Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
442559
Sted- og lokalitetsnummer
070609-96
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse, 24 x 5,5 m, 1 m høj, med ujævn overflade. Intet kammer. Randsten: N 6, S 6, Ø 2. Ved sydsiden nær østenden en indgravning. Bøge i skov.

Undersøgelseshistorie

1879
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(144) Langdysse, som er stærkt medtaget [skitse]. Bevoksning: 1981: Løvkrat og Løvtræer
1879
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 24 x 5.50 m, 1 m høj, med ujævn overflade. Intet kammer. Randsten: nord 6, syd 6, øst 2. Ved sydsiden nær østenden en indgravning. Bøge, i skov.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Beskrivelse: Måler 1,0 x 30,0 x 10,0 m. Mål på randsten i nedskreden og let kuldkastet tilstand: 28-30 x 10 m. (omridset af anlægget). Mål på den trapez, som randstenene danner ved deres skønnede oprindelige ståsted: Længde 25 m., bredde i Ø 8 m., bredde i V 6 m. Højen fylder ikke den figur, som randstenene danner, helt ud. 17 x 9 x 1 m. I V er bortgravet ca. 7 m., i Ø mangler ca. 1 m., der synes forsvundet ved fjernelse af randsten på dette sted. Højen er forgravet her og der (gamle forgravninger): Ved nu forsvundne randstens position og ca. 12 m. fra Ø-enden, hvor en forsænkning i højtoppen og stenrester vidner om et nu forsvundet kammer. Spor af endnu et ses ca. 5 m. fra Ø-enden. Orientering: Ø-V, dog med en streg mod ØSØ og VNV. Form: Trapezformet, smallest i V. Randsten in situ rager 0,75 m. op af jordsmonnet. De kuldkastede randsten måler ca. 1 x 0,6 x 0,5 m. Ø: 1 lang, spids væltet sten og 1 kløvet sten (rest af randsten). N: 6 randsten. V: 3 randsten. S: 8 randsten. Stenene står for nogles vedkommende intakt. Er for de flestes snart "klappet ud", snart ind. Diverse: 7 m. Ø for højens langside ses i skovbunden 1 jordfast sten med moderne kløvningsspor. Beskadigelser: Se Beskrivelse. Beliggenhed: På et højt punkt i terrænet. Adgang: Nær ved skovvej. ** Seværdighedsforklaring ** Fint anlæg, omend det er forgravet og omend bevoksningen ikke er til dets fordel. Bevoksning: 1981: Løvkrat og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links