Oversigt set fra SV
.
Oversigt set fra SØ
.
Oversigt set fra NV
.

Faktaboks

Kommune
Morsø Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
130518
Sted- og lokalitetsnummer
110406-11
Anlæg
Langhøj, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.); Stenbygget grav, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langhøj, ca. 30 m lang, 16 m bred, 3 m høj, afgravet fra begge ender. Uregelmæssig overflade. Græsklædt i ager.

Undersøgelseshistorie

1873
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1924
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1953
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1953
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1980
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorMål: 4,0 x 30,0 x 16,0 m. Beskadigelser: Højen har været udsat for kraftige afgravninger i begge ender og hele højoverfladen er meget ujævn og uregelmæssig. Skaderne er af ældre dato. Bevoksning: 1980: Græs
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Thy
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Thy

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Stenbygget grav

Stenbyggede grave kendes fra alle oldtidens perioder, hvor de første blev opført, umiddelbart efter at indbyggerne gik fra at være jægere og samlere til at opdyrke jorden og holde husdyr. Navnlig de ældste stenbyggede grave, stendysserne og jættestuerne, fra yngre stenalder (ca. 4000-1700 f.v.t.) er karakteristiske i landskabet på grund af anvendelsen af tonstunge sten i konstruktionen, men stengravene findes i mange forskellige typer og variationer. Stenbyggede grave var også et udbredt fænomen i bronzealderen og jernalderen (ca. 1700 f.v.t.-1050 e.v.t.). Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links