Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
442830
Sted- og lokalitetsnummer
070214-134
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 23/10 1884, Fideikommisset Langdysse. 25 m lang i Ø-V, 8 m bred, 1,5 m høj. 14 randsten i nordl. langside (de 4 vætede), 9 randsten i sydl. langsi- de (den ene væltet), 5 væltede randsten ved vestenden. 8 større og mindre sten henligger ved østenden. 11 m fra vest- enden et kisteformet kammer åbent mod øst, sat af 3 sten, 1,35 m langt i Ø-V, 0,75 m bredt foroven, 1 m dybt. Kamrets dæksten ligger afvæltet nord for kamret, den er 1,6 x 2 m bred og 1 m tyk. Lige vest for kamre en 3 m bred, 0,4 m dyb sænkning. 4-5 m fra østenden en 2 x 2 m bred, 0,75 m dyb sænkning muligvis efter borttaget kammer. Jordhøjningen fyld med sten.

Undersøgelseshistorie

1880
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(66) Langdysse, 67 F. lang, 20 F. bred, stærkt forstyrret, dog staar endnu de fleste Randsten paa deres oprindelige Plads. Dele af Jordhøien er afgravede. Een Kiste, 5 F. lang. 2-3 F. bred, 3 F. dyb med samme Retning som hele Dyssen: Øst-Vest, dannet af 3 Sten, mod Øst findes nu ingen Endesten, Dækstenene afvæltet. Bevoksning: 1984: Løvkrat
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse. 25 m lang i ø - v., 8 m bred, 1,50 m høj. 14 randsten i nordl. langside (de 4 væltede), 9 randsten i sydl. langside (den ene væltet), 5 væltede randsten ved vestenden. 8 større og mindre sten henligger ved østenden. 11 m fra vestenden et kisteformet kammer åbent mod øst, sat af 3 sten. 1,35 m langt i ø - v. 0,75 m bredt foroven, 1 m dybt. Kamrets dæksten ligger væltet nord for kamret den er 1,60 x 2 m bred og 1 m tyk. Lige vest for kamret en 3 m bred, 0,40 dyb sænkning. 4 - 5 m fra østenden en 2 x 2 m bred, 0,75 m dyb sænkning muligvis efter borttaget kammer. Jordhøjningen fyldt med sten.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse i høj. Orienteret i NØ-SV. Indv. mål mellem randsten: 5-6 m. x 22-23 m. I den N-lige langside ses 15 større sten, hvoraf 1 i den V-lige del er kløvet, og et antal noget mindre sten, ialt ca. 20 sten inkl. hjørnesten. I den S-lige langside ses 12 sten inkl. hjørnesten plus et antal lidt mindre sten (antallet kan ikke tælles p.g.a. kvas m.m.). Den Ø-lige kortside består af 2 sten ekskl. hjørnesten og den V-lige ligeledes af 2 sten. I højens Ø-ende er et stort hul og mellem dette og randstenene ligger 5 store sten. Ca. midt i højen ses 3 sten fra et kisteformet kammer - den 4. i Ø mangler. Kammeret er til dels fyldt med jord og bevoksning af græs og hindbær. Kammeret er 1,35 x 0,75 m. stort og orienteret som højen. Den store dæksten ligger N for kammeret. V for kammeret er et par store sænkninger, i V-lige højfod desuden en stor rodvælter. I selve højen ses en del sten. Bevokset med et par bøgetræer samt krat af bøg, nælder, brombær, bregner m.m. Indgår i højgruppe 4428:30-36. Opmålt af E.Buhl - N.C.Clemmensen i marts 1985. ** Seværdighedsforklaring ** Det så ud til, at folk er gået ind til dyssen fra skovvejen, ikke rigtig trampesti, men sås dog tydeligt. Bevoksning: 1984: Løvkrat
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkFortidsmindet blev fundet som beskrevet. To vindfælder har rykket randsten mod vest og nord ud af oprindeligt leje.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links