Lillegade 39, Grenaa

Lillegade er en af Grenaas ældste gader. Grundene på lillegades sydvestre side er formentlig udstykket af de store gårdes grunde der havde forhuset beliggende ud til parallelgaden Storegade. Tidligere var Lillegade en baggade, hvor der lå lejevåninger, men udvikledes med tiden til en sidegade og senere et mindre hovedstrøg, hvor der blev bygget større gårde som Lillegade 39.

Lillegade 39 blev opført efter den store ildebrand, der hærgede Grenaa i 1751. Bygningen blev opført af købmand og skipper Rasmus Mau og hans søn Søren Rasmussen Mau. Ifølge byens Grundtaxt fra 1682 strakte købmandsgårdens grund sig tidligere helt til det nuværende Mellemstræde.

Ved opførelsen var bygningen 16 fag lang med en port og svalegang til gården, men er siden reduceret til de eksisterende 11 fag, formentlig omkring 1875. Forhuset var mod nordvest indrettet til bolig, der strakte sig om i sidebygningen, hvor der var værelser, bryggers og køkken. På den anden side af porten og i baghuset var der lade og staldafsnit. Sidehuset var ved opførelsen syv fag langt, senere blev den udvidet til ni og et halvt fag for i 1873 at blive forkortet til de halvanden fag, der ses i dag. Sidebygningen havde ekstra bjælker indskudt over stuen for at kunne bære gods i det øvre stokværk. I gården var desuden en fritliggende to stokværk høj og otte fag lang bygning, der blev nedrevet imellem 1827-37. På samme tidspunkt blev forhusets oprindelige bræddegavle afvalmet.

Den tilbageliggende indgang i bygningens afskårne sydøstre hjørne blev etableret i 1897 ind til det tidligere gæstgiveri, kaldet Aftenstjernen, der blev indrettet i forhusets østlige del i 1892.

Bygningen nedbrændte delvist i 1951 og blev herefter genopført.

Lillegade 39 ligger frit i husrækken på den sydvestre side af Lillegade i Grenaa gamle bykerne. Forhuset er bygget sammen med et lille sidehus mod nordvest. Bag bygningen er en pigstensbelagt gård med en stor terrasse af brædder. Den nordøstre gavl adskilles kun fra nabohuset af en slippe, mens den sydøstre gavl ligger ud til en indkørsel.

Bygningerne er opført i sorttjæret egebindingsværk med fodrem på syldsten i to stokværk under et helvalmet, rødt, teglhængt tag. I tagfladerne er nye tagvinduer og ventilationshætter. Tavlene er gulkalkede mod gaden og nordvest og fremtræder i en lys sandfarve mod gårdsiden og sydøst. Der er gennemstukne bjælkeender i begge stokværk, det øvre stokværk er let udkraget og facadens fyldholdt udskåret og hvidmalet mellem de svejfede bjælkeender, mens den nordøstre gavls fyldholdt er pudset og gulkalket. Tømmeret er flere steder fornyet med fyrretræ. To granittrin leder til facadens ældre, tofløjede fyldingsdør med mønsteropsprossede ruder og kannelerede fyldinger. Døren er grå med hvide og lysegrå stafferinger og har en nyere, hvidmalet og profileret indfatning. Bygningens sydøstre hjørne er afskåret og her sidder en nyere, tofløjet, gråmalet dør med to smalle sidepartier. Fra gårdsiden er der adgang til sidehuset af en nyere bræddebelagt, gråmalet dør og en ny, hvid, tofløjet havedør. Vinduerne er overvejende nyere, en- og torammede vinduer med tredelte eller seksrudede rammer. Vinduerne er malet hvide og karmene i facaden er malet grå. Der er bevaret flere ældre karme og lodposter. I soklen er enkelte kældervinduer. Der er adgang til en mindre kælder fra gården ad en skråtstillet, sortmalet revleluge i terræn.

Lillegade 39 er indrettet til værtshus i stueetagen og til to lejligheder på første etage. Der er indgang til et trapperum med en nyere hovedtrappe i den sydøstre gavl. Den resterende del af stueetagen er indrettet til et stort lokale i forhuset og i sidehuset er en ny, åben bagtrappe af træ, køkken og depotrum. Gulvene er belagt med brædder eller nyere overflader, væggene er tapetseret og loftet har synligt bjælkelag med nyere profilbrædder eller plader. På første etage er et langsgående hovedskillerum mestendels bevaret. Der er værelser mod gaden og stuer, køkken/alrum og badeværelser mod gården. Lejlighederne har nyere gulve og vægge og lofter som i stueetagen. Alle dørene er nyere fyldings- eller pladedøre.

Den miljømæssige værdi knytter sig det fritliggende forhus med sidehus og bagvedliggende gårdrum, der er med til at opretholde Grenaas historiske bebyggelsesmønster. Bygningen fremtræder markant i gaden i kraft de stejle, næsten ubrudte tagflader og det to stokværk høje bindingsværk, og Lillegade 39 udgør dermed en væsentlig del af Lillegades historiske gadebillede.

Den kulturhistoriske værdi for Lillegade 39 knytter sig overordnet til bygningen som en repræsentant for en 1700-tals bindingsværkskøbmandsgård med et præsentabelt forhus og en sidebygning med kælder under, der har været brugt til sekundære funktioner som køkken og oplagring.

I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til det fritliggende vinkelformede anlæg samt til det egnskarakteristiske righoldige bindingsværk med fodrem og to dokker under facadens løsholter, et træk der var udbredt i det skovrige Djursland. Det udkragede stokværk med profileret fyldholt og de gennemstukne bjælkeender vidner om bygningens oprindelse i midten af 1700-tallet, mens tømmeret i den sydøstre gavl stammer fra bygningens reducering i 1897. Bygningens udvikling igennem årene ses særligt i det afskårne hjørne, der har dannet indgang til gæstgiveri, og nu værtshus, siden slutningen af 1800-tallet. Den kulturhistoriske værdi i det ydre knytter sig endvidere til den ældre, tofløjede hoveddør, der vidner om den oprindelige bolig i forhusets nordre del samt til de øvrige ældre bygningsdele og -detaljer, der vidner om bygningens alder og udvikling.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de ældre dele af planløsningen, herunder hovedskillerummet i første etage og det uudnyttede tagrum. De bevarede ældre bygningsdele og -detaljer i det indre udgør en kulturhistorisk værdi som i det ydre.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til den fritliggende vinkelformede bygningskrop, der fremtræder markant grundet forhusets proportionering og det stejle, valmede tag. Det opstolpede, righoldige bindingsværk med udkraget øvre stokværk inddeler rytmisk den lange facade og giver bygningen en karakteristisk og fornem fremtræden, der yderligere betones af de profilerede fyldholter, de svejfede bjælkeender og af hoveddøren i Louis Seize stil.

Læs videre om

• Grenaa gamle Rådhus
• Holbækgård
• Lykkesholm, Lyngby

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen