Faktaboks

Kommune
Odsherred Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
29227
Sted- og lokalitetsnummer
030403-58
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Fælles kort for 2922-7, 8. Ejerl.: Ordrup og Kaarup. Langdysse, 12,5 m l, 5 m br. Randsten : mod N 4, mod Ø 7, mod S 4 og mod V 8. 5 m fra nordenden findes et kammer, best. af 2 bæresten. Græsklædt i skov.

Undersøgelseshistorie

1874
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLavt mod NV ligger en Langdysse i Retningen SSV-NNØ 38 1/2' lang, 17' br. med et aflangt firkantet Gravkammer i modsat Retning af Dyssen 19' fra nnø Ende. Kun 1 Ende- og 1 Sidesten er bleven tilbage. Dækstenen er ført et Stykke bort og bleven liggende ved Randstenene mod VNV. Af Randsten har Dyssen haft 9-10 paa hver Side, en Del af dem mangle, 3 Endestene mod NNØ og vist lige saa mange mod SSV. Endestenene have været noget større end de andre Randstene, alle vende en jævn Side udad og have i det hele et aflangt Gjennemsnit. Bevoksning: 1983: Løvkrat
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 12,5 m. l., 5 m br. Randsten: mod N. 4, mod Ø. 7, mod S. 4 og mod V. 8. 5 m fra Nordenden findes et Kammer, bestaaende af 2 Bæresten. Græsklædt i Skov.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse ca. N-S orienteret. En del randsten er bevaret, flere af stenene er rejste. Mod N taltes 4, Ø - 7, S - 4, V - 8. Ca. 5 meter fra nordenden er bevaret 2 bæresten til kammeret. Jordhøjen er bevaret indtil 1 meters højde. ** Seværdighedsforklaring ** Langdyssen ligger op til vej i sommerhusområde. Dyssen er nu helt overgroet med brombærkrat. I plejet tilstand ville den være en seværdighed for sommerhusområdet. Bevoksning: 1983: Løvkrat
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2014
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links