Rest af dyssekammer - fra NØ
.
Oversigt - fra NØ
.
Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Hillerød Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
282731
Sted- og lokalitetsnummer
010504-30
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Gravhøj, 19 m øst-vest, 14 m nord-syd og 3/4 m høj. Siderne er stejle og på topfladen ses 5 større sten med spor efter sprængning. Overfladen er ujævn. Græsklædt i ager.

Undersøgelseshistorie

1857
Graveaktivitet/land- og skovbrug - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1857
Genstand givet til museum - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1887
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn sløifet Langdysse, Retning V-Ø. Deri stod et af 4 Stene dannet, kisteformet Kammer, som sløifedes i 1857 og hvorfra indsendtes til Museet f.d.n.Olds. 3 Kiler og 1 Flække af Flint. (Mno. 16970-71). NB. Gaardens Bygninger ere for et Par Aar siden flyttede ud fra Byen og staae nu Syd for den Markvei, som fører ud til Skjævinge-Store Lyngby Vei, og ere ei afsatte paa Maalebordskortet.
1887
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1989
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorGravhøj, 19 m øst-vest, 14 m nord-syd og 3/4 m høj. Siderne er stejle og på topfladen ses 5 større sten med spor efter sprængning. Overfladen er ujævn. Græsklædt i ager.
1989
Tinglysning - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2017
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, ArkæologiFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links