I den sydlige del af det vandfyldte delta, hvor Skjern Å munder ud i Ringkøbing Fjord, ligger herregården Lønborggård. Ressourcerne fra Skjern Å i form af fiskeri, bropenge og lignende udgjorde en betragtelig del af godsets økonomi foruden det traditionelle vestjyske stude- og hesteopdræt. Gennem middelalderen var Lønborggård tilknyttet bispestolen i Ribe, men efter Reformationen i 1536, hvor bispegodset blev inddraget af kronen, tjente Lønborggård som sæde for kongens lensmand. I 1651 blev Lønborggård pantsat til Henrik Müller, der var en af kronens største kreditorer, og han fik i 1664 herregården tilskødet.

I 1750 blev Lønborggård solgt til te- og porcelænshandler Christen Hansen, der i 1757 oprettede et stamhus af herregårdene Lønborggård og Skrumsager. Gennem et målrettet opkøb af omkringliggende gårde lykkedes det at samle store arealer syd for Ringkøbing Fjord under Lønborggårds drift, der primært var lagt an på studeopdræt. I Erik Pontoppidans Den Danske Atlas I-II 1763‑64 beskrives Lønborggård i 1700-tallet som en smuk bindingsværksbygning med tilhørende frugt- og lysthave.

Christian Frederik Otto Benzon overtog Lønborggård via ægteskab, hvorefter han opløste stamhuset i 1813. Han frasolgte Lønborggård i de vanskelige tider efter statsbankerotten i 1813, men handelen gik tilbage, og han sad som ejer frem til 1841. I årene 1838‑39 opførte Benzon herregårdens nuværende hovedbygning, der består af tre fløje i én etage under et rødt tegltag. De sammenhængende hvidpudsede fløje ligger aksefast med den store, trelængede avlsgård. Hovedfløjen har en gennemgående gavlkvist og halvvalmet tag, mens sidefløjene, som er en smule lavere, står med sadeltag.

Den tidligere hovedbygning i bindingsværk var omgivet af voldgrave, hvilket man stadig kan se spor af øst og vest for gården. På den østlige side af hovedbygningen er desuden en have med sø, enkeltstående træer og en mindre lund.

Langt de fleste vestjyske herregårde blev udstykket og udparcelleret omkring år 1800, men som en ensom overlever forblev Lønborggård et storgods langt ind i 1900-tallet. I 1994 overtog Skov- og Naturstyrelsen herregården og en stor del af godsets jord, der nu indgår i Skjern Å Naturprojekt. Det nuværende feriecenter med konferencelokaler og ferielejligheder blev oprettet i perioden 2004‑07.

Videre læsning

Læs mere om herregårde og voldsteder i Ringkøbing-Skjern Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om Herregårde og voldsteder