Herredstegninger
.
Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Frederikssund Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
282645
Sted- og lokalitetsnummer
010201-202
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse, 41 m l i NV-SØ, 10 m br., 1,25 m h. Ingen randsten ses. 8 m fra SØ-enden kammer af 5 sidesten (heraf 2 beskadigede), 1 tærskelsten, 2 gangsten og 1 overligger, der er skredet ned. På 3 steder er gravet tværgrøfter (efter flere kamre). Græsklædt med enkelte træer i skov.

Undersøgelseshistorie

1873
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidVest for Kongens Lyngmose ligger en rektangulær 134' l. 31' br. og 4' høj jordforhøjning i retningen n-s med en streg mod n.v. 37' fra den søndre ende indeslutter højen en gangbygning af form som hosstående plan viser [skitse]. Kammeret, der er bygget af 5 sidestene, er 4' efter længden, 6' efter bredden. Gangen, der dannes af een sidesten til hver side er 5' l. 2' (inderst) til 1'5" (yderst) br., den vender i sydøstlig retning. Det ligger 7' fra jordhøjens østside, 17' fra dens vestside. - Der er ikke spor til at højen nongensinde har været omgivet med sten (langdysse). Frederik d. 7. har ladet kaste flere grøfter påtværs over højen uden at der er truffet flere gravkamre. Af gangbygningens dækstene henligger kun nogle sprængte stykker ved denne. Bevoksning: 1982: Græs og Løvtræer
1873
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1873
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1882
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1882
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse. 41 m l. i NV-SØ, 10 m br., 1,25 m h. Ingen Randsten ses. 8 m fra SØ-Enden Kammer af 5 Sidesten (heraf 2 beskadigede), 1 Tærskelsten, 2 Gangsten og 1 Overligger, der er skredet ned. Paa 3 Steder er gravet Tværgrøfter (efter flere Kamre). Græsklædt med enkelte Træer i Skov.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1960
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLanghøj N-S med dyssekammer (udgravet), 5 sidesten (2 af dem sprængt), 1 overligger skreddet ned mod NØ., 2 indgangssten, 1 tærskelsten. Foruden dette dyssekammer har der antageligt været endnu 3 (3 kratere i langhøjen) hvorfra stenene er fjernet. Mål: 1,9x40x10 m. Bevoksning: 1982: Græs og Løvtræer
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links