Herredstegninger
.
Herredstegninger
.
Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Lolland Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
44217
Sted- og lokalitetsnummer
070502-1
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse, 35 x 6 m. Ingen jordhøj. Randsten: N 20, Ø 5, S 26, V 3. 11 m fra østenden kammer af 3 bæresten og 1 dæk- sten. 14 m fa vestenden 1 bæresten og et par sprængte sten af kammer. 6 m fra vestenden hul efter fjernet sten. I skov.

Undersøgelseshistorie

1877
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI Store Avnede Skov, sydvest for Byen, er en langagtigt firsidet Langdysse med een Gravkiste. Retning N til Vest - Syd til Øst. Dets nordlige Gravkiste har fire Underliggere eller Sidestene med glatte Sider indvendig, ogsaa for den store Overliggers Vedkommende. I den sydlige Ende er der muligen een Gravkiste til. Skoven hører under Juellinge Gods. Bevoksning: 1977: Græs og Løvtræer
1877
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1953
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 35 x 6 m. Ingen Jord høj. Randsten: N.20, Ø.5, S.26, V.3. 11 m fra Østenden Kammer + 3 Bæresten og 1 Dæksten. 14 m fra Vestenden 1 Bæresten og et Par sprængte Sten af kammer. 6 m fra Vestenden Hul efter fjernet Sten. I Skov.
1953
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1977
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Beskrivelse : Rektangulær langdysse med spor af 2, måske 3 kamre. Orientering : Ø-V, men med drejning mod SV-NØ (d.v.s. nærmest SSV-NNØ). Langdyssen ikke synlig ved nogen jordhøj, kun ved randstenskæde. Randstenene noget større i Ø end i V, men ikke markant. Randstenenes antal : N ca. 20 (+ 2 store udenfor), Ø ca. 4 (+ rod), S ca. 25 (dels meget små, næsten jorddækkede, dels ca. 50-60 cm over jord). Flere adsplittede sten ses indenfor dyssens område, enkelte større udenfor (kan det være spor af stenhuggeri ? - ikke iagttagelser af borehuller). Især mod øst er der uorden i randstenene. Kamrene : 1) ca. 11 m fra østenden det største og stateligste, bygget af 3 bæresten, 1 overligger, alle af kløvede sten. Kammerets længde Ø-V : ca. 1,75 m, bredde knap 1 m. Orienteret parallelt med højens længderetning. 2) ca. 8 m vest for østligste kammer : det midterste. Også det er orienteret parallelt med langhøjen. Overligger mangler. 1 bæresten in situ samt afsprængte sten af kammer. 3) ca. 6 m fra vestenden af langhøjen ses hul efter fjernede sten, samt 1 afsprængt stenfragment + mindre, adsplittede, tilsyneladende hele sten. Kan være rest af 3. kammer. Obs. I langdyssens vestende tendens til at randstenskæden deles i flere, den ene ude over den anden, noget i lighed med Radsted sn. (7.06.15) sb. 9, Holmeskov dyrehave. Beskadigelser : se Beskrivelse. Beliggenhed : Ligger på højeste, let hvælvede punkt i området, set far syd, vest og nord. Mod NV findes direkte lavning med sump. Dyssen ligger landskabeligt på randen (svagt og jævnt skrånende) hertil. Umiddelbar omgivelse : gran er plantet tæt op til langdyssen vest for denne. ** Seværdighedsforklaring ** Fint anlæg, omend bevoksningen "klemmer" anlægget. Bevoksning: 1977: Græs og Løvtræer
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links