Faktaboks

Kommune
Rudersdal Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
2930104
Sted- og lokalitetsnummer
010402-13
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse, "Steenhøj", ca. 17 x 16 m, 2 m høj. Rest af kammer, bestående af 2 vinkelstillede bæresten og 3 andre større sten. Vestfoden lidt beskadiget.

Undersøgelseshistorie

1884
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa Proprietair Troensegaards Eiendom, Hovedgaard, Matrno. 1 a, ligger Øst for Byen og Syd for Veien, der fører til Smidstrup, en ødelagt Langdysse,"Steenhøien", som er 66' lang fra Vest -Øst, 48' bred og paa Midten 6' høi, Siderne ere afgravede, mod Øst ligge flere større Stene, muligviis Randstene. Omtrent paa Midten er der 3 Sidestene af et Kammer, de 2 mod Nord og 1 mod Syd. [skitse]..a, den vestligste, er 3 2/3' høi og 4' lang, b er 3' høi og 3 7/12' lang. c kunde ikke maales. Bevoksning: 1982: Græs og Løvkrat
1884
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, "Steenhøj", ca. 17 x 16 m, 2 m høj. Rest af Kammer, bestaaende af 2 vinkelstillede Bæresten og 3 andre, større Sten. Vestfoden lidt beskadiget.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1960
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj med dyssekammer. Kammer af 3 vinkelstillede bæresten og 2 større sten. I S-siden en 4 m bred og 3 m dyb indgravning. Toppen flad med forsænkning omkring kammeret. MåL: 2x21x19 m. Bevoksning: 1982: Græs og Løvkrat
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links