Ledreborg, Allerslev

Ledreborg er et af Danmarks bedst bevarede, barokke herregårdsanlæg med et rokokopræget interiør. Herregården er opført af J. L. Holstein i årene 1740 til 1760, som sommerresidens og kapitalanbringelse. Til dagligt boede J. L. Holstein i sit palæ i Stormgade i København. Af samtidige arkitekter som arbejdede på herregården kan nævnes J. C. Krieger, Nicolai Eigtved og Laurids Thurah. A) Hovedbygning: Hovedbygningen er af J. C. Krieger, og genanvender i de ni midterste fag det tidligere Lejregård, som J. L. Holstein erhvervede i 1739. Lejregård var en smal, grundmuret længe i to etager med kælder og rødt tegltag fra 1663. J. C. Krieger forlængede bygningen med tre fag i hver ende, og leddelte facaden med lisener, balustrader og frontispicer. Eneste ydre, synlige spor af Lejregård er gårdsidens rundbuede kampestensportal, samt egetræshoveddør. I de nyopførte partier opførtes mod øst paradetrappen, mod vest kapellet. Kapellet blev nedlagt i 1899, for i 1910 at blive indviet til katolsk gudstjeneste. I det indre, måtte den nye bygnings plan tilpasses det eksisterende anlæg, og derfor findes den for barokken, meget efterspurgte symmetriske planløsning ikke i stueetagen, hvor vestibulen bag hovedportalen ligger på tværs, og er ganske smal. For at lukke gårdspladsen, blev hovedbygningen i 1755 forlænget med endnu to fag i hver ende, i form af én etages terrassefløje. Disse rummede orangeriet, som oprindeligt lå i den østre sidefløj, men allerede i 1755 måtte vige pladsen for Anesalen. Bygningen står aktuelt i en muligvis oprindelig, gullig okkerfarve med mørkerøde lisener. Bygningen har tidligere stået helt i hvidt, hvid med sorte pilastre, hvid med grålige detaljer, samt lys gul med rosa detaljer. B) De to sidefløje: De to svungne sidefløje er opført i årene 1748 til 1750 af Laurids Thurah. Oprindeligt var sidefløjenes tage ikke bygget sammen med den vestre og østre længes tage, og mansarden havde glaserede, blåsorte tegl, mens den øverste del af tagene bestod af rødmalet blik. Den vestre sidefløj rummede oprindeligt J. L. Holsteins bibliotek, arkiv og historiske samling, mens den østre rummede orangeriet, samt køkken. Orangeriet blev flyttet i 1755, mens dele af den vestre sidefløj blev indrettet til beboelse i 1950'erne. C) Øst- og vestfløjene: Øst- og vestfløjene blev opført i årene 1742 til 1746 af J. C. Krieger, og fungerede som henholdsvis domestikfløj og herskabsstald. Den sydlige del af den vestre sidefløj blev i 1950'erne indrettet til beboelse. D) Portbygningen: Portbygningen er fra 1799, mens de fire sandstensfigurer, som stammer fra Amalienborg, først anbringes i begyndelsen af 1900-tallet. E) Gårdspladsens gitter, to bassiner, seks obelisker og kældernedgang med tilhørende gitter og flisebelægning: Gårdspladsens gitter har aktuelt en tillempet, oprindelig form med svungne og knækkede kurver. Gitteret stammer fra begyndelsen af 1900-tallet, hvor det blev reetableret af arkitekten G. Wittrock. De to cirkulære bassiner stammer også fra begyndelsen af 1900-tallet, og er ligeledes udført af Wittrock, efter en plan af Laurids Thurah, som kan dateres til 1750'erne. De seks obelisker, som indrammer cour de marbre, stammer fra 1752 og er af hofstenhugger Jacob Fortling . G) To sandstensfigurer i haven: De to sandstensfigurer i haven, som forestiller Flora og Ceres, er muligvis af hofstenhugger Johann Friedrich Hännel. H) Amalienborgporten: Amalienborgporten har oprindeligt stået for enden af Dronningens Tværgade i København, som indgang til Amalienborg have. Da denne have blev nedlagt i 1750, blev porten blev flyttet til Ledreborg. I) Det Peripatetiske Akademi med statuerne af Knud den Store og Dronning Margrethe, to buster og syv obelisker: Det Peripatetiske Akademi blev anlagt i 1757-1762 som et for offentligheden åbent, fædrelandshistorisk parklandskab. Akademiet bestod af et geometrisk stisystem, og indeholdt 381 kortere tekster om nordiske guder, konger og helte, indskrevet på skulpturer, buster og obelisker. Ideen var J. L. Holsteins, og Akademiet blev iscenesat af professor H. P. Anchersen fra Københavns Universitet . Etableringen af Akademiet lå i direkte forlængelse af J. C. Holsteins interesse for nordisk historie, samt hans dybe fascination af oplysningstidens idealer.

Herregården Ledreborg ligger i et kuperet, skovfyldt terræn vest for Roskilde. Bygningsanlægget er orienteret omkring en nord-sydgående akse, hvis centrum er hovedbygningen, som ligger placeret på kanten af Kornerup ådal. Nord for hovedbygningen findes den centrale gårdsplads, hvorom de fredede bygninger ligger symmetrisk placeret, mens slotshaven ligger i dalsænkningen mod syd. Fælles for de fredede bygninger er, at de alle står på kampestenssokler, er grundmurede, har opsprossede vinduer, tegltage og er pudsede og kalkede i den samme okkergule farve. Ankomsten til herregårdsanlægget finder sted gennem en monumental allé, som begynder 7,3 kilometer længere mod øst, umiddelbart vest for Roskilde, og som fortsætter forbi hovedbygningen for at ende i en rundgang omkring den Holsteinske familiegravplads. Ledreborg fungerer aktuelt som et traditionelt gods med landbrug og skovdrift, foruden at danne rammen om forskellige arrangementer i form af koncerter, konferencer og messer. I tilknytning til herregården findes en golfbane. Fredningen omfatter følgende bygninger og omgivelser: A) Hovedbygning, B) Sidefløje, C) Øst- og vestfløje, D) Portbygning, E) Gårdspladsens gitter, to bassiner, seks obelisker og kældernedgang med tilhørende gitter og flisebelægning, F) Hegnsmure øst og vest for hovedbygningen, G) De to sandstensfigurer i haven, H) Amalienborgporten, I) Det Peripatetiske Akademi med statuerne af Knud den Store og Dronning Margrethe, to buster og syv obelisker, samt J) To buster i den sydvendte slotshave. I den følgende fredningsbeskrivelse er omfanget visse steder, af forståelsesmæssige hensyn, opdelt som i ovenstående. A. Hovedbygning: Hovedbygningen er en 15 fag lang, symmetrisk opbygget, rektangulær bygningskrop i to etager med kælder. Mod øst og vest findes to én etages tilbygninger med flade tage, som afsluttes af sandstensbalustrader. Selve hovedbygningen har et helvalmet, sortglaseret tag hvori der sidder fem skorstenspiber, samt flere kviste. Under taget løber en profileret, trukket gesims. Gård- og haveside er inddelt i midtrisalit og to siderisalitter. Opdelingen markeres af lisener, som er mørkerøde. Siderisalitterne krones af sandstensbalustrader, mens midtrisalitten mod gården afsluttes af en segmentformet frontispice, mod haven af en trekantformet frontispice. Vinduerne har buet overkarm i beletagens risalitter, og gårdsiden har tre portaler, hvoraf den centralt placerede, er kampestenssat. I det indre optager et kapel bygningens tre vestligst beliggende fag. Kapellet har naturstensgulv, et omløbende pulpitur i beletagens højde og et dekoreret, hvælvet loft. Orgel og alter er placeret i vest. Interiøret er domineret af mørke, udskårne træarbejder med forgyldte profiler, billedarbejder og forgyldte stukkaturer. I de tre fag længst mod øst ligger en toløbspragttrappe i sandsten, som fører til beletagen. I de ni midterste fag findes bag midterportalen en smal vestibule, samt flere internt forbundne, rigt dekorerede sale, stuer og værelser, som overvejende har plankegulve eller mønsterlagte parketgulve, dobbelte fløjdøre med barokke profiler, brystpaneler samt rocaillestukkaturer. Særlig markant er den gennemgående spisestue, som har fuldt panellerede vægge mod gård og have. Den højloftede beletage er domineret af den centralt placerede riddersal, der går igennem hele bygningens midterparti, med en udstrækning svarende til midtrisalitten. Fra riddersalen løber dobbelte fløjdøre en filade langs henholdsvis gård- og haveside. Planen på beletagen er udpræget symmetrisk, og sale, stuer og værelser har enten planke- eller mønsterlagte parketgulve, brystpaneler, paneleringer, rocailleornamenter samt guldprofileringer. Loftsetagen er indrettet med flere mindre rum, der fungerer som gæsteværelser. Værelserne er med plankegulve og enkle brystpaneler. Flere af værelserne har kakkelovne, og der er spor af marmoreringer. Tagetagen anvendes til opbevaring. I kælderetagen findes det oprindelige fangehul, det oprindelige køkken med ildsteder og et ældre støbejernskomfur, den tidligere spisestue for personalet, samt flere mindre rum. En del af kælderen er for nyligt blevet indrettet til moderne beboelse. Længst mod øst blev kælderen i 1920'erne indrettet med et kakkelbeklædt badeværelse, samt værelser og gang med brystpaneler og barokke karme med forgyldte profiler. B) De to sidefløje: Sidefløjene forbinder hovedbygningen med øst- og vestfløjene. Sidefløjene er konvekst svungne, én etages bygninger med fuld kælder, hvis gårdsider og gavle er delt ved pilastre og større, mørkerøde blændingsfelter. Bygningerne har en profileret, trukket gesims. Tagene er understrøgne, sortglaserede mansardtage med fire skorstenspiber på hver bygning. Den vestre sidefløj har ældre, hollandske tegl på taget, samt flere tagvinduer i mansarden. I det indre har fløjen en buet gang ud til gården, samt flere mindre værelser mod haven. Længst mod øst ligger biblioteket. Loftsetagen har plankegulve og en tagkonstruktion, hvoraf man kan se, at der tidligere har været et buet loft. Kælderen har hvælvet loft, samt flere ældre døre, dørtrin og gulve. Kælderen er delt i flere mindre rum, herunder fyrrum og vaskekælder, samt arkiv. I arkivet ligger dele af Dronning Margrethe statuen, som står i Det Peripatetiske Akademi. Den østre sidefløj rummer Anesalen og Den Skæve Stue, begge med plankegulve og panelerede vægge. Anesalen har hvælvet loft, og en kamin af natursten. Fløjen har en kældernedgang mod gården. Kælderen har, på nær et nyindrettet anretterkøkken, bevaret sit oprindelige teglstensgulv i sildebensmønster, samt ældre loftsbjælker. C) Øst- og vestfløjene: Øst- og vestfløjene afgrænser gårdspladsen mod henholdsvis øst og vest, og er én etages bygninger med helvalmede, røde tegltage, hvori der på hver bygning sidder fem skorstene. Bygningerne har mod gården en centralt placeret gavlkvist, samt flere mindre kviste i tagfladen. Under taget findes en trukket gesims. Østfløjen er indrettet til moderne godskontor og lejligheder. I det indre har bygningen en nyere rumindretning, og nyere overflader. Dog er flere ældre døre, beslag og låsekasser bevaret. Vestfløjen rummer herskabsstalden i den nordlige ende, samt beboelse i den sydlige ende. Taget er understrøget, og i tagfladen mod haven findes flere mindre støbejernsvinduer. I herskabsstalden er gulvet af fliser og pigsten (en flise bærer årstallet 1760), og flere ældre båse og søjler er bevaret. Den sydlige ende af fløjen blev i 1950'erne indrettet til beboelse. Alle overflader er her af nyere dato. Herskabsstaldens båse og stolper er indarbejdet i en del af værelsesforløbet. D) Portbygningen: Portbygningen ligger i den nord-sydgående akse, overfor hovedbygningen, og markerer ankomsten til gårdanlægget. Bygningen er rektangulær og har et sortglaseret mansardtag, hvori der sidder en kraftig, kvadratisk tagrytter, som afsluttes af et lanternespir. Mod nord og syd har siderne joniske pilastre, samt nicher med statuer, som forestiller de fire kardinaldyder: Temperantia, Fortitudo, Justitia og Prudentia (Visdom, Retfærdighed, Mod og Selvbeherskelse). Mod øst og vest er portrum til hestevogne. Gennemkørslen er hvidkalket, og har et hvælvet loft. Den karakteristiske røde farve fra hovedbygningen er gentaget i blandt andet bygningens pilastre. E) Gårdspladsens gitter, to bassiner, seks obelisker og kældernedgang med tilhørende gitter og flisebelægning: Gårdspladsens smedejernsgitter markerer cour d'honneur og er formet af svungne og knækkede kurver. Gitterets sandstenspiller krones af prydvaser, kugler og puttier, som forestiller dyder og laster i form af artige og uartige børn. Mellem gitteret og sidefløjene findes to cirkulære bassiner i marmor og støbt sten. Umiddelbart foran hovedbygningen findes et flisebelagt plateau med seks lygtestandere, udformet som obelisker. Dette plateau danner en cour de marbre. Obeliskerne står på en høj sandstensbase, er kvadratiske og afsluttes af lanterner. På obeliskerne findes versificerede fremstillinger af nordisk mytologi. Foran plateauet ligger kældernedgangen med tilhørende smedejernsgitter. Kældernedgangen er i granitkvadre. F) Hegnsmure øst og vest for hovedbygningen: Hegnsmurene danner overgangen mellem pladsen bag de svungne sidefløje og den sydligt beliggende slotshave. Murene er af kampesten, afsluttet af sandsten. Den nordlige side af murene er pudsede og kalkede okkergule. G) To sandstensfigurer i haven: To sandstensfigurer på baser af granit, placeret nedenfor hegnsmurene. Figurerne forestiller Flora (romersk gudinde for blomster og forår) og Ceres (romersk gudinde for agerbrug). H) Amalienborgporten: Amalienborgporten står for enden af alléen, ved den østlige indkørsel til selve herregårdsanlægget, og består af to kubiske sandstensformationer med et gitter imellem. I) Det Peripatetiske Akademi med statuerne af Knud den Store og Dronning Margrethe, to buster og syv obelisker: Det Peripatetiske Akademi, (Peripatetisk, af græsk peripatetikos: omvandrende og tillige undervisende), ligger på skråningen og i dalsænkningen sydøst for hovedbygningen, og var oprindeligt et stisystem med buster, skulpturer og obelisker, som rummede inskriptioner om nordiske guder og konger. Anlægget står i dag i skov, og kun få af de oprindelige skulpturer og obelisker er bevaret, og i en dårlig stand. Stisystemet er svært overskueligt, og statuen af Dronning Margrethe er pakket ind. J) To buster i den sydvendte slotshave: To sandstensbuster på baser af granit.

Ledreborgs fredede bygninger og omgivelser hvoraf det Peripatetiske Akademi er et i dansk sammenhæng unikt anlæg udgør sammen med den tilhørende slotshave og den 7,3 kilometer lange allé, et særdeles velbevaret, og miljømæssigt enestående, herregårdsanlæg. Selve bygningskomplekset, som er samlet omkring den centrale cour d'honneur, er bevaret i sin formfuldendte helhed, hvilket i meget høj grad er med til at sikre et historisk uforstyrret gårdrum. Dertil kommer, at beliggenheden i et efter danske forhold meget kuperet, skovrigt landskab, har givet mulighed for at placere hovedbygning og sidefløje på kanten af en dalsænkning. Placeringen giver et uhindret vue over ådalen og videre ud i landskabet mod syd, samt et imponerende kig fra ådalen mod den på toppen tronende hovedbygning.

Ledreborg er et af de bedst velbevarede eksempler på dansk, barok herregårdsarkitektur fra midten af 1700-tallet, og er derfor af uvurderlig, kulturhistorisk betydning. Det intakte, symmetriske og aksefaste anlægs hierarkiske organisering, hvor fornemheden stiger i takt med, at man nærmer sig hovedbygningen, er en fysisk visualisering af den centraliserede styreform, som var blevet indført med enevælden, og som den nye adelsstand fik mandat til at varetage lokalt. Dertil kommer, at de i forhold til det tidligere Lejregård tilbyggede og ombyggede rum i hovedbygningen næsten alle har repræsentative formål, (paradetrappe, kapel, riddersal etc.), hvilket fortæller om de behov, som den nye titeladel fik under det enevældige standssamfund. Det Peripatetiske Akademi er af uvurderlig, kulturhistorisk betydning. Det er et af ganske få bevarede i Danmark, og havde det klare pædagogiske sigte, at helsebringende spadsereture i skønne omgivelser skulle kunne kombineres med oplysning om historiske personer. Akademiets stisystem og genealogiske skulpturprogram vidner derfor om oplysningstidens interesse for den nordiske fortid, samt om ønsket om, både æstetisk og lærdomsmæssigt, at inspirere til almen dannelse. Den historiske interesse viser sig ligeledes i hovedbygningens rundbuede kampestensportal og egetræsdør, som stammer fra det tidligere Lejregård, samt i inskriptionerne på cour de marbres seks obelisker. På Ledreborg er flere af rummene ikke ændret siden opførelsen. Disse rums oprindelige funktioner er derfor umiddelbart synlige, og bidrager i høj grad til herregårdens unikke værdi som kulturhistorisk vidne. Det gælder blandt andet hovedbygningens kapel, paradetrappe og generelle planløsning i stueetage, beletage og tagetage, samt kælderens oprindelige køkkenregion, hvor to store ildsteder stadig ses. Det gælder desuden den østre sidefløjs Anesal og Skæve Stue, samt den bevarede del af herskabsstalden i vestfløjen. Tilsvarende er mængden af oprindelige og ældre, særdeles velbevarede bygningsdele og interiører imponerende, og giver et indtryk af et kulturhistorisk, overordentligt værdifuldt anlæg. Det gælder især hovedbygningens rokokostukkaturer, paneleringer, vinduer, beslag, døre, dørtrin, låsekasser, tagrender og marmoreringer. I herskabsstalden findes desuden en flise med årstallet 1760 indgraveret. Et andet, velbevaret barokt træk, er de i slotshaven symmetrisk indpassede skulpturer og buster.

Det samlede bygningskompleks fremtræder som en bevidst opbygget og velafbalanceret helhed, hvor de enkelte bygninger er elegant afstemt i forhold til hinanden. Det gælder skalamæssigt og dekorativt, og det gælder materiale- og farvemæssigt. Dertil kommer, at bygningerne i det ydre præsenterer to forskellige, barokke stilretninger. For det første J. C. Kriegers hovedbygning, samt øst- og vestfløje, som har elegante, valmede tage, er udpræget vertikalt orienterede, og har en stærk fladevirkning i gård- og havesider. For det andet Laurids Thurahs mere bevægelige sidefløje, som med deres tæt ornamenterede, åbne og indbydende gårdsider samt voluminøse mansardtage, bringer rytme og spil ind i anlægget. En rytme, som formfuldendt spejles i gitteret. A) Hovedbygning: Ledreborgs hovedbygning er centrum i anlægget og fremtræder som en symmetrisk, sluttet bygningskrop, hvis gård- og haveside er opdelt efter et stringent trefagsskema med midtrisalit, to mellempartier og to siderisalitter. Bygningens orientering er, ved hjælp af de gennemgående lisener, udpræget vertikal, centreret omkring de i midten placerede portaler, balkoner og frontoner. Gård- og havesiderne har begge et enkelt, men meget virkningsfuldt udtryk i den markante, okkergule farvesætning med mørkerøde lisener. De pudsede facader har endvidere med deres regulære vinduestakt og enkle udsmykning, et meget stringent, fladebetonet udtryk. Gårdsidens centralt placerede portal (som er genbrugt fra Lejregård), er det eneste element som stilistisk afviger fra resten af bygningen, idet den med sin massive kampestensindfatning virker lille og tung. Mod haven udnytter bygningen den skrånende grund til en fuld kælder, samt til monumentale baser for lisenerne. Baserne er på afstand med til at understrege bygningens vertikale stræben, og set fra ådalen, løfter de yderligere bygningen visuelt. I det indre er hovedbygningen domineret af tre elementer: Kapellet, paradetrappen og de derimellem, meget velbevarede rum i to etager: Kapellet spænder fra gård- til haveside, og lysindfaldet fra de to etagers vinduer, er overvældende. Kapellet har samtidig en udpræget intim karakter, da alle befinder sig i hinandens nærhed. Dette skyldes især den næsten kubiske grundplan og det omløbende pulpitur. Træskærerarbejdet, forgyldningerne, billedarbejderne og stukkaturen er særdeles velbevaret. Paradetrappen er ligeledes særdeles velbevaret. Det er en meget imponerende, barok toløbstrappe med massive balustre, som er udsmykket med et elegant slyngværksmønster. Trapperummet er overordentlig velbelyst, og har enestående rocaillestukkaturer i loftet. I de ni mellemliggende fag findes i både stueetagen og beletagen værelser, sale og stuer med en imponerende mængde af særdeles velbevarede, oprindelige og ældre interiører. Gulvene er planke eller mønsterlagte parketgulve. Der er barokke vindues-, bryst- og vægpaneler, barokke fløjdøre og gerichter med forgyldte profiler, samt lofter med unikke, organiske rokokostukaturer. Atmosfæremæssigt varierer salene og stuerne alt efter interiørets farvesætning og dekorative intensitet mellem den mere alvorstunge og højtidelige, tætfarvede barok, og så den mere legende, lyse og lette rokoko. På beletagen sikrer en symmetrisk planstruktur med dobbelte fløjdøre lagt en filade langs gård- og haveside et prægtigt lysindfald, samt imponerende perspektiver gennem bygningen. Beletagens interiør kulminerer i den høje og lyse riddersal, som både på vægge og på det imponerende, hvælvede loft, har en omfattende og helt unik, dekorativ og billedlig udsmykning. I salen danner de mesterligt detaljerede rocailleornamenter et elegant, ornamenteret relief, som med sin klare hvidhed står i en virkningsfuld kontrast til de mange blændingspartier med farvesatte malerier. Væggenes blændinger gentager endvidere vinduernes rundbuede form, og er enten udsmykket med billedarbejder eller med spejle, som har organisk asymmetriske, forgyldte rokokorammer. B) De to sidefløje: De to sidefløje er unikt stedstilpassede, arkitektoniske mesterværker, der fuldfører deres praktiske funktion at lukke den brede gårdsplads mellem øst- og vestfløje, cour d'honneur og hovedbygning – på særdeles elegant vis. Dette sker for det første ved hjælp af gårdsidernes rytmiske form og dekorative skema med pilastre og blændingsfelter, der med deres stigende intensitet, henleder opmærksomheden på hovedbygningen. For det andet spejler de svungne gårdsider gitterets kurver, og effekten af dette er, at cour d'honneur ikke blot bliver til et symmetrisk, men også rytmisk formet gårdanlæg. I det indre er især den østre sidefløj interessant, da Anesalen og Den Skæve Stue har bevaret deres oprindelige interiører med plankegulve og panelerede vægge. Den Skæve Stue har ydermere bevaret sin unikke, konkavt svungne væg, mens Anesalen har bevaret sit oprindelige, hvælvede loft, samt rige billedlige udsmykning. C) Øst- og vestfløjene: De to lange, rektangulære øst- og vestfløje har i overensstemmelse med deres historiske funktioner som domestikfløj og herskabsstald et enkelt formsprog, som er tilpasset hovedbygningen i skala, materialer og farver. I overensstemmelse med den overordnede, hierarkiske struktur fremtræder de beslægtede med hovedbygning og sidefløje, om end mere anonyme. Bygningernes arkitektoniske funktion er at lukke gårdspladsen af mod henholdsvis øst og vest, og en interessant konsekvens af deres placering og fremtoning er, at gårdspladen ligesom teaterscenen bliver bredere end den er lang. D) Portbygning: Bygningen fungerer som en monumental port til gårdspladsen, og hovedbygning og sidefløje fylder hele synsfeltet, i det øjeblik man passerer igennem porten. Hermed fremtræder hovedbygningen som selve scenen i gårdanlægget, der med sin relativt korte længdeakse, har en udpræget lighed med teaterscenen. Udtryksmæssigt har bygningen med sit voluminøse mansardtag og farveholdning, samme karakter som sidefløje og hovedbygning, om end den skalamæssigt har fået en meget dominerende fremtræden i gårdrummet. E) Gårdspladsens gitter, to bassiner, seks obelisker og kældernedgang med tilhørende gitter og flisebelægning: Gårdspladsens gitter, to cirkulære bassiner, seks obelisker og kældernedgang med tilhørende gitter og flisebelægning danner tilsammen cour dhonneur og cour de marbre, og udgør et i dansk sammenhæng unikt, to delt gårdrum. Cour dhonneur er indrammet af det originalt udformede gitter, der modsvares af de buede sidefløje. Gitteret giver det samlede anlægs nord-sydgående akse en tiltrængt betoning overfor alléens dominerende tværakse.

Læs videre om

• Egholm, Sæby
• Gershøjvej 110-112
• Sæby Præstegård

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen