Faktaboks

Kommune
Syddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
221663
Sted- og lokalitetsnummer
141101-135
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse, orienteret NØ-SV, 9 x 8 m, ganske lav. Intet spor af kammer. Randsten: I NØ 2, i NV 3, i SV 1, alle små og væltede. I ungskov. NMI.: Egentlig ikke fredningsværdig, men ligger i naturfredet område.

Undersøgelseshistorie

1946
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, orienteret NØ-SV, 9m lang, 8 m bred, ganske lav. Intet Spor af Kammer. Randsten: I NØ 2, i NV 3, i SV 1, alle smaa og væltede. (Egentlig ikke fredningsværdig, men ligger i naturfredet omraade) i Ungskov.
1946
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 9 m l. i NØ-SV., 8 m br., ganske lav, intet Spor af Kammer, Randsten: I NØ. 2, i NV. 3, i SV. 1, alle smaa og væltede. I naturfredet Omraade, derfor F.M. 1946.
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj, 1,0 x 15,0 x 13,0 m. Toppen noget affladiget. 6 randsten bevaret. L.: N/S. Der kan ikke være tale om sb. 135 som angivet på kort og beskrivelse. Der findes intet spor af kammer - kun randsten. Affald: En del grene er henlagt på og ved højen. Paragraf 53: 20 m. VNV for højen er der anlagt en mindre losseplads. Ny aftale: Se 2216:48. Koncept vedlagt sagen. Senere tilføjelse: I Statsskov. Bevoksning: 1982: Løvtræer.
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumLanghøj. Meget flad og udflydende. Fundet som beskrevet i nyberejsningsteksten dog uden affald og losseplads. Randstenene godt skjult af græsset. Højen er græsklædt.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links