Herredstegninger
.
Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
4427102
Sted- og lokalitetsnummer
070203-115
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 23/10 1884, Det Classenske Fideikommis. Langdysse, 18 m lang i Ø-V, 8 m bred, 1 m høj, 9 randsten i sydlige langside (2 væltede), 1,25-1,50 m høje, 11 rand- sten af samme størrelse i nordlige langside (5 væltede), den ene ligger et par meter fra højningens NV-hjørne. Ved vestenden 3 væltede randsten, 2 m lange, ved østenden 4 væltede randsten, 1,5-2 m lange. Midt på højningen et ovalt kammer 3 m langt i N-S, 2,5 m bredt i Ø-V. Sat af 9 sten, der rager 0,8 m op over jorden. Midt i kamret et stort bø- getræ, der er vokset omkring et par af bærestenene og omkring den sydlige dæksten, der er væltet på skrå ned mod SV. Mel- lem kamrets nordside og randstenene ligger den nordlige dæk- sten afvæltet og sprængt, den er noget større end den syd- lige dæksten, nemlig 1,4 x 3 m og 1,4 m tyk.

Undersøgelseshistorie

1859
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1859
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1880
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(20) En anden Langdysse, som navnlig paa Grund af de mægtige Sten er en af Landets mest imponerende Dysser og tillige, trods dens stærke Forstyrrelse, en af de mest maleriske. I den aflange firkantede Kreds findes endnu de fleste Sten c. 5 F. høie. Omtrent i Midten ses Bærestenene i en Gangbygning, Dækstenene ere afvæltede eller mangler. En Del af Jordhøien afgravet, og Kammeret synes af være udgravet. Plan af Prof. Kornerup i Ant. Topogr. Arch., ikke ganske nøiagtig i Enkelthederne.
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse. 18 m lang i ø-v, 8 m bred, 1 m høj. 9 randsten i sydlige langside (2 væltede), 1,25-1,50 m høje, 11 randsten af samme størrelse i nordlige langside (5 væltede), den ene ligger et par meter fra højningens nv-hjørne. Ved vestenden 3 væltede randsten 2 m lange, ved østenden 4 væltede randsten 1,50-2 m lange. Midt på højningen et ovalt kammer 3 m langt i n-s, 2,50 m bredt i ø-v. Sat af 9 sten, der rager 0,80 m op over jorden. Midt i kamret et stort bøgetræ, der er vokset omkring et par af bærestenene og omkring den sydlige dæksten, der er væltet på skrå ned mod sv. Mellem kamrets nordside og randstenene ligger den nordlige dæksten afvæltet og sprængt, den er noget større end den sydlige dæksten nemlig 1,40 x 3 m og 1,40 m tyk.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links