kammer set fra SSØ
.
fortidsmindet set fra NV
.
fortidsmindet set fra SSØ
.

Faktaboks

Kommune
Slagelse Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
372213
Sted- og lokalitetsnummer
040402-37
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

2 sammenbyggede langdysser. Den vestre 13 x 5 m. Randsten: V. 8v., N. 1, Ø. 11 (v. 4), S. 1 v. Forstyrret kammer af 4 bæresten. Ingen dæksten. Ingen jordhøjning. Den østre 10 x 5 m. Randsten: V. 10 v., N. 4 v., Ø. 10, S. 4 v. Intet kammer, ingen jordhøjning. Yderligere en del større sten findes spredt over dyssen. Kratbevokset i skov.

Undersøgelseshistorie

1896
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse. Bevoksning: 1984: Græs og Løvtræer
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid2 sammenbyggede Langdysser. Den vestre [sbnr. 37] er 13 m. l., 5 m. br. Randsten: Mod V. 8 (8 væltede), mod N. 1, mod Ø. 11 (4 v.), mod S. 1 (v.). Forstyrret Kammer af 4 Bæresten. Ingen Dæksten. Ingen Jordhøjning. Den østre [sbnr.67] 10 m. l., 5 m. br. Randsten: Mod V. 10 (v), mod N. 4 (v.), mod Ø. 10, mod S. 4 (v.). Intet Kammer, ingen Jordhøjning. Yderligere en Del større Sten findes spredt over Dysserne. Kratbevokset i Skov.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorTo tætliggende langdysser, i alt 1,1 x 17 m. Så vidt jeg kan se, består anlægget af 2 tætliggende parallelle langdysser, N-S, begge plyndrede. Det vestlige måler ca. 0,3 x 17 x 7 m, indre mål ca. 16 x 5 m. Omtrent i midten er et forstyrret aflangt kammer i højens retning, med den lange østlige og korte nordlige bæresten in situ, de øvrige forskubbede, kistemål ca. 1,2 x 0,6 m. Muligvis fragmenter af dæksten mod Ø. 4 store sten S for dette kammer, kan stamme fra et andet forstyrret kammer eller randsten sek ? Stenene rager op til 0,8 m op. Det østlige. Omtrent 3 m Ø herfor er en rektangulær stenramme, mål ca. 0 x 13 x 7 m (indre mål ca. 10 x 5 m), i S-enden større sten/-fragmenter fra forstyrret kammer. Der findes flere ret store sten mellem de 2 dysser (spredt i og ved dem), må være sek. De findes på mindre højning næsten helt ud til Noret, nedenfor stejl skrænt med kildevæld, bækleje tæt mod S. Dagen før havde jeg fejllok. dette anlæg, ved tilsvarende placering 100 m mod N, hvor der ligger flere store sten i rækker - måske ret forstyrret / plyndret megalittomt (foto 5.14-15). I det hele taget er landskabet ved denne ende af Noret meget spændende, og der burde rekognosceres ved lejlighed (hulveje, grave, bebyggelse m.m.). Ca. 1 km fra offentlig vej. Ejer : se 3722-9. Bevoksning: 1984: Græs og Løvtræer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links