Faktaboks

Kommune
Haderslev Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
370841
Sted- og lokalitetsnummer
200207-47
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

1956: Rektangulært stenkammer, ca. 2 x 1,5 m med 1 større sten i V, 1 i S og 1 i N (nedskredet overligger?), og 1 formentlig mindre, delvis jorddækket i Ø. Omgivet af uregelmæssigt afgravet jordhøj, 12-13 m i diameter, 0,8-1 m høj; hele det indre bortgravet, og udgravning gen- nem højen mod N. Bevokset med lyng, græs og nåletræer, i ager. 1988: Rektangulært stenkammer. Ca. 2,5 x 1,5 m, bestående af 4 sten. Kammeret sidder i midten af en uregelmæssigt afgravet høj. 13 m i diameter, 1 m høj. Højens midte og en rende gennem højen i N er bortgravet.

Undersøgelseshistorie

1924
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidØdelagt Langdysse. 30 m l. i N.-S., 13 m br. Af Jordhøjen er det nordlige Parti bortgravet, af det søndre staar en Rest 12 m x 11 m. godt 1 m h. men stærkt ødelagt af Gravninger. Alle Randstenene er fjærnede eller forslæbte. Midt i Resten af Højen findes en dyb Nedgravning, hvori ses nogle Sten, maaske Rester af et Kammer. Mod V. sidder en flad Sten, maaske en af Bærestenene og rager 0,30 m. op. Støttet til denne ligger mod N. en uhyre svær Sten ca 2 m l. 0,90 m. br. Snarest er det den afvæltede Overligger. Resten af Kamret er ødelagt.
1956
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRektangulært stenkammer, ca. 2 x 1 1/2 m, med 1 større sten i V, 1 i S og 1 i N. (nedskredet overligger?), og 1 formentlig mindre, delvis jorddækket i Ø. Omgivet af uregelmæssigt afgravet jordhøj, 12-13 m i diam., 0,8-1 m høj, hele det indre bortgravet, og udgravning gennem højen mod N. Bevokset med lyng, græs og nåletræer, i ager.
1956
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1956
Diverse sagsbehandling - Det Kulturhistoriske CentralregisterFredningsnr: 3708:41, Status: B
1963
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1988
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorRektangulært stenkammer. Ca. 2,5 x 1,5 m, bestående af 4 sten. Kammeret sidder i midten af en uregelmæssigt afgravet høj. 13 m i diameter, 1 m høj. Højens midte og en rende gennem højen i N er bortgravet.
1988
Tinglysning - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1988
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1988
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1988
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links