er helvalmet og belagt med røde vingetegl. I tagfladen mod syd findes en lav skorsten. Mod den lille plads er der en tofløjet revleport og et blyindfattet vindue, begge med fladbuet overkant. Mod vest findes yderligere et lille jernvindue.

I det indre er ét stort rum, et muret ildsted på den sydvendte væg, og der er indsat et loftsdæk båret af træbjælker.

Sprøjtehuset har stor betydning for opfattelsen af gaderummet og som point de vue. Bygningen optager en væsentlig terrænforskel ved at være delvist dækket af terræn på sydsiden.

Den kulturhistoriske værdi er knyttet til bygningens oprindelse som sprøjtehus. Det er et af de største bevarede sprøjtehuse, og fortæller om hvor vigtig brandbekæmpelse var i den traditionelle købstad.

Bygningen i en klassicistisk byggeskik har en kubisk virkning og betydelig tyngde trods sin beskedne størrelse, som giver den arkitektonisk værdi og prægnans i gadebilledet. Dette i kraft af de kraftige murede facader og det relativt store tegltag, der med de ubrudte tagflader er med til at få bygningen til at fremstå helstøbt.

Læs videre om

• Als Præstegård
• Hobro Ting- og Arresthus
• Hotel Postgården, Hadsund

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen