Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
452659
Sted- og lokalitetsnummer
070207-11
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse. 0,8 x 16 x 6 m, orienteret Ø-V. 10 randsten mod S, 7 mod N, 3 ved hver ende. En større sten nær Ø-enden - formentlig rester af et kammer. Sti hen over og på langs ad højen. Tæt overgroet af bøge- og askepur.

Undersøgelseshistorie

1880
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse. 16 m lang i ø-v., 6 m bred indtil 0,75 m høj. Skovsti på langs ad højningen. Bænk på toppen. 10 randsten mod syd, 7 mod nord, 3 randsten ved hver ende. Randstenene står meget uregelmæssigt de fleste rager 0,50 m op, den midterste af randstenene, ved østenden (væltet) er 2 m lang. En større sten (1,40 m lang), på højningen nær østenden, er muligvis rest af et kammer.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, ret mange større randsten langs siderne, 3 ved hver ende. Stor sten på højen nær østenden. Færdsel: Lille sti henover højen. Bevoksning: Brombær. Statsskov. Bevoksning: 1981: Græs og Løvtræer
1990
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidStærkt forstyrret Langdysse, 52 F. lang, 20 F. bred, med Retning Øst-til-Syd = Vest-til-Nord. Jordhøien meget lav, en Del meget store Randstene findes endnu, men de fleste er omstyrtede. Kammeret fuldstændig forstyrret.
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkSynlige randsten: 8 mod nord, 10 mod syd, 3 mod vest, 3 mod øst. En meter fra vest-ende tre sten på tværs af høj.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links