Kongstedlund, Sønder Kongerslev

Kongstedlunds hovedbygning dateres til 1592, hvor den dannede vestfløj i et angiveligt oprindeligt trefløjet anlæg med en mindre sydfløj og en portbygning mod nord samt en spærremur mod syd. Bygningen blev opført i røde teglsten hvor facaderne oprindeligt stod, efter tidens norm, i blank mur. Sandsynligvis med rigere udsmykning end den nuværende, og med to karnapagtige udbygninger mod vest. I 1640 tilføjede den daværende ejer, Iver Krabbe, den rigt udsmykkede dørportal i sandsten til hovedfløjens østside.

Sydfløjen, der kobler sig på hovedfløjen, stammer fra slutningen af 1700-tallet. Fløjen var oprindeligt opført i bindingsværk, men er nu delvist omsat i grundmur.

I begyndelsen af 1900-tallet var Kongstedlund i meget dårlig stand, og den nye ejer, Jørgen Carstenskiold, igangsatte en renovering. Alvsbygningerne brændte i 1909, hvorefter de nuværende grundmurede, hvidkalkede alvsbygninger blev opført. I 1964 var endnu en restaurering af hovedbygningen påkrævet, og der blev ligeledes foretaget en renovering af avlsbygningerne.Kongstedlund blev til slutningen af 1500-tallet kaldt Kongslevlund. Den første kendte ejer Anders Jacobsen Bjørn kendes fra 1469 fra et tingsvidne på, at gården var arvegods fra oldemoderen Marie Oves, der var gift med Ove Stigsen Hvide og som dermed førte gårdens ejerrække tilbage til 1300-tallet. Frem til det 16. århundrede havde Kongslevlund en række ejere, der ikke synes at have haft nærmere tilknytning til gården. I 1570 overdrog rigsråd Axel Juul til Willestrup imidlertid sin part i gården til sønnen Niels Juul, der i de følgende år gennemførte en samling af de hidtil spredte besiddelser – tilsyneladende med en vis succes, idet han i 1590 optræder som eneejer af gården under dens nuværende navn og i 1592 opførte en ny anseelig hovedbygning.

Allerede i 1600 blev Niels Juul dræbt på pinsemarkedet i Aalborg. Gården overgik derved til enken Anne Thomesdatter Stygge og sønnen Axel Juul, for siden, i 1637, at blive solgt til lensmanden til Mariager Kloster, Iver Krabbe. Kongstedlund var ejet af private frem til 1900, hvor gården blev overtaget af Kreditforeningen af Jydske Landejendomsbesiddere, der umiddelbart efter afhændede den til et interessentskab bestående af medlemmer af familien Kjeldsen, gårdens hidtidige ejere. Herefter blev en del af jorden udstykket til husmandsbrug. I dag drives Kongstedlund som en landbrugsejendom af aktieselskabet Kongstedlund Gods Aps.

Kongstedlund er en mindre tofløjet herregård syd for Aalborg. Hovedfløjen ligger mod vest og vinkelret herpå findes en sydfløj, der udgøres af to sammenbyggede bygninger, hvoraf den østlige del er fredet og den vestlige ikke er. Bygningerne er arrangeret omkring en pigstensbelagt gårdsplads og alt er omgivet af en voldgrav, der i dag står uden vand. Hovedfløjen, der er i to etager over en høj kælder, er grundmuret i hvidkalkede teglsten, over en høj kampestenssokkel. Gesimsen er muret af en enkel række hvidkalkede sten og begge gavle har høje gavlkamme.

Taget er et heltag belagt med røde vingetegl, og i rygningen findes fire hvide skorstenspiber med sokkel og krave. Bygningens hoveddør er placeret centralt på østsiden og er udført med en kraftig sandstensportal omkring. Selve døren udgøres af en ældre, blåmalet, tofløjet fyldingsdør. Foran døren findes en ældre granittrappe med støbejernsværn og ved siden af fører en trappe ned til en ældre revledør, der fører ind til kælderen. Vinduerne, der alle er firerammede, med undtagelse af et par torammede vinduer i gavlen, følger ruminddelingen. Alle vinduer er ældre og hvidmalede, og over de fleste findes et blændingsfelt og et kurvehanksbuet stik. I murene findes adskillige murankre samt i nordgavlen årstallet 1592 og på sydgavlen står 1772.

Indvendigt har bygningen delvist bevaret sin oprindelige grundplan med en forstue ved hoveddøren og herfra adgang til en række gennemgående stuer. Mod syd findes et nyere køkken og en lem i gulvet til kælderen. Fra hovedfløjens sydlige del er der adgang til længerne mod syd. En ældre enkel ligeløbstrappe fører op til den øvre etage, der er indrettet med en gallerigang mod gårdsiden og værelser mod havesiden. Her findes ligeledes et linnedrum med en trappe til et uudnyttet loft. På begge etager findes i nordgavlen en stor stue med en muret pejs. Overfladerne er delvist bevarede med pudsede vægge og lofter, synlige bjælkelofter i gangarealer, ølandsflisegulv i forstuen, ældre fyldingsdøre både som en- eller tofløjede, med gerichter og enkelte stuer med brystningspaneler. De fleste rum har nyere gulvtæpper eller parketgulve. Kælderen fremstår med krydshvælvede lofter og ældre pigstens og tegstensgulve. Mod syd er bevaret et fadebur med saltkar. Bindingsværksfløjen mod syd er opført i sorttjæret bindingsværk med skråbånd i hjørnerne og hvidkalkede tavl. Bygningen står på en sorttjærret kampestenssokkel og har en hvidmalet sugfjæl.

Taget, der er belagt med røde vingetegl, er afvalmet mod den østlige gavl. I tagryggen findes to skorstenspiber med sokkel og krave. I gårdsiden findes en ældre blåmalet revledør, og i gavlen ses to sorttjærede revleluger. Vinduerne, der varierer mellem et- to- og trerammede, er alle ældre og hvidmalede. Indvendigt er bevaret en ældre grundplan med små værelser. Overfladerne er delvist fornyede, og bygningen står i dag tom. Bygningen, der ligger i forlængelse af bindingsværksfløjen og forbinder denne med hovedfløjen, er en grundmuret enetages bygning, indrettet til garage i stueplan og med værelser i tagetagen. Denne bygning er ikke en del af fredningen.

Den miljømæssige værdi for Kongstedlund knytter sig til gårdspladsen, der med den bevarede pigstensbelægning og de omkringliggende voldgrave danner en historisk ramme for herregårdens hovedbygning. Omkring voldgraven og langs vejene, der føre til hovedbygningen, er bevaret flere alléer, der giver Kongstedlund et imposant udtryk.

Kongstedlunds kulturhistoriske værdi knytter sig til den bevarede placering på voldstedet, omgivet af grave, samt til de delvist bevarede grundplaner, der afspejler den tidligere adskillelse mellem herskabet og tyendet. Dette ses særligt ved hovedbygningen og bindingsværksfløjens forskellige rumstørrelser og materialitet samt ved den direkte forbindelse fra bindingsværksbygningen til den sydøstlige del af hovedfløjen, der indeholder serviceafdelingen. Tillige kan man i den sydlige del af hovedfløjen stadig aflæse indretningen af funktionsbestemte rum som, køkken, linnedrum og lemmen i gulvet, der giver adgang til kælderen, med det bevarede fadebur og saltkar.

Hertil kommer de kulturhistoriske værdier, der daterer byggeriet på Kongstedlund, herunder hovedfløjens jernbinderne på nordgavlen 1592. Tillige til hoveddørens sandstensportal fra 1640, der er udsmykket med en arkitrav og topstykke båret af en asiatisk og en antik kriger samt med datidens ejer Iver Krabbe og hustruen Dorthe Juuls initialer og våbenskjold for familierne Krabbe, Ulfstand, Juul og Parsberg. Hovedbygningen har sandsynligvis fremstået med rigere udsmykning, og spor efter dette ses ved de to bevarede vandrette murstensbånd på den nordlige gavl.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til hovedbygningens velproportionerede form med det stejle ubrudte tag og det gennemgående enkle udtryk fra renæssancen, med de mange murankre og de fladbuede stik over vinduerne. Den gennemgående homogene materialeholdning på langsider og gavle, får tillige bygningen til at fremstå massiv og monumental.Arkitektonisk værdi findes ligeledes ved den høje, kraftige sokkel, der giver bygningen et solidt fodfæste og tildeler en magtfuld virkning, der understøttes af den imposante portal og den fint udskårne fyldingsdør. Bindingsværksbygningens arkitektur afspejler den traditionsbestemte byggeskik, der tilføjer en landlig idyl til komplekset.

Indvendigt knytter de arkitektoniske værdier sig til de højloftede rum og de kraftige bjælkelofter, der er et klassisk træk fra renæssancen, samt de dybe vinduesnicher, der afslører murenes tykkelse og samtidig giver et roligt og diffust lysindfald, der brydes på de kalkede overflader. De bevarede paneler, døre, gerichter og greb har ligeledes arkitektonisk værdi, grundet materialer og detaljerede udskæringer, der repræsenterer forskellige arkitektoniske stilarter som barok og empire. Hertil kommer kælderens mange krydshvælv, der markerer loftets inddelinger og sammen med de dybe vinduesnicher bevirker at lysforholdene i kælderen bliver kontrastfulde og dramatiske. Gulvets belægning med teglsten fuldender rummenes gennemførte materialeholdning.

Læs videre om

• Kongstedlund, Trap Danmark
• Hamborggården
• Lundbæk
• Ryesgade Skole

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen