Faktaboks

Kommune
Aabenraa Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
44096
Sted- og lokalitetsnummer
220102-106
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Til matr. nr. : art. 19,bd VIII , bl. 19 Langdysse, 15 m lang i Ø-V, 10 m bred, 1,25 m høj. 2 kamre. Det vestlige 2 m langt i N-S, 1 m bredt, sat af 4 sten, in- gen dæksten. Det østlige; 1,75 m langt i N-S, 0,90 m bredt, sat af 4 sten. En dæksten med kløvehuller ligger afvæltet mod S. Græsklædt i plantage.

Undersøgelseshistorie

1901
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1901
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUdtog af Bov Sogns Kirke- og Sognekrønike, af Pastor Rönnow (1901): "Die schönsten Grabkammern habe ich aber in Kollund "Osterholz" gefunden. Dort nämlich in der Hölzung, die Schwartz gehört, liegt versteckt ein Hügel, 13 Schritt breit, 15 Schritt lang, und auf demselben 2 noch sehr wohl erhaltene Grabkammern, jede bestehend aus 4 Steinblöcken. Sie sind beide ca. je 1,80- 2,00m lang und das Grab wie ein Sarg am Kopfende breiter als am Fussende, nämlich oben 92cm, unten 72cm. Die Tiefe des Grabes, also die höhe der Steine, ist ca. 95cm. Neben der einen Grabkammer liegt der kolossale Steindeckel, 2,30m lang, 1,08m breit und 60cm dick. Die Lücken zwischen den Steinen des Grabes sind sorgfältig mit kleineren Steinen ausgefüllt. Die Grösse der Steine lässt entweder auf die Riesengestalt und ungeheure Kraft unserer Vorfahren schliessen, oder es sind viele Hände zum Transport dieser Steine erforderlich gewesen."
1924
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(Hertil Pl.II og 2 Skitser af Raben.) Langdysse med 2 Kamre. Højen er elliptisk, omtr. 15 m l. i Ø.-V., 10 m br. 1,25 m h. Den er noget affladet men i øvrigt velbevaret. Ingen Spor af Fodkrans. Begge Kamrene er velbevarede og ligger i Ø. og V.-Enden af Jordhøjen med en indbyrdes Afstand af ca 6 m. De er begge byggede ganske regelmæssigt af 4 store Sten, der tildels er skjult i Jorden. Det vestre Kammer er ved Bunden 2,05 m l. i N.-S., 0,95 m br. 1,80 m l. foroven og 0,75 m br. Kamret er udgravet og tildels fyldt med Løv. Stenenes Længde og Højde over nuværende fast Bund fremgaar af Skitzen. Sidestenene naar ikke helt sammen, men Aabningerne er ikke fyldt med Sten. Overliggeren mangler. Et 0,50 m x 0,60 m x 0,45 m stort Sprængstykke af den ligger Ø. for Kamret. Det østre Kammer der ogsaa har Længderetning omtr. N-S. er ligeledes sat af 4 Sten, hvis Højde og Længde fremgaar af Skitsen. De er dækkede med Jord lige til deres Overkant. Kamrets Længde er ved Bunden 1,95 m., Bredden 0,85 m. L. foroven er 1,50 m, Br. 0,90 m. Den 2,30 m l. 1,10 m brede 0,50 m. tykke Overligger er væltet bort. Man har gjort Forsøg paa at Kløve den paa langs, hvor der ses mange Huller af Jærnkilerne. Der haves ingen Oplysninger om Fund fra Dyssen.
1934
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1952
Anmeldelse fra privat - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidKlage over misligholdelse og tilplantning. Nyplantning og grene fjernet.
1955
Museal besigtigelse - Museet på Sønderborg Slot
1956
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 15 m lang i ø-v, 10 m bred, 1.25 m høj. 2 kamre. Det vestlige: 2 m langt i n-s, 1 m bredt, sat af 4 sten, ingen dæksten. Det østlige: 1.75 m langt i n-s, 0.80 m bredt, sat af 4 sten. En dæksten med kløvehuller ligger afvæltet mod syd. Græsklædt i plantage.
1956
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1979
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorTilgroet med brombærkrat, mindre træer og buske. En større sten, formentlig en afspaltet del af en af bærestenene, ligger ovenpå højen umiddelbart V for det Ø-lige kammer. Kunne trænge til restaurering. Beskadigelser: Ujævnheder i overfladen, affladning af top. Bevoksning: Krat, træer. Foto: S/H og F 02.33 fra S, 02.34 fra NV.
1990
Institutionssag uden journaldata - Haderslev Museum
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum SønderjyllandFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links