Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
432726
Sted- og lokalitetsnummer
070214-67
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse. 1,4 m høj, 16 m lang i Ø-V, 10 m br. Mod øst et kammer 2 m langt i Ø-V, 0,6 m bredt foroven, mindst 1 m dybt. Sat af 1 sten i hver langside og en smal endesten mod vest. 2,15 m lang randsten ligger 3 m syd for kamret. 1,4 m høj randsten står 4 m NNV for kamret. Jordhøjningen stærkt forgravet efter fjernelse af randsten.

Undersøgelseshistorie

1880
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(2) Rester af en Langdysse: et Par store Randstene, Levninger af Høiene, og Dele af en aflang Kiste med store Sidesten, 6 1/2 F. lange. Afd. 1. Bevoksning: 1984: Græs og Løvtræer
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse. 1.40 m høj, 16 m lang i ø - v., 10 m bred. Mod øst et kammer 2 m langt i ø - v. 0,60 m bredt foroven mindst 1 m dybt, sat af 1 sten i hver langside og en smal endesten mod vest. 2,15 m lang randsten ligger 3 m syd for kamret. 1,40 m høj randsten sttårr 4 m nnv. for kamret. Jordhøjningen stærkt forgravet efter fjernelse af randsten.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, Corselitse Østerskov. Langdysse, orienteret Ø-V. Straks Ø om toppen et kammer 2 m langt, 0,6 m bredt, bestående af 4 sten, en i hver langside og en i den V ende. NNV for kammeret ligger en 1,4 m høj sten og S for kammeret ligger en 2,15 m lang sten. Jordhøjen er meget ødelagt såvel i top som på siderne, sikkert "efter fjernelse af randsten", men også efter rodvælter i Ø og N. Hele Ø side stort set huller. Bevokset med bøgetræer. I bøgeskov med krat. Bevoksning: 1984: Græs og Løvtræer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Endnu en rodvælter i V-del af jordhøjens fod.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links