Faktaboks

Kommune
Vordingborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
422818
Sted- og lokalitetsnummer
050503-109
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

1945: Langdysse, 7 x 35 m i Ø-V. Ca. 12 randsten ses og huller efter andre. I midten en gravning uden sten. I Ø-enden lille firsidet kammer af 3 bæresten. Et stykke af den sprængte overligger(?) ligger ved dyssens Ø-ende. Overfladen uregelmæssig og beplantet med små løvtræer. Omkring dyssen granplantning. 1986: Langdysse. 2 m høj og 14 x 35 m stor, orienteret i øst-vestlig retning. Over- fladen uregelmæssig. 11 randsten samt kløvede rester af yderligere 3. Ca. 3 m fra højens østende er et lille udgravet kammer med 3 bæresten.

Undersøgelseshistorie

1880
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidForstyrret Langdysse faa Skridt S.Ø. for frg. [sb. 108A] 72' l. i ØSØ-VNV. lidt mere Ø-V end frg. 22' br. Gravkammer i s. Retning som Langdyssen 16' fra østlige Ende. En Hulning V. for dette maa antages at vise Pladsen for et ryddet Gravkammer. - Mange Randstene ere borttagne. Bevoksning: 1981: Løvtræer
1936
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid1936: Intet kammer, enkelte Randsten.
1945
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse ca. 7x35 m. i Ø-V. ca. 12 Randsten ses i Huller efter andre. I Midten en Gravning uden Sten. I Øst-Enden lille firsidet Kammer af 3 Bæresten. Et Stykke af den sprængte Overligger (?) ligger ved Dyssens Øst-ende. Overfladen uregelmæssig og beplantet med smaa Løvtræer. Omkring Dyssen Granplantning.
1945
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1945
Diverse sagsbehandling - Det Kulturhistoriske CentralregisterFredningsnr: 4228:18, Status: B
1981
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, ca. øst-vest. 11 randsten ses, samt kløvede rester af yderligere 3. Mange gamle indgravninger efter sten i højranden. Ca. 3 m fra højens østende et lille firsidet kammer, der er udgravet: 3 bæresten ses, mens vestenden er skjult af en dynge af jord og sten. Mellem kammer og højens østende en nyere, flad nedgravning, ca. 1 x 1,5 x 0,2 m, der dog er tilgroet. Et par meter vest for kammeret en stor, sammenfalden nedgravning, ca. 3 x 4 m. ca. 12 m dyb, fyldt med grene, blade og plastikrester, muligvis en gammel jordhule. Bevokset med unge bøge. Bevoksning: 1981: Løvtræer
1986
Museal besigtigelse - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningLANGDYSSE. 2 m høj og 14 x 35 m stor, orienteret i øst-vestlig retning. Overfladen uregelmæssig. 11 randsten samt kløvede rester af yderligere 3. Ca. 3 m fra højens østende er et lille udgravet kammer med 3 bæresten.
1986
Tinglysning - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1986
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1986
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Synlige randsten: 4 i S. 5 i N. I N-side to gamle indgravninger - formodentlig efter frigravning af randsten.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links