Faktaboks
- Kommune
- Guldborgsund Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 432524
- Sted- og lokalitetsnummer
- 070609-10
- Anlæg
- Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Langhøj, mv., Færgemarken
3638 oversigt delvis. Set fra SØ.
Original fredningstekst
Ejerlav: Færgemarken afd. 106 og 108. Langdysse, 1 x 15 (N-S) x 70 (Ø-V). Højningen noget udfla- det og uregelmæssig, bevokset med træer i skov. Ca. 30 m øst for langhøjens vestre afslutning ligger resterne af et Ø-V orienteret stenkammer, ca. 0,7 x 2 m (Ø-V) indvendige mål, hvoraf vestre endesten og nordre og søndre langside (med hver 1 sten) er bevaret. Ingen sten ses mod øst. Nord for kamret ses 3 større sten.
Undersøgelseshistorie
- 1964
- Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1964
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 1 x 15 (N-S) x 70 m (Ø-V). Højningen noget udfladet og uregelmæssig, bevokset med træer i skov. Ca. 30 m øst for langhøjens vestre afslutning ligger resterne af et Ø-V- orienteret stenkammer, ca. 0,7 x 2 m (Ø-V) indvendige mål, hvoraf vestre endesten og nordre og søndre langside (med hver 1 sten) er bevaret. Ingen sten ses mod øst. Nord for kamret ses 3 større sten. J.F. 236/64 om ændret beskrivelse og afmærkning.
- 1981
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Beskrivelse: udfladet Ø-V vendt højning uden randsten. Højen: 70x11 m. P.gr. af molestreret ydre er det ikke muligt at se, om den er trpezformet. Virker ikke sådan. 28 m fra vestenden er 1 kammer. Kammer: 2 m langt, 0,60 m N-S. Ved højfoden nord for kammeret ses 2 store sten. Formodentlig er det rest af stenslagtning. Dæksten eller rest af randsten? Beskadigelser: se Beskrivelse. Endvidere 16 m fra vestenden skærer en 3 m bred vej sig ned i højbund. Beliggenhed: I lysåben skov. . ** Seværdighedsforklaring ** Tilstand og adgangsforhold er ikke gode. Bevoksning: 1981: Løvtræer
- 2012
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
- 2016
- Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
Langhøj
Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
