sf NV
.
sf NØ
.
sf SV
.

Faktaboks

Kommune
Lemvig Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
18015
Sted- og lokalitetsnummer
180902-5
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 7/8 1895. Sognef. Jens Knudsen. Diplom Afmærkn.: MS 1898, ved kapt. Søegaard. Langhøj, "Langbjerghøj", 24 x 49 x 3,5 m. 8 m fra Ø et 4 m bredt skår. I nordsiden mindre sænkninger og afgravninger. Midt i, tæt S for midten et mindre hul. Græsklædt.

Undersøgelseshistorie

1879
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1895
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1917
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1943
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1950
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1950
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Holstebro Museum
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - De Kulturhistoriske Museer i Holstebro Kommune

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links