Langhøj, mv., Kong Grøns Høi

Original fredningstekst

Afmærkn.: MS 1892 Langdysse, "Kong Grøns Høj", 20 x 10 m, med 30 randsten (12 + 12 + 3 + 3). Kammer med 3 dæksten.

Undersøgelseshistorie

1859: Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1859: Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1879: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(126) Kong Grøns Høi - en anselig Langdysse med langagtig firsidet Hegn af store Stene. Tegninger af Kornerup i Museets Archiv. Bevoksning: 1984: Løvtræer
1923: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssen "Kong Grøns Høj", som allerede er fredet (1889), ligger nordligere paa Lodden, omtrent midt for det østlige Skæl. Restaurering tiltrængt. [gl.] Sgnbskr. Nr. 126. Bevoksning: 1984: Løvtræer
1942: Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUdgravning of restaurering af pæreformet dyssekammer, hvori fandtes tyknakkede flintøkser, flækker og enkelte skår. Ved en af randstenene fandtes 1 økse og 1 mejsel.
1942: Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1954: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Kong Grøns Høj", Langdysse, 20 x 10 m. med 30 Randsten (12 + 12 + 3 + 3). Kammer med 3 Dæksten.
1954: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982: Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorFrejlev Skov. Kong Grøns Høj. Langdysse orienteret ca. NV/SØ. Omsat med store ( indtil 1,6 m høje, størst for enderne ) randsten, der alle står oprejst og hvoraf ingen synes at mangle: 12 på hver langside, 3 for hver ende. Gavlenderne noget indtrukne, således at begge langsider i begge ender fortsætter med ca. en randstens bredde ud over gavlplanet. Ydermere er kortsiderne ikke helt udfyldt, således at der i alle 4 hjørner er en åbning i randstenskæden. Højfylden hæver sig ca. 0,8 m over omgivende terræn, højest nær kammeret. Nær N-enden ses flere store sten i højfladen, antydende en art formation, muligvis symmetrisk omkring anlæggets længdeakse. 4 m fra S-enden et stort, rektangulært men svagt polygonalt- tenderende kammer, der ved indsnævring mod Ø fortsætter i en gang førende frem til randstenskæden. På overgangen kammer/gang mangler (formodentlig 1 par modstående) bæresten. Kammer er sat af 6 bæresten (2 på hver side). I mellemrummene (undtagen 1) ses velbevaret tørmur. 2 dæksten in situ. Gangens bevarede, ydereste del består af 2 bæresten i N og mindst 1 i S, hvorpå 1 dæksten in situ. Kammerets største, indvendige bredde er 1,9 m, længde af kammer/gang 5,2 m. På 4 cm-kortet fejlagtigt afsat som dysse. ** Seværdighedsforklaring ** Et fornemt, megalitisk mindesmærke i særklasse, smukt beliggende og let tilgængeligt via stier i bøgehøjskov. Adskillige andre seværdige fortidsminder i nærheden. Skiltning bør opsættes. Bevoksning: 1984: Løvtræer
2003: Museal berejsning - Kulturstyrelsen
2012: Museal restaurering - Museerne.dkMuseal restaurering.
2013: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkFM-sten sat ved NV-side indenfor randsten.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Faktaboks