set fra Ø
.
set fra V
.
set fra syd
.

Faktaboks

Kommune
Ringkøbing-Skjern Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
260448
Sted- og lokalitetsnummer
180110-44
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 23/8 1900, proprietær N. Matzen. Diplom. 1951: Langhøj, 1,3 x 12 x 56 m. 1956, ny beskrivelse: Langhøj, 1,5 x 16 x 70 m (NØ-SV). Overfladen hullet og ujævn. På midten af højen ligger på toppen en stenblok ca. 1,2 m lang, 0,6 m bred og 0,3 m tyk, - ca. 3 m øst herfor ses oversiden af en stor stenblok, muligvis sidesten i kammer, og 0,5 m nord for denne stenblok ligger et større stykke af en afsprængt stenblok, måske kammerets nordside. På højen og ca. 15 m fra dens østende ligger en større stenblok. (Højens østlige del er en del fortrampet af kreaturer). Højen ligger i mark med vedvarende græs. (Et halmstativ står på højens top mod øst).

Undersøgelseshistorie

1883
Graveaktivitet (ikke antikvarisk) - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1883
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1900
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1951
Graveaktivitet/land- og skovbrug - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1951
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1956
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1990
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLanghøj, som beskrevet 1956, dog ej fortrampet, højen ikke hegnet, halmstativ fjernet, bevokset med græs, i vedvarende græsmark, ikke kontrolleret højde og længde etc. p.g.a. tyrekalve på marken. Bevoksning: 1990: Græs
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Holstebro Museum
2014
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Holstebro Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links