Kroghenlund ligger på Hundstrupvej 029 A i Svendborg Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Kammerjunker Stie Tønsberg Schøller von Krogh erhvervede i 1787 godset Løjtved. I 1797 frasolgte han Langeskov og i 1798 oprettede han, af en del af Løjtved, en ny hovedgård som han navngav Kroghenlund. Von Krogh henlagde tiender, skoven og en del af Løjtveds bygninger til den nye hovedgård og påbegyndte opførelsen af en avlsgård og en stort anlagt hovedbygning.

I 1806 solgte von Krogh Kroghenlund til N.H. Haugsted og Hans Clausen, der nedrev den store, knap færdiggjorte hovedbygning. Lidt nord for den nedrevne hovedbygning opførte de den nuværende mere beskedne hovedfløj omkring 1810. De to sidefløje blev opført i 1830-50. Oprindeligt bestod hovedgården Kroghenlund af en mængde tilhørende avlsbygninger. Modsat hovedbygningen, på den anden side af vandingsdammen, lå en lang tærskelade med tilhørende kornhjælm og hesterundgang, og tærskeladen var flankereret af en hestestald mod øst og en kostald mod vest. Til avlsbygningerne hørte endvidere et materialhus, en svinestald, et brændehus, et hønsehus, et tørvehus og en smedje. Avlsbygningerne brændte ned af flere omgange, senest i 1969. I 1946 brændte vestfløjen, men den blev genopført i slutningen af 1940'erne, hvorved mellembygningen kom til samt kælderen mod gårdsiden og den indvendige trappe. I 1952 blev hovedfløjen istandsat og i den forbindelse kom der en ny hovedtrappe, gulvet i trapperummet blev belagt med travertinfliser, der blev etableret et gæstetoilet i forbindelse med trapperummet, havestuen fik nyt parketgulv og ny stuk, og endelig blev tagetagens boligareal udvidet. Hovedfløjens hoveddøre stammer fra 1960'erne. Nogle af de gamle fyldingsdøre i hovedfløjen siges at stamme fra den oprindelige hovedbygning. Omkring 1980 blev østfløjen, der tidligere havde rummet mejeri og bryggeri, indrettet til beboelse. I den forbindelse blev tagetagen udnyttet og der blev opsat en indvendig trappe.

Beskrivelse

For enden af en lang allé ligger Kroghenlund i flade landskab nord for Egebjerg Bakke og sydvest for landsbyen Stenstrup. Hovedbygningen består af en hovedfløj og to skråtstillede sidefløje, der favner et stort trapezformet gårdrum med en stor vandingsdam i midten. Øst for hovedbygningen ligger nyere avlsbygninger, som ikke er omfattet af fredningen.

Hovedbygningens tre fløje er enetages, grundmurede og hvidkalkede længer, der hviler på en sokkel af granitkvadre, har murede gesimser og bærer røde, teglhængte heltage med afvalmede gavle. I rygningerne ses hvidkalkede skorstenspiber med sokkel og gesims. Hovedfløjen har som den eneste af fløjene en gennemgående, let fremspringende, toetages gavlkvist, der mod gårdspladsen øverst er forsynet med en ældre urskive. I tagfladerne på den østre sidefløj og hovedfløjen er der nyere tagvinduer. Mod haven har hovedfløjens facade vandret optrukne fuger i pudsen. Hovedfløjen og den østre sidefløj har ældre, torammede og smårudede vinduer, mens den vestre sidefløj har ældre, torammede og firedelte vinduer. Hovedfløjen har ældre, lave kældervinduer i soklen mod gårdspladsen. Den østre sidefløjs ældre kældervinduer er mod gårdspladsen lave og opdelte med buet overkarm, mens de mod haven er todelte og smårudede med buede vinduesstik. Mod gårdspladsen er der nyere, men traditionelt udførte døre. Hovedfløjen har to tofløjede fyldingsdøre og østfløjen har en tofløjet fyldingsdør. Foran hovedfløjens hoveddøre ligger der to granittrin, mens den østre sidefløj har en syv trin høj granittrappe med smedede, simple værn foran. Den vestre sidefløj har mod gårdspladsen to traditionelt udførte, flammerede døre med smalle, opdelte overvinduer samt en traditionelt udført, tofløjet revleport. Mod haven har fløjene ældre tofløjede havedøre med fyldinger for neden. Vinduer og døre samt porten fremstår alle gråmalede. Hovedfløjen og sidefløjene er forbundet ved lave mellembygninger i henholdsvis rødtopstolpet bindingsværk mod øst og grundmur mod vest. Begge mellembygninger har ensidige taghældninger beklædt med røde tegl. Hovedfløjen anvendes som bolig og er indvendigt disponeret med en hall med en nyere toløbet hovedtrappe samt en gennemgående hovedskillevæg og mindre stuer i den østlige del. I den midterste del er to store gennemlyste stuer, og i den vestlige del er mod haven et stort køkken, og mod gården en baggang med en loftstrappe og et spisekammer, hvor der via en gulvlem og en simpel ligeløbstrappe er adgang til to kælderrum, der ligger ud mod gårdsiden. Fra køkkenet giver en fordelingsgang adgang til et badeværelse og to værelser samt mellembygningen ind mod vestfløjen. Hovedtrappen fører op til tagetagen, der i den østlige del er indrettet med en lang fordelingsgang, et badeværelse og værelser mod havesiden, mens den vestlige del står uudnyttet. Hovedfløjen fremtræder med brædde-, parket-, flise- og klinkegulve, pudsede vægge, pudsede lofter med stukkatur og synlige bjælkelag med loftsbrædder eller listeinddelte pladelofter. I hovedfløjen er der bevaret ældre en- og tofløjede fyldingsdøre, bukkehornsbeslag og gerichter. Den svungne mellembygning imellem hovedfløjen og østfløjen er indrettet som et gæstetoilet med adgang fra hovedfløjen.

Østfløjen udgør en selvstændig bolig og rummer indvendigt en forstue, hvor bjælkelaget står fritlagt i forbindelse med en nyere trappe til tagetagen. I nordgavlen er to mindre stuer og et køkken, i sydgavlen er en gennemlyst, stor stue. Tagetagen er indrettet med tre værelser og et badeværelse. Fra en sidebygning øst for østfløjen er der adgang til kælderen under østfløjen, som består af tre rum, der vender ud mod haven. Stueetagen fremstår med bræddegulve, pudsede vægge og lofter samt ældre enfløjede fyldingsdøre og gerichter. Kælderen fremtræder med støbte gulve, kalkede vægge med synlige kampesten, trækonstruktion, bjælker og loftsbrædder samt nyere, men traditionelt udførte, revledøre. Den nordlige del af vestfløjen er indrettet til en selvstændig bolig, hvor en vinkelformet forstue med en nyere ligeløbstrappe til tagetagen giver adgang til et badeværelse mod haven og en stue mod haven samt et køkken og en stue mod gårdsiden. Tagetagen rummer tre værelser i den nordlige del, mens den sydlige del er uudnyttet, hvor tagkonstruktionen og de understrøgne tagsten er synlige. Den sydlige del af vestfløjen består ud over en garage af et værelse. Garagen og vaskehuset har støbte gulve og pudsede vægge og lofter. Boligen fremtræder med brædde-, klinke- og vinylgulve, væggene er pudsede og lofterne er enten pudsede eller beklædt med nyere listelofter. Der er bevaret ældre enfløjede fyldingsdøre med gerichter.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Kroghenlund knytter sig til ankomsten til hovedgården, der sker langs en lang række lindetræer og gennem en kastanjeallé, som fremhæver bygningsanlæggets lidt afsides beliggenhed i landskabet og skaber en iscenesættelse af hovedgården. Hertil kommer gårdanlæggets aksiale opbygning, hvor især hovedbygningen med de to skråtstillede sidefløje afgrænser den store, harmonisk udformede gårdsplads, som accentueres af vandingsdammen i midten. Den store parklignende have syd og vest for hovedbygningen, som åbner sig mod det omgivende mark- og skovklædte landskab, understreger hovedgårdens idylliske placering i det sydfynske landskab.

Kulturhistorisk værdi

Kroghenlunds kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til hovedbygningens enkle, klassicistiske udtryk, der er karakteriseret ved den solitære fremtoning med røde tegltage og halvvalmede gavle. Hertil kommer de pudsede og symmetriske facader med fremhævet midterparti og en markant, omløbende hovedgesims, som tillige er kendetegnende for arkitekturstrømningerne i første halvdel af 1800-tallet. Den toetages gavlkvist er prydet med få og enkle dekorative elementer, herunder en muret, aftrappet gesims og en ældre urskive. Endvidere knytter den kulturhistoriske værdi sig til hovedbygningens forskelligartede døre og vinduer, hvis udformning vidner om længernes hierarkiske inddeling med hovedlængen som den fornemme beboelseslænge og sidelængerne som enkle, funktionsprægede længer. Det flammerede mønster på vestfløjens døre og portfløje og de tofløjede femfyldingsdøre har en mere sekundær karakter end den tofløjede hoveddørs rigt udskårne og dekorerede fyldinger. Hovedbygningens herskabelige udtryk kommer ligeledes til udtryk gennem den centrerede og gennemgående gavlkvist og gennem hovedfløjens anseelige længde, der ligeledes er med til at understrege rangordenen mellem hovedfløjen og sidefløjene. Østfløjens større facadehøjde og let hævede gesimshøjde vidner om bygningens oprindelige funktion som mejeri og bryggeri, hvor en kølig kælder har været yderst vigtig.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til hovedfløjens bevarede dele af den ældre grundplan med en gennemgående hovedskillevæg i den østlige del, hvorom de repræsentative og herskabeligt udstyrede stuer er forbundet en filade, mens de funktionsbetingede rum af sekundær karakter er placeret i den vestlige del. Her skal især nævnes den indre fordelingsgang med de mindre værelser omkring, der vidner om vestendens tidligere anvendelse som arbejdsområde for tyendet. Rummenes forskelligartede materialefremtoning vidner om hovedfløjens ændring gennem tiderne, herunder hallen med travertinfliser på gulvet og stuerne med parketgulve og pudsede lofter med stukkatur, som vidner om de stilmæssige idealer og ønsker, der var fremherskende på ombygningstidspunktet i 1950'erne. Hertil kommer de bevarede ældre fyldingsdøre med gerichter, som understreger de forskelige tiders stilidealer. Hertil kommer vestfløjens indretning med vaskehus, garage og beboelsesdel, hvis funktionelle præg og sekundære funktion understreges af den mere enkle materialeholdning med støbte gulve, bræddegulve og pudsede vægge og lofter uden stukkatur.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Kroghenlund knytter sig i det ydre til det overordnet set symmetriske anlæg med en hovedfløj og to skråtstillede sidefløje, der kendetegnes ved tre selvstændige volumener med halvvalmede tegltage og taktfast placerede skorstenspiber i rygningerne. Fløjenes horisontale præg understreges af granitsoklerne, de taktfast placerede vinduer, hovedgesimsen og de stort set ubrudte tagflader, der giver bygningerne et roligt og solidt ydre. Symmetrien afbalanceres i hovedfløjens fremhævede midterparti, der sammen med de skråtstillede sidefløje sørger for at opmærksomheden samler sig om hovedbygningens midte. Hovedbygningens fornemme og velproportionerede udtryk understreges af det afvalmede tags elegante opskalkning og gavlkvisten samt gesimserne og havesidens vandret optrukne fuger som eneste dekorative element. De optrukne fuger giver de ellers meget enkle facader karakter. Denne opbygning samt vinduer og døres form og udtryk tjener til at løfte det enkle trelængede anlæg og give det et karakterfuldt og særdeles herskabeligt udtryk.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig i særdeleshed til hovedlængens overordnede traditionelle materialeholdning, som sammen med de store stuer og trappen giver interiøret et herskabeligt udtryk.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links