Faktaboks

Kommune
Viborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
2007120
Sted- og lokalitetsnummer
130116-121
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langhøj, orienteret Ø-V, ca. 1,1 x 80,0 x 12,0 m. Vestende gennemskåret af nordgående skovvej. I østende udgravet og rekonstrueret kammer med åbning mod SV. I skov.

Undersøgelseshistorie

1976
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLanghøj. Mål: 1,0 x 20,0 x 12,0 m. I midte hesteskoformet kammer (rekonstruktion) i 4 x 34 m. udgr. felt. "Kammeret" er orienteret i NNV-SSV med åbningen i SSV. Frilagt ved udgravning. Selve stenmuren i kammeret måler 1,5-3 m. NNØ-SSV. Højen ligger i en ca. 50-årig ædelgranbevoksning samt fyr i Ø-ende. Højde-, længde-, breddemål usikre da overgang til terræn var svært at definere. Fot. af kammer fra SV. Fot. 12 og 13 fra SV. Se udgr.-rapport. Langhøj, usikker. Mål: 1,2 x 25,0 x 9,0 m. Mulighed for at den er V-ende og dermed del af sb. 121. Arkæologer må afgøre det. I ca. 50-årig ædel- og rødgransbevoksning. Midte gennembrudt af skovvej. Se udgr.-rapport. Fot. fra SØ. Senere tilføjelse: Ifølge Erik Jørgensen er den del af sb. 121. Bevoksning: 1982: Mos, Græs og Nålekrat/-træer
1983
Museal besigtigelse - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningLanghøj, orienteret Ø-V, ca. 1,0 x 80,0 x 12,0 m. Vestende gennemskåret af nordgående skovvej. I østende udgravet og rekonstrueret kammer med åbning mod SV. I skov.
1983
Tinglysning - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1983
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Holstebro Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links