Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
4425113
Sted- og lokalitetsnummer
070619-102
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

"Ravnholt høj", jættestue, høj. Højen 23 x 12 m, 2 m høj, NV-siden stærkt afgravet, stejl; også N- og NØ-foden af- gravet. Kammeret er åbent, 5 x 2 m, af 13 bæresten og 1 dæksten på plads, en væltet fra; gang, 3 m lang, ant. af 3 par bæresten, 1 dæksten. Træer i skov.

Undersøgelseshistorie

1879
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(7) Rævholt Høi, stor Gangbygning med Kammer i ØNØ til VSV. Gangen udgaar mod S.S.Ø. Tre Overliggere. Udgravet af Grev Julius Raben paa Aalholm i Fjor Efteraar. I den fandtes 3 Skeletter, nogle Flintøxer og et Flintspyd, som ere i Samlingen paa Aalholm Slot. Bevoksning: 1981: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1879
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Ravnholt Høj", jættestue i høj. Højen 23 x 12 m, 2 m høj, nordvestsiden stærkt afgravet, stejl, også nord-og nordøstfoden afgravet. Kammeret er åbent, 5 x 2 m, af 13 bæresten og 1 dæksten på plads, en væltet fra, gang, 3 m lang, antagelig af 3 par bæresten, 1 dæksten. Træer, i skov.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestue i høj (Ravnholt høj). Beskrivelse: Kammeret ligger åbent i højen. højen bærer spor af gravning, især i den nordlige kant, hvor stejl afgravning forefindes. Øjensynlig gammel skade. Højen: 2x15 m - målt NV-SØ x 26 - målt NØ-SV. Kun mod vest/SV er randsten til stede: 3 stk. som sidder et lille stykke over højfod. Kammer: Orientering: ØNØ-VSV. Gang mod SØ. Mål:kammerets indre: op til 2 m bredt, 1 1/2 m i enderne, 5 1/2 m langt. Byggemateriale: 1 mægtig overligger hviler på bærestenene, men er stedvis klodset op med tørmur ( Virker ikke originalt). Kun 4 af bærestenene har sikre, kløvede flader. Resten blot plane flader vendende ind mod kammerindret. 1 skålgrube ses på bærestenen vestligt i nordrækken. 1 dæksten til ligger på højen SV for kameret. Den måler 2,25x1,20x1 m (sidste mål for højden). Form: Den nordlige langvæg er bueformet, den sydlige 8-talspræget. Dog er bærestenen øst for gang trykket ind i kammeret. Så måske 8.talsformen er noget sekundært. Over bærestenene er stedvis "opklodsningssten" der oprindelig har været skudt ind under dæksten, der nu mangler. . Gangen: 3 m lang, 0,60 m bred (ca). Sat af 2x5 bæresten, der er trykket indad. Der er 1 dæksten på plads ved gangens tilslutning til kammeret. Gangen når ikke ud til højfoden. Der er en stor skålformet afgravning på begge sider af, hvor gangen ophører og de 3 resterende meter mod den nuværende højfod. Beskadigelser: Se beskrivlse. Beliggenhed, på terræn, der falder mod nord. Mål:2x26x15 m. ** Seværdighedsforklaring ** fint anlæg, men den blottede jord og anlæggets - af tidens tand - medtgnetilstand gør det ikke egnet til større besøg/slid om sammenstyrtningen ønskes undgået. Bevoksning: 1981: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1982
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkPleje bør foretages ved fortidsmindet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links