Furreby Løkke var blot et græsningsareal ved landsbyen Furreby, men da skudehandelen mellem Vendsyssel og Norge voksede i løbet af 1600-tallet, udviklede stedet sig snart til Vendsyssels største ladeplads. I 1678 slog de første beboere sig ned ved ladepladsen, og i begyndelsen af 1800-tallet havde området ca. 200 indbyggere. Samhandelen med England og Norge voksede i løbet af 1800-tallet, og under Englandskrigen 1807-14 blev Løkken vestkystens største udskibningssted for fødevarer til Norge. Den stigende samhandel gav ladepladsen et købstadspræg.
Den omfattende skudehandel medførte, at Løkken blev toldsted i 1860. Det varede dog kun indtil 1894, og omkring år 1900 var skudehandelen efterhånden ebbet ud. På det tidspunkt var fiskeriet blevet hovedindtægtskilden for indbyggerne i Løkken.
Åbningen af jernbanelinjen Hjørring-Løkken-Aabybro i 1913 blev katalysator for den turisme, der allerede siden slutningen af 1800-tallet havde sat sit præg på byen. I 1920’erne og 1930’erne var Løkken lige meget fiskerby, badeby og handelsby, og i 1927 fik byen sin første turistforening. Vedtagelsen af den første danske ferielov i 1938 forstærkede turisterhvervet i Løkken, og efter 2. Verdenskrig blev turismen det dominerende erhverv i byen. Det resulterede bl.a. i anlæggelsen af campingpladser og store sommerhusområder.
Fra 1972 blev der i Løkken anlagt nye boligområder og et erhvervsareal øst for Løkkensvej, og sommerhusbyggeriet fortsatte mod nord og syd. De vigtigste erhverv blev oplevelsesøkonomi samt håndværks- og servicefag tilknyttet turismen, som også markedsfører fiskerbyens kulturarv.
