Herredstegninger
.
Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Faaborg-Midtfyn Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
40146
Sted- og lokalitetsnummer
090412-79
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 2/10 1893. (Kammerh. Hofjægerm. P.C. Greve Bille- Brahe-Selby til Brahesminde). Afmærkn.: MS. (1893, Adjunkt Boesen). Langdysse, "Nydamsdyssen", orienteret i NØ-SV, ca. 8-9 m x 27-28 m, indtil 1,5 m h. Omtr. v. midten et næsten tildæk- ket kammer; 1 sidesten mod NØ kan skimtes. Dækstenen sprængt i 3 dele; den ene del ligger for sig henimod dyssens NØ-ende. Ved dyssens nuværende NØ-ende - den synes at have været læn- gere - et andet kammer, i NV-SØ, med 2 sten for hver af si- derne (de 2 SØ-sten indvæltede), 1 endesten og 1 indgangs- sten. Ingen overligger. Der ses 18 randsten i SØ, 4 i SV, og 14 i NV, de fleste tildels indvæltede. Omkring det nord- østlige kammer ligger hulter til bulter en del sprængte sten, sikkert af de manglende randsten mod NØ. Lignende kløvede sten mod SV-enden. Græsklædt i ager.

Undersøgelseshistorie

1886
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1886
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1893
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1987
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdyssen "Nydamsdyssen", 2,3 x 30,0 x 9,0 m., forefundet som beskrevet og i særdeles smuk stand. Desværre utilgængelig på privat ejendom. Muligheden for offentlig adgang bør undersøges ved henvendelse til ejeren. ** Seværdighedsforklaring ** Smuk langdysse, overskuelig og velbevaret (bortset fra de ældre stensprængninger), beliggende med vid udsigt til Fyn og Als. Bevoksning: 1987: Græs
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links